IT-overvågningsspecialist til et af landets største applikationslandskaber
Region Midtjylland
Har du styr på IT-overvågning og drift af applikationer?
Som IT-overvågningsspecialist bliver du en del af et dedikeret team, der udvikler og administrerer Zabbix-platformen, som overvåger regionens omfattende IT-infrastruktur. Samtidig vil du blive en del af applikationsteamet, som drifter og vedligeholder regionens vigtigste applikationer.
En alsidig hverdag med drift, udvikling og samarbejde
Din primære rolle vil være at administrere og videreudvikle overvågningen i Zabbix. Teamet har ansvaret for både de mere rutineprægede opgaver med etablering af overvågning og de opgaver, der kræver en mere innovativ tilgang, dels til udvikling af selve Zabbix- platformen og dels til udvikling af nye metoder til at overvåge specifikke metrikker og problemstillinger.
Som en del af teamet vil du også stå for teknisk sparring både internt og med andre afdelinger, hvor du bidrager med din ekspertise til at finde de bedst mulige løsninger. Det er vigtigt, at du kan formidle teknisk viden klart og tage en konstruktiv dialog med både tekniske og ikke-tekniske interessenter. Du vil samtidig indgå i applikationsteamet, hvor du vil bidrage til driften af forskellige applikationer på Linux.
Det forventer vi af dig:
For at lykkes i rollen er det afgørende, at du:
- Har praktisk erfaring med Linux (gerne Red Hat).
- Har interesse og flair for både drifts- og udviklingsopgaver.
- Har solid erfaring med applikationsdrift og IT-drift generelt, herunder IT-overvågning.
- Er selvkørende, ansvarsbevidst og hurtigt kan tilegne dig ny viden.
- Har en løsningsorienteret tilgang til komplekse udfordringer
- Har praktisk erfaring med scripting, gerne i Bash og Python.
Det vil være en fordel, hvis du også har:
- Erfaring med overvågningsplatforme, gerne Zabbix.
- Kendskab til procesorienterede arbejdsgange og ITIL/Change Management-kultur.
- Erfaring med MSSQL og databaser generelt.
- Trives i et uformelt miljø med humor og højt til loftet.
Du er udadvendt og trives med mange forskelligartede opgaver, og kombinationen af de komplekse problemstillinger og de mere rutineprægede opgaver tiltaler dig. Vi lægger derfor stor vægt på, at du er problemløsende, og at du kan holde hovedet koldt i hektiske perioder. For at kunne håndtere de komplekse opgaver du arbejder med, har du en struktureret tilgang, og dine analytiske evner og ansvarsfølelse er i top.
Din arbejdsplads:
Du bliver en del af Applikationer under Infrastruktur og Drift, hvor vi har 20 dygtige kollegaer fordelt på fire teams. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, faglig og personlig udvikling samt et godt arbejdsmiljø med fleksible arbejdstider og mulighed for en vis grad af hybridt arbejde. Vi tilbyder en 37-timers arbejdsuge inkl. betalt frokostpause.
Vi er en del af kontoret for Infrastruktur og Drift med ca. 130 medarbejdere. Vores vigtigste opgave er at sikre stabil og sikker drift af vores forretningskritiske sundhedssystemer til gavn for patienterne på hospitalerne i regionen.
Vi har stor fokus på trivsel, arbejdsglæde og work-life balance i Digitalisering og It. Fleksible arbejdsrammer giver dig indflydelse på din arbejdstilrettelæggelse og mulighed for at veksle mellem at arbejde hjemme og på kontoret. Vi har tillid til hinanden, og vi tager medansvar for at levere en sikker og stærk performance, til gavn for borgere, patienter og ansatte i Region Midtjylland.
Onboarding og udvikling
Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Du kommer til at deltage på vores interne akademi, som er et struktureret kursusforløb, der skaber et fælles afsæt og et godt og bredt kendskab på tværs af Digitalisering og It og Region Midtjylland.
Vi arbejder med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder, så du og din leder hele tiden har fokus på din trivsel og udvikling.
Har du spørgsmål?
Kontakt områdeleder Anne-Marie Hansen på tlf. 2484 1317 eller via e-mail på [email protected].
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest den 31. januar 2025. Vi planlægger at holde 1. runde samtaler d. 17. februar og 2. runde samtaler d. 21. februar. Du skal forvente at gennemføre en personprofilanalyse som en del af ansættelsesprocessen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Afdeling: Applikationer-Aarhus
Ansøgningsfrist: 31 January 2025
Placering: Olof Palmes Alle 15, 8200, Aarhus N
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: