Gør en forskel som License Manager
Region Midtjylland
Har du interesse for License Management? Og er du skarp til at skabe overblik og sikre compliance på softwarelicenser? Så er muligheden for dig lige her! Du får et spændende job, hvor du gør en forskel for dine kolleger i Region Midtjylland.
Der venter dig en bred vifte af opgaver, når du er med til at give input til indkøb og styring af it-aftaler og softwarelicenser, hvor vi bruger licensstyringsværktøjet FlexeraOne. Du er med til at drive processerne for licensstyring, så Region Midtjylland altid har et kvalificeret og opdateret overblik over, hvilke licenser vi som organisation råder over og hvilke licensvilkår, der er i aftalerne.
I din rolle som License Manager bliver du en del af et erfarent team, hvor du får dine egne primære ansvarsområder. Det er en stilling med gode muligheder for at påvirke opgaverne baseret på dine kompetencer og interesser og med mulighed for at udvikle dig fagligt.
Dine primære opgaver bliver at:
- Rådgive og sparre med organisationen om licensforhold, -aftaler og regler
- Vedligeholde og optimere licensstyringsværktøjet
- Definere, implementere og vedligeholde effektive processer og værktøjer til styring af licenser.
- Sikre registrering og vedligeholdes af data
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af ledelsesinformation
Gå-på-mod og it-baggrund? Så er du godt på vej
Det er ikke afgørende om du har uddannet dig til din viden eller oparbejdet den gennem årene i forskellige jobs.
Du kan have en baggrund inden for it, men din viden om softwareleverandørers licensregler og udvalg af softwarelicenser kan også være oparbejdet på andre måder. Det er vigtigt, at du har en masse gå-på-mod, så er du godt på vej ind i jobbet.
Vi forventer, at du:
- Er samarbejdende og finder det naturligt at udvikle relationer til mange kontaktflader
- Har modet og lysten til at gå forrest og tage initiativ i opgaveløsningen
- Har en analytisk og struktureret tilgang til opgaverne
- Har evnerne til at sætte sig ind i forskellige licensforhold og regler
- Kan arbejde selvstændigt og at du er ihærdig og vedholdende
Og så håber vi, du er en drøngod kollega, der vil bidrage til gode arbejdsdage på et kontor med gode kolleger.
Godt arbejdsmiljø, gode kolleger og hybridt arbejdsliv
Vi hører til Økonomi og kontrakter i Digitalisering og It afdelingen. Her får du 22 dygtige kolleger, der gerne vil udfordres fagligt. Vi har en uformel omgangstone og et miljø, hvor der også er plads til det gode humør.
Digitalisering og It, er fysisk placeret i Viborg og Aarhus, så der vil være arbejdsdage begge steder i løbet af ugen. Alt efter opgavernes karakter er der naturligvis også mulighed for hjemmearbejde.
Få en meningsfyldt hverdag i en spændende it-organisation
Digitalisering og It i Region Midtjylland er med sine 560 kolleger blandt landets største. Men selvom vi er en stor og kompleks organisation, er der fokus på dig som medarbejder. Trivsel og arbejdsglæde er nøgleord i hverdagen, hvor du oplever ordnede forhold med en 37 timers arbejdsuge og betalt frokostpause.
For os er det vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af dit arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job. Vi arbejder derfor også med løbende udviklings samtaler og jævnlige 1:1 samtaler med din leder, så du og din leder hele tiden har fokus på din trivsel og udvikling.
Er du interesseret?
Send os dit CV og en motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvor du ser et match til dine kompetencer. Ansøgningsfrist er den 5. januar og vi afholder samtaler umiddelbart herefter. I forbindelse med en eventuel samtale vil du blive bedt om at udfylde en personprofil.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Morten Skjoldsøge på 2494 6604.
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Afdeling: Økonomi og Kontrakter
Ansøgningsfrist: 05 January 2025
Placering: Skottenborg 26, 8800, Viborg
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: