Get latest jobs before others

Klasse-/SFO-pædagog på fuld tid til 0. årgang søges til Møllevangskolen

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Møllevangskolen har brug for en kompetent pædagog på fuld tid, som kan være med til at øge kvaliteten omkring kerneopgaven ind i undervisningen såvel som ind i fritidsdelen på vores 0. årgang.

Stillingen skal besættes pr. 1. marts 2025, gerne før hvis muligt.

Om 0. årg. på Møllevangskolen skoleåret 2024-2025
Vi har to klasser med 19 elever i hver.

Halvdelen af eleverne er tosprogede, hvoraf mange har dansksprogligt støttebehov.

Samtidig er vi ved at omstille os til at skulle starte ”PLUSklasser” (mellemform inspireret af NEST), som vi skal starte op fra august 2025, altså i det kommende skoleår.

PLUSklasserne bliver et vigtigt element i at minimere omfanget af børn, som visiteres til specialtilbud, da disse klasser skal være med til at sikre endnu bedre støtte til børn, som har brug for hjælp til at blive inkluderet indenfor almenområdet.

Vi er lige så stille ved at opbygge et grundlag som afsæt for næste skoleår.

Man skal således være indstillet på at være med til at bygge noget nyt op.

Du inddrages i et tæt samarbejde med vores team omkring 0. årgang i forhold til opstart af vores ”PLUSklasse”, hvor man hertil vil modtage særlig sparring fra PPR.

De overordnede mål og strategier, som søges indfriet i undervisningen, er:

  • Tæt samarbejde med alle på 0. årgang, hvoraf flere er nye.
  • Inklusion af støttekrævende børn, så de kan fastholdes indenfor almenområdet længst muligt – ligeledes i tæt samarbejde med alle omkring årgangen.
  • Fokus på sproget i alle fag og i alle aktiviteter med særligt blik på tosprogede med dansksprogligt støttebehov.

De overordnede mål og strategier, som søges indfriet i SFO’en, er:

  • Styrkelse af aktiviteter på tværs af klasser og årgange samt mellem almen og special, hvilket kræver et tæt og professionelt samarbejde medarbejderne imellem.
  • Fokus på bevægelse og dansk som andetsprog (hvordan bruger vi bevægelse til at skabe trivsel og gode relationer mellem børnene på tværs af køn, socialklasse og etnicitet, samt hvordan sikrer vi, at vi bringer sproget ind i alle aktiviteter).

I forhold til arbejdsmiljøet skal alle arbejde på at understøtte et professionelt samarbejde ved, at:

  • man er nysgerrig, anerkendende og undersøgende på, hvad andre synes.
  • man er aktiv lyttende og åbne for andres opfattelser af tingene.
  • man er opmærksom på kropssprog/signaler og toneleje.
  • man er neutral og ikke dømmende.
  • man tænker i "vi" og "vores børn" og ikke så meget "jeg" og "mine børn".

Din profil:
Du er uddannet pædagog.

  • Du kan og vil arbejde fuld tid.
  • Du er fuldt ud indforstået med, at jobbet kræver, at man står på to ben:
    • ét ben solidt forankret i undervisningen, hvor man aktivt og i tæt samarbejde med børnehaveklasselederne og lærerne er med til at understøtte elevernes læring, udvikling og trivsel;
    • ét ben solidt forankret i fritidsdelen, hvor man aktivt er med til at understøtte de overordnede mål og strategier, som skal indfries i SFO’en, i tæt samarbejde med de andre SFO-pædagoger.
  • Du er relationel stærk både i forhold til børn, forældre og kollegaer.
  • Du trives med at samarbejde tæt og bredt, hvorfor tanken med at tænke i ”vi” og ”vores børn” falder dig naturligt.
  • Du har enten erfaring med eller ønsker at arbejde med inklusionsbørn, som har brug for ekstra støtte for at kunne inkluderes indenfor almenområdet.
  • Du har enten erfaring med eller ønsker at arbejde med tosprogede børn, hvor du er indforstået med, at du også som pædagog har en vigtig rolle at spille i forhold til deres dansksproglige udvikling.
  • Du har enten erfaring med eller ønsker at arbejde med bevægelse til at fremme børns læring, udvikling og trivsel.
  • Du kan kommunikere på skrift til forældre.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Kontakt pædagogiskleder Charlotte Kramme på tlf.: 21475361

Der vil blive taget reference, hvis du er den kandidat, pilen peger på.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 19-01-2025

Der afholdes samtaler onsdag den 22. januar fra kl. 12.00.

Om os
Møllevangskolen er en midtbyskole, som ligger i Aarhus midt-vest – nabo til Botanisk have og med dejlige grønne arealer omkring skolen.

Skolen er tosporet på almenområdet og har mange specialklasser.

I SFO’en er der 18 medarbejdere, som arbejder indenfor almen såvel som specialområdet.

SFO’en har en fritidspædagogisk leder tilknyttet med halv børnetid.

Læs mere om os på skolens hjemmeside www.moellevang-skole.dk

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Møllevangskolen - Sfo

Ansøgningsfrist: 19 January 2025

Placering: Møllevangs Allé 20, 8210, Aarhus V, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2711586//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.