Get latest jobs before others

Projektleder inden for CTS

Siemens



Projektleder inden for CTS

Projektleder til CTS-anlæg i Jylland
Vores energisystem ændrer sig hurtigt! De enkelte energikilders roller og alternativer til elproduktion ændrer sig, fuldstændig ligesom den måde, hvorpå elektricitet overføres og distribueres. Energiproduktion bliver mere og mere decentraliseret, hvilket betyder, at beslutninger vedrørende styring og kontrol af elnettet bliver mere og mere komplekse. Samtidig øges verdens energiforbrug støt, hvilket stiller større krav til energioptimering. Effektiv udnyttelse af ressourcer og implementering af teknologier til optimering af energiforbrug er afgørende for at sikre en bæredygtig fremtid.

Siemens er en førende leverandør af relæer og kontroludstyr, og inden for forretningsområdet Siemens Smart Infrastructure søger vi nu en projektleder til projektledelse inden for CTS-/BMS-systemer til styring af lys, varme- og ventilationsanlæg. Vores kunder er erhvervsvirksomheder inden for sundhedssektoren og private erhvervsvirksomheder i Danmark.

Ansvarsområder

  • Drive projekterne fra opstart til overdragelse til kunderne

• Projektledelse, hvilket blandt andet omfatter styring af tid, ressourcer, økonomi, kvalitet og teknik

• Sikre at teknik og kvalitet er i overensstemmelse med aftalerne

• Dialog med underleverandører og rådgivere løbende gennem projekterne

• Kendskab til intelligent bygnings installation

• Tæt samarbejde med vores salgs- og serviceafdelinger, da du også indgår i et projektteam. Du får reference til projektchefen

Du vil blive tilknyttet vores kontor i Vejle, og dit daglige arbejde vil primært foregå i enten Jylland eller på Fyn. Du vil arbejde tæt sammen i et team med projektledere for at sikre, at opgaverne bliver løst effektivt og med høj kvalitet.

Kvalifikationer
• Du er enten uddannet elektriker, elinstallatør, maskinmester med erfaring inden for el-branchen, eller lignende

• Det vil være en fordel hvis du har erfaring med projektledelse – gerne inden for styring af ventilationsanlæg, VVS-installationer og CTS-anlæg

• Som person er du udadvendt og evner at opbygge og udvikle kunderelationer

• Du har kørekort og en ren straffeattest

• I denne stilling er det nødvendigt at kunne tale og skrive dansk, samt have et godt kendskab til engelsk

Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du har opnået dine kvalifikationer på en alternativ måde end ovennævnte.

Hvad skal jeg ellers vide?
Siemens Smart Infrastructure (SI) er en division med 44.000 ansatte over hele verden, og blandt de førende på alle vores aktivitetsområder inden for udvikling, produktion, salg, installation og vedligeholdelse. I Danmark har SI ca. 300 ansatte og kontorer i Ballerup og Vejle. Vi gennemfører i disse år flere af de største energirenoveringsprojekter (ESCO) til dato i Danmark herunder energirenovering af flere store hospitaler, kommuner og private firmaer. Du kan læse meget mere om vores produkter her: https://new.siemens.com/dk/da/produkter/energi/distributionssystemer.html

Vi tilbyder
Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. I din ansættelse vil du blive tilbudt oplæring i vores systemer. Vi tilbyder dig desuden pensionsordning og sundhedssikring, træningsfaciliteter, aktieprogram, sociale klubber med mere, og et i det hele taget et selvstændigt job med høj grad af frihed.

Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål. Se en kort film om Siemens som arbejdsplads: her

Interesseret?
Så send os gerne din ansøgning og CV snarest muligt. Vi behandler ansøgere løbende og lukker for modtagelse af ansøgninger når den rette kandidat er fundet. Ønsker du yderligere information om stillingen, kontakt venligst Stig Juel Larsen på telefon +45 20 80 87 60 Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte os på: [email protected]

Vi håber på at høre fra dig!

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Siemens



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Siemens

Borupvang 3, 2750 Ballerup

I mere end 125 år har vi udviklet og leveret produkter, løsninger og services i Danmark, der har været med til at forme fremtiden. Løsningerne omfatter innovative og bæredygtige teknologier til industri, energi, sundhed, infrastruktur og byer. På verdensplan har Siemens ca. 379.000 medarbejdere i over 200 lande, hvoraf over 30.000 er beskæftiget med forskning og udvikling såvel internt som sammen med universiteter. I Danmark er vi 1100 medarbejdere.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2713213//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.