Get latest jobs before others

Kalkulatør/Tilbudsleder til EL og Kørestrøm

Per Aarsleff A/S



Kan du skabe vindende tilbud? Har du teknisk interesse eller faglig indsigt, og trives du i en systematisk hverdag, hvor du primært arbejder med kalkulering af opgaver, eller udarbejdelse af beskrivende tilbud? Har du sans for detaljen i dit arbejde, og samtidigt et kreativt mindset?

Grundet stigende aktivitet i Aarsleff Rail, både i Danmark men også i Sverige og Norge, søger vi to kalkulatører og/eller Tilbudsledere til vores banetekniske afdelinger i henholdsvis Aarhus og Avedøre.

Aarsleff Rail er en del af Aarsleff-koncernen og som den største danske aktør på jernbaneområdet, har vi kompetencerne til at gennemføre en bred vifte af banearbejder både i egenproduktion og i samarbejde med andre internationale specialister inden for baneanlæg.

Som kalkulatør/tilbudsleder vil du indgå i et tværfagligt team i forhold til prissætning af opgaverne, og du vil deltage i hele tilbudsprocessen fra modtagelse af udbudsmaterialet til afgivelse af endeligt tilbud. Til daglig vil du referere til Sektionsleder Dan Larsen.

For den rette kandidat vil der ligeledes være mulighed for personligt avancement og større ansvar i kalkulations- og tilbudsrollen indenfor en kort årrække.

Ansvar for hele tilbuddet
Som kalkulatør/tilbudsleder i Aarsleff Rail skal du håndtere hele processen fra at sætte dig ind i udbudsmaterialet, vurdere udbudsbetingelserne, planlægge og organisere tilbuddet og herunder deltage i besigtigelser og formøder. Det omfatter også at indhente tilbud fra leverandører og underentreprenører, opmåle og foretage mængdeudtræk samt kalkulere i Sigma, som er vores primære kalkulationssystem

Du får medindflydelse på løsningsmetoderne, og det er derfor vigtigt, at du forstår at inddrage dine fagligt specialiserede kolleger og underentreprenører i sparringen. Din primære kontaktflade bliver således kolleger med forskellig fagviden internt i Aarsleff-koncernen samt leverandører og underentreprenører.

Dine opgaver vil være:

  • Kalkulation og beregning af el- og kørestrømsopgaver inden for jernbanen
  • Mellem- og højspændingsopgaver
  • Indhentning af tilbud fra leverandører
  • Deltagelse i udarbejdelse af tilbudsbeskrivelser, tidsplaner og organisationsplaner

Tilbuddene varierer i størrelse og spænder bredt. I begyndelsen vil du skulle udarbejde mindre kalkulationer, men du vil også kunne komme til at bistå i store kalkulationer, hvor du bliver en del af et tilbudsteam på tværs af Aarsleff Rail. Du vil altså både arbejde med fagentrepriser i egenproduktion og totalentrepriser i samarbejde med andre Aarsleff-afdelinger og -selskaber.

Er du vores nye kollega?
Du har gerne en teknisk uddannelse, måske erfaring fra en tilsvarende stilling, samt kendskab til it-kalkulationssystemer og kalkulationsprocessen. Du er handlekraftig og struktureret i din tilgang, har sans for detaljen i tilbudsarbejdet og er dygtig til at formulere dig på skrift. Desuden respekterer du deadlines og er god til at indarbejde en struktur og metodik, som sikrer, at du altid når dem.

I opstartsfasen lægger vi meget vægt på, at du lærer jernbanearbejdet fra bunden ved at besøge byggepladser og i øvrigt lære fra dine erfarne kolleger. På sigt skal du kunne trives med primært at være på kontoret og sikre effektivitet og kontinuitet i kalkulationerne kun med enkelte besøg på byggepladsen.

Skulle du have en generel interesse for jernbanen, så er dette job det helt rette for dig.

Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Sektionsleder Dan Larsen på [email protected] eller 4020 6429 for at få yderligere oplysninger.

Afdeling: Hasselager Allé 5 8260 Viby J

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Per Aarsleff A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Per Aarsleff A/S

Hasselager Allé 5, 8260 Viby

Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau inden for anlæg og byggeri. Koncernen består af en portefølje af selvstændige selskaber med hver deres særlige kompetencer. Vi opbygger langvarige partnerskaber med kunder og partnere med henblik på at effektivisere vores ydelser og tilfører desuden kundernes projekter værdi ved tidlig involvering. Vores aktiviteter inden for fundering og opgravningsfri rørfornyelse er stærkt internationaliserede. Aarsleff-koncernen beskæftiger 8.800 medarbejdere.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2711838//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.