Get latest jobs before others

Partnerchef til Partner Privat

Alm. Brand Group



Ansøg om dette job

Brænder du for at opbygge og udvikle stærke partnerskaber? Har du erfaring med at navigere i komplekse samarbejdsrelationer og formår at skabe værdi for både partnere og organisationen?

Så har du mulighed for at blive en del af Alm. Brand Group, der er i rivende udvikling som det næststørste forsikringsselskab på det danske marked. Vi søger nemlig en stærk Partnerchef, der kan tage ansvar for at udvikle vores strategiske partnerskaber i Alm. Brand Group.

Om stillingen
Vi søger en engageret og handlekraftig Partnerchef, der vil få ansvaret for hele værdikæden i udvalgte strategiske partnerskaber. Som Partnerchef bliver du ansvarlig for at sikre, at vores partnerskaber kontinuerligt leverer værdi og udvikler sig i takt med markedets behov og vores strategiske ambitioner.

Du vil blive en del af teamet Partnerskaber og Udvikling, hvor mange dygtige kollegaer har ansvaret for alle vores eksisterende partnerskaber i Privat. Teamet rummer både Forretningsudviklere, Partnerchefer og Partnerkonsulenter.

Som Partnerchef i Partnerskaber og Udvikling vil du få end-to-end ansvaret for udvalgte partnerskaber, og du får derfor en bred vifte at opgaver. Dine spændende arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udvikling og vedligeholdelse af partnerskaber på tværs af brancher
  • Ansvar for hele værdikæden i partnerskabet, fra strategi og implementering til drift og opfølgning
  • Identifikation af nye muligheder for vækst og innovation i samarbejde med partnere
  • Forhandling af aftaler og løbende sikring af kommercielle resultater
  • Opbygning af stærke relationer til nøglepersoner hos partnere og interne interessenter

”Partnerskaber er en hjørnesten i vores forretning i Privat og en central del af vores kommercielle strategi. Som Partnerchef vil du spille en stor rolle med ansvaret for udvalgte partnerskaber. Dette indebærer særligt at tage ansvar for professionaliseringen af vores eksisterende partnerskaber og sikre, at de kontinuerligt skaber værdi for både vores kunder og organisation” – citat Tobias

Om dig
Vi leder efter en stærk profil til vores team, som er fascineret af arbejdet med relationer. Vi forestiller os, at du har erfaring med relationelle roller som fx salgschef, kundeansvarlig eller partneransvarlig i minimum 5 år. Du er strategisk tænkende, har et kommercielt mindset og er samtidig en stærk kommunikator, der formår at bygge bro mellem forskellige interessenter. Derudover forventer vi, at du:

  • Evner at tænke både taktisk og strategisk for at skabe langsigtede løsninger og målrettede initiativer
  • - Du har stærke analytiske evner og har erfaring i udarbejdelse af business cases
  • Har gå-på-mod, er engageret og byder naturligt ind med idéer - det gør ikke noget at du er en anelse utålmodig anlagt
  • Du motiveres af at arbejde i et miljø præget af høj dynamik og et tempofyldt arbejdsflow
  • Kan identificere og udnytte vækstmuligheder inden for eksisterende samarbejder
  • Trives i en rolle med både strategisk og operationelt ansvar
  • Er en naturlig relationsskaber med evne til at kommunikere klart og overbevisende.

Vi tilbyder
Som Partnerchef bliver du en del af en dynamisk organisation, hvor vi vægter faglig og personlig udvikling højt. Du vil indgå i et stærkt team, der arbejder målrettet på at skabe værdi gennem strategiske partnerskaber. Din arbejdsplads vil være på vores kontor i København, men du vil løbende være rundt i landet hos vores distribution og vores partnere.

Du vil referere til Tobias Hougaard, Chef for Partnerskaber og Udvikling, og blive en del af et dynamisk team, der arbejder med en bred vifte af opgaver inden for partnerskaber. Du vil i den forbindelse få den nødvendige støtte fra Forretningsudviklere, så du kan drive dine partnerskaber.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.

Deadline for ansøgninger er d. 12. januar, og stillingen ønskes besat snarest muligt.
Hvis du vil vide mere om stillingen, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Chef for Partnerskaber og Udvikling Tobias Hougaard på mail: [email protected] eller på telefon 2871 7340.

Vi behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt.

Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.

Afdeling Commercial

Lokationer København (Midtermolen 7)

Remote-muligheder Delvis remote

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Alm. Brand Group



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Alm. Brand Group

Midtermolen 7, 2100 København Ø

I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde. Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2711691//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.