Get latest jobs before others

Leder af Staben for Aarhus Bibliotekerne

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Er du stærk på økonomi og personale og har lyst til strategisk udvikling og personaleledelse i en organisation, der har meget dygtige medarbejdere, ønsker at gøre vores samfund bedre og samarbejder både lokalt, nationalt og globalt?

I Aarhus Bibliotekerne er vi på jagt efter vores nye leder af staben, som vil:

  • Være med til at skabe det bedste bibliotekstilbud for borgerne i Aarhus,
  • have fokus på personalevilkår og sikre stabil økonomisk drift,
  • stå for ledelsesbetjening af bibliotekschef og ledergruppe
  • være en god personaleleder, der sikrer ro og retning for stabens medarbejdere.

Du vil referere direkte til bibliotekschefen og skal være samarbejdspartner for både denne og den øvrige ledelse i bibliotekerne. Dette være sig i form af løbende dialog om økonomi og personaleforhold over strategi og politik vedrørende organisationsudvikling og økonomi mv. Du vil indgå i bibliotekernes ledergruppe.

Du får ansvar for bibliotekernes samlede økonomi og personale. Som leder af Staben har du hånden på administration for alle folkebiblioteker i Aarhus, du skal have interesse i at forstå hele organisationen og dens virke, og kunne samarbejde om både det korte og det lange sigte for bibliotekerne. Du skal være det faste anker på den daglige driftsøkonomi og samtidig kunne hæve blikket og tænke strategisk og økonomisk langsigtet. Du skal udøve ledelse og sparring på de øvrige opgaver i staben.

Blandt dine fokusområder det første år er:

  • At sikre et solidt drifts-set-up på økonomi og god sammenhæng mellem projekt- og rammeøkonomi
  • Etablering af viden om og relationer til kollegaer og enheder i bibliotekerne og i forvaltningen
  • At skabe overblik over kompetencebehovet i staben og supplere med de relevante kræfter i dialog med ledergruppen
  • Etablering af tæt samarbejde med bibliotekschefen og bibliotekernes ledergruppe
  • Strategisk håndtering af forberedelser til budgetforhandlinger for kommende års budget
  • Ansættelses- og personaleforhold for bibliotekernes medarbejdere, herunder lønsammensætning / forhandling og håndtering af forskelligartede ansættelsesformer
  • At få dybdegående indsigt i Stabens opgaveportefølje
  • Skabe relation til tillidsrepræsentanter, AMR og MED-system
  • Skabe et årshjul for indrapportering/budget/lønforhandling
  • Stabshåndtering af og bistand til beslutningsprocesser, borgerhenvendelser, administrative opgaver, mødefora, m.v.

Du bliver personaleleder for en lille medarbejdergruppe bestående af pt. 3 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og lang anciennitet. Der er derudover to medarbejdere, der løser opgaver i Staben, som er forankret i et andet team. Der vil være fokus på rummelighed, gensidig respekt, og at fremme et fællesskab og sammenhold i en hverdag, hvor man sidder med forskelligartede opgaver. Samtidig bliver du central for alle medarbejderne i Aarhus Bibliotekerne, og det er således essentielt at du har interesse for området, har lyst til at forstå bibliotekernes arbejde og er optaget af at skabe den gode arbejdsplads for alle.

Bibliotekerne er en del af Forvaltningen Borgerservice og Biblioteker, under Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune. Du vil som leder af Staben skulle have hånden på det økonomisk strategiske arbejde i Bibliotekerne og dette omfatter også samarbejde med de andre afdelinger i Borgerservice og Biblioteker, ikke mindst Forvaltningssekretariatet, samt forskellige samarbejdsflader ud mod andre dele af Aarhus Kommune. Du kommer i berøring med mange forskellige opgaver og dermed også forskellige medarbejdere og kolleger i Aarhus Kommune.

I Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice findes Center for Økonomi og Personale (CØP) som vil være en tæt samarbejdspartner for dig i forhold til både økonomi og personaleforhold, herunder lønforhandlinger, budget og regnskab, oplæg til budgetforhandlinger m.v. Du vil skulle sikre de rette snitflader og opgaveløsninger i samarbejde med dem, herunder være undersøgende på om der med fordel kunne etableres effektiviseringer i arbejdsgange eller andre måder at løse opgaverne bedre.

