Opkøb og Grundsalg i Bystrategi søger projektudvikler
Aarhus Kommune
Brænder du for at udvikle og drive byudviklingsprojekter og skabe fremtidens rammer for både bolig- og erhvervsområder?
Har du en stærk faglighed indenfor projektledelse og byudvikling?
Er du god til at skabe relationer og sikre et godt og sundt samarbejde i tværfaglige projekter?
Så er det dig, vi leder efter til rollen som projektudvikler i afdelingen Opkøb og Grundsalg i området Bystrategi.
Hvad går jobbet ud på?
Vi søger en kollega, som bidrager med viden indenfor projektledelse af store og komplekse udviklingsopgaver. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med kolleger, tekniske og strategiske rådgivere og diverse relevante myndigheder. I din rolle som projektudvikler vil du varetage kommunens grundejerinteresser ifm. projektudvikling, planlægning og byggemodning, samt være den formelle bygherre i lokalplanprocessen. Du vil derudover også bidrage til dine kollegers udbud og salg af grunde.
Dine ansvarsområder vil bl.a. indebære:
- Projekt- og procesledelse
- Projektudvikling
- Varetage bygherreinteresser i lokalplanprocesser
- Myndighedsdialog
- Kommerciel due diligence
- Budgetstyring
Din profil
Vi leder efter en kollega, som er skarp, nysgerrig, begejstret og har lyst til at udforske og udfordre. Sammen skal vi udvikle nye byområder, drive projektarbejde og gøre en forskel i byens udvikling. Derfor er det nødvendigt med gode samarbejdsevner og flair for at jonglere mange bolde samtidigt, ligesom det er en fordel med projektledelseserfaring og projektudvikling / lokalplanprocessen. Stillingen kræver en samarbejds- og løsningsorienteret profil med faglig gennemslagskraft, når udfordringerne skal håndteres.
Derudover forventer vi, at du
- Har erfaring med byudvikling – fra strategisk planlægning til interessentpleje frem mod realisering og salg.
- Har en relevant uddannelse, f.eks. som arkitekt, ingeniør eller byplanlægger.
- Har lyst til blandt gode kollegaer at arbejde under en høj grad af selvledelse og evner den nødvendige grad af selvdisciplin og struktur, der er nødvendig for at nå i mål
- Har lyst til at arbejde i en politisk organisation
- Har kommerciel og markedsmæssig forståelse
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende, varieret og udfordrende job i et uformelt miljø, hvor det du udretter, gør en reel forskel. Du vil indtræde i et spændende, tværfagligt miljø, hvor personlig trivsel og faglig kvalitet vægtes højt og hvor mulighederne for at have indflydelse på eget arbejdsområde er store.
Om Opkøb og Grundsalg
Opkøb og Grundsalg er omdrejningspunktet for udmøntning af kommunens Opkøbs- og Grundsalgsstrategi. Vi beskæftiger os med:
- Køb af ejendomme og arealer til fremtidig byudvikling og offentlige formål
- Udvikling af ejendomme med henblik på efterfølgende salg
- Salg af arealer og grunde til både bolig og erhverv
Vi er en del af Bystrategi, Teknik og Miljø hvori byudviklingen i Aarhus i mange tilfælde begynder.
Med byliv og bykvalitet som omdrejningspunkt er vi med til at skabe en god by for alle. Teknik og Miljø består af ca. 1.000 medarbejdere med den fælles mission at skabe attraktive og bæredygtige rammer for livet i Aarhus. I disse år er Aarhus i vækst. En vækst, som giver mange muligheder for at udvikle byen og udfordrer os til at tænke innovativt og bæredygtigt. I Teknik og Miljø arbejder vi tværorganisatorisk og holistisk og medvirker på denne måde til, at byudviklingen i Aarhus virkeliggøres i et konstruktivt samspil mellem byens borgere, erhvervsliv, det offentliges interesser, de almene boligorganisationer, private bygherrer og investorer.
Bystrategi har Bente Lykke Sørensen som områdechef.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation. Lønnen fastsættes efter forhandling med organisationen efter principperne om Ny Løn.
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Spørgsmål
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til afdelingsleder Jesper Holmgaard på[email protected]/tlf.: 4185 9753, ingeniør Lars Holst Hansen på [email protected]/tlf.: 2920 8119 eller arkitekt Mathias Berg Henriksen [email protected]/tlf.: 2178 6086 Da stillingen delvist er opslået hen over en ferieperiode, opfordrer vi til, at alle tre kontaktpersoner forsøges kontaktet i tilfælde af spørgsmål.
Vil du med på holdet ?
Så klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning og CV. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist er fredag den 31. januar 2025.
Der forventes afholdt samtaler torsdag den 6. februar 2025 med evt. anden samtalerunde tirsdag den 11. februar 2025.
Forventet tiltrædelse er den 1. april 2025, eller efter nærmere aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Opkøb og Grundsalg
Ansøgningsfrist: 31 January 2025
Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: