Get latest jobs before others

Dygtig pædagog søges til Toppens børnehave 1 februar 2025

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Toppen - et lille sted med stort engagement
Børnehuset på Toppen mangler en fagligt dygtig pædagog med hjertet på rette sted - meget gerne med interesse for krop og bevægelse – en der evner at samle vores børn i sjove og aktive fællesskaber. Dig vil vi gerne invitere ind i vores fællesskab, som betyder meget for os og hvor der er plads til dit engagement.

Toppen er en lille integreret institution med forskellige børn, der alle gør deres bedste i alle situationer og vi møder dem derfor positivt, åbent og imødekommende. Vi har især fokus på børnevenskaber og hvordan man er en del af et fællesskab, hvor man øver sig i at dele med andre og indgå i rammer den voksne sætter.

Stillingen er i børnehavens ”chimpansegruppe”, der består af ca. 20 3-4 årige børn. Det er i denne gruppe de fleste nye bhv børn starter og der vil derfor være et stort fokus på, at få alle nye familier til at føle sig velkomne og som en del af Toppens fællesskab. Du kommer primært til at arbejde med anden
pædagog og 2 medhjælpere i gruppen, men vi er organiseret i et tæt samarbejde på tværs af basisgrupper, så vores børn møder forskellige børn og personalet får mulighed for forskellige samarbejdsrelationer.

På Toppen er vi i tæt dialog med vores forældre om deres børns trivsel, udvikling og læring og du evner derfor den gode og nysgerrige kommunikation, der reelt inkluderer alle børn samt inddrager alle vores forældre. Vi arbejder naturligvis med at skabe de bedste læringsmiljøer for alle børn – lige fra morgengymnastik, børneyoga, venskaber, musik, kreative, motoriske og naturvidenskabelige aktiviteter og meget mere. Alt hvad vi arbejder med, hviler på en anerkendende tilgang til alle mennesker og en sprog- og læringsforståelse, der finder sted hele tiden over hele dagen og i alle situationer. Lige nu består Toppen af ca 1/3 tosprogede, der beriger vores hus på forskellig vis. Det skal du kunne navigere i og udvikle på. Vi har desuden et godt samarbejde med de andre afdelinger i DT, hvor vi bl.a. udvikler vores praksis indenfor sprog, studerende, motorik, gode børnefællesskaber samt arbejdet som faglige fyrtårne.

Derfor skal du vælge os:
Du vil blive en del af et skønt team på 6 pædagoger, 2 studerende og 4 medhjælpere, der evner at være fagligt ambitiøse i et uformelt miljø, og hvor god trivsel er et fælles ansvar. Vi er en samling sjove, engagerede og seriøse kolleger, der ønsker dig velkommen i fællesskabet. Vi samarbejder desuden med en dygtig psykolog, der løbende giver sparring på, hvordan vi udvikler vores kommunikation med børn, forældre og kolleger.

Om dig:
Vi ser frem til at møde en pædagog, der matcher ovennævnte og som brænder for børnehavebørn. Måske er du nyuddannet, måske har du en masse erfaring, gerne indenfor krop og bevægelse, sprog og børn med særlige behov eller har lyst til at lære nyt. Du er god til at skabe læringsmiljøer, der motiverer og vækker begejstring blandt børnene. Du er meget velkommen til at besøge os og mærke stemningen i huset.

Vi forventer at:

  • Du er aktivt sammen med børn, kan samle en gruppe og tage ledelse af aktiviteter
  • Du er på udkig efter skæve vinkler på hverdagen, tager teten – handler på ting og har en god energi.
  • Du har et godt overblik (Både på den praktiske organisering men også på børnegruppernes trivsel)
  • Du har gode formidlingsevner og er tydelig i din kommunikation – båder skriftligt og mundtligt
  • Du er nysgerrig og evner at skabe en tillidsfuld dialog med alle børn, forældre og kolleger
  • Du er en holdspiller, der byder ind til fællesskabet, opgaver og daglig trivsel i personalegruppen

Løn:
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere:
Er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ulla V. Lundorff tlf. 21386567
eller på mail: [email protected].

Vil du vide mere, om vores dagtilbud og afdelingen DII Børnehuset På Toppen,
klik ind på https://skejbyvorrevangdagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/boernehuset-paa-toppen/

Send din ansøgning så hurtigt som muligt – vi holder løbende samtaler.

Ansøgning:
Ansøgningsfrist: Mandag 6 januar 2025 kl. 12.00

Om os - Lidt fakta:
Vi er en del af Skejby Vorrevang Dagtilbud, der består af 7 afdelinger i område Nord (DII Skibet, vuggestuen Firkløveren, vuggestuen Lærkebo, DII Bonanza, DII Huset På Bakken og DII Nordlys) Viprioriterer et trivsels-, lærings- og udviklingsorienteret miljø for ansatte, børn og forældre, hvor nye måder at arbejde og samarbejde om leg og læring har høj prioritet. Børnehuset På Toppen er en integreret institution med 12 vuggestue- og 40 børnehavebørn. Vi er ikke stueopdelt med organiseret i aldersopdelte ”abe”grupper, med en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. Vi vægter en fælles kultur i huset, hvor man samarbejder på tværs af grupper om fælles mål.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Børnehuset På Toppen

Ansøgningsfrist: 06 January 2025

Placering: Næringen 97, 8240, Risskov

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2711590//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.