Din profil:
Du har en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende kontoruddannelse

Du kan lide at tænke langsigtet og strategisk, men vil også gerne selv være udførende og have fingrene nede i detaljerne

Du tør tage økonomisk ansvar og er i stand til at tænke det sammen med vision og politik

Du er en fordel at du har erfaring med både drifts- og projektøkonomi

Du er optaget af personalevilkår og HR – og hvordan man kan skabe den gode arbejdsplads for alle

Du er en anerkendende personaleleder, med en inddragende ledelsesstil

Du er i stand til at se op fra regnearket og se på organisationens behov som helhed

Du kan være en stærk sparringspartner for bibliotekschefen og ledergruppen i forhold til økonomi og personaleforhold

Du kan udarbejde notater herunder økonomiske notater til forskellige fora, herunder politiske udvalg

Du tror på en rummelig arbejdsplads og er klar til at arbejde for det

Du kan navigere i en stor organisation og er klar til en meget bred samarbejdsflade

Det er en fordel hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation

Du har handlemod, tager ansvar og tør kaste dig ud i ting du ikke har prøvet før – og du kan bede om hjælp når det brænder på

Derfor skal du vælge os:
Aarhus Bibliotekerne er en vanvittigt spændende arbejdsplads, med højt til loftet og meget forskelligartede opgaver og mennesker. Vores fokus er at være de bedste biblioteker vi kan være for borgerne i Aarhus, og vejen dertil er mangesidet. Du får derfor mulighed for både at være dybt nede i detaljerne, men også skabe strategi og visioner - at koble økonomisk strategi sammen med service og indhold, og at sikre gode arbejdsforhold og stabilitet for alle de medarbejdere der hver dag, gør deres allerbedste for at skabe gode services, partnerskaber og stærke læringsaktiviteter på tværs af bibliotekerne.

Du får ledelsesansvar for en lille dedikeret gruppe medarbejdere, med lang erfaring og du får mulighed for at ansætte endnu en medarbejder til staben, når du har vurderet hvilke kompetencer der yderligere er brug for. Der bliver således mulighed for at sætte et stærkt lille hold.

I Aarhus Bibliotekerne er der gode muligheder for udvikling og efteruddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Det forventede lønniveau er årligt kr. 758.000,- inkl. pension.

Ugentligt timetal: fuld tid uden højeste tjenestetid

Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.

Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Bibliotekschef Marie Østergård på telefon 51576463 den 3. januar i tidsrummet mellem kl. 10-13 og den 6. januar i tidsrummet mellem kl. 14.30-17.00

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: den 9. januar 2025

Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 3. 2. samtale finder sted i uge 4.

Der vil mellem 1. og 2. samtale blive gennemført personprofil og kognitiv test.

Om os
Aarhus Bibliotekerne er Aarhus’ største kulturinstitution og består af et Hovedbibliotek (Dokk1) og 17 lokale biblioteker fordelt over hele kommunen og som samarbejder om opgaverne på tværs.

Staben er central for alle bibliotekerne og er organisatorisk placeret direkte under Bibliotekschefen. De administrative opgaver udføres for alle bibliotekerne og er afgørende for at bibliotekerne kan være en stærk og effektiv organisation med højt til loftet og organisatorisk stabilitet.

Bibliotekerne spænder bredt: Fra små biblioteker på folkeskoler til større lokale biblioteker og Dokk1. Fælles for alle er, at de styrker fællesskaber i tæt samarbejde med lokale kræfter. Alle bibliotekerne arbejder mod samme mål: Fri og lige adgang til viden og kultur for alle og har en innovativ og udviklende tilgang til opgaverne.

Bibliotekerne er en del af forvaltningen Borgerserice og Biblioteker, med opgavefundament i

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2024-2032 | AarhusBibliotekerne (aakb.dk) - med alle mennesker hele livet.

Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Bibliotekerne

Ansøgningsfrist: 09 January 2025

Placering: Hack Kampmanns Plads 2, 8000, Aarhus C

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2710319//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.