Specialområde Autisme i Hinge søger pædagogfaglige kollegaer
Region Midtjylland
Er du pædagog, så kig med her!
Vi er i gang med en spændende udvikling og har borgertilgang. Derfor søger vi nu nye fantastiske kollegaer.
Hinge er et tilbud til 16 borgere, som bor i nye fritliggende AT-home boliger, der ligger i den skønneste natur. AT- home boligerne er særligt udviklet til målgruppen og giver mulighed for både at skærme og indbyde til fællesskab ud fra den enkeltes forudsætninger og ønsker.
Vores målgruppe er voksne med autisme, der er normalt til højt begavet og har indgribende udfordringer i form af psykiatriske diagnoser, problemskabende/selvskadende adfærd og/eller rusmiddelproblematikker. Borgerne kan være i risiko for og/eller have en retslig foranstaltning, som kan udmønte sig i en dom til psykiatrisk behandling, hvorfor der aktivt arbejdes med personalets sikkerhed.
Lige nu bor her ni borgere, men i løbet af 2025, flytter der nye borgere ind, hvorfor vi også søger netop dig.
Nu får du mulighed for at være med i en spændende proces, hvor vi sammen med borgerne er med til at skabe de bedste rammer for udvikling, trivsel og borgernes livsvilkår. Dine arbejdsområder vil bl.a. være at støtte borgerne i indkøb, samtaler, aktiviteter og forskellige ADL-opgaver.
Du bliver en del af en ambitiøs afdeling, som arbejder ud fra Specialområde Autismes fælles faglige fundament,, hvor målet er at sikre en systematisk, metodisk og fagligt begrundet praksis, som altid sætter borgeren i centrum. Vi lægger vægt på, at der er fokus på det aktive medborgerskab, da vi mener, det har afgørende betydning for udvikling og trivsel hos borgerne. Vores kerneopgave er, at vi tilbyder og videreudvikler de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.
Du kan læse meget mere om os lige her www.sau.rm.dk
Vi tilbyder
- En attraktiv arbejdsplads, hvor vi med plads til idégenerering, kreativitet og faglig sparring, skaber de bedste betingelser for både borgere og kollegaer
- Vi er optaget af at tillid, nysgerrighed og bevidst reflekterede handlinger kendetegner vores praksis og derved skaber et fagligt bæredygtigt arbejdsfællesskab
- En kollegagruppe sammensat af forskellige fagprofessioner
- Autismepilot-uddannelsen til alle fastansatte
- En personalegruppe, som arbejder teambaseret og motiveres af flerfaglighed, refleksion, dialog og samarbejde
- Vi har flere huskonsulenter (bl.a. psykolog og pædagogiske konsulenter) tilknyttet fra Regionens viden center (Autismefokus)
- Der er systematisk supervision, vejledning og pædagogiske konsulenter på teammøderne, derudover har vi en hus-psykolog tilknyttet
- Samarbejde med bl.a. retspsykiatrien, kriminalforsorgen og kommuner fra hele landet
- Grundig onboardning som blandt andet består af introprogram med lokal introduktion og kompetencegivende kurser
- At du bliver del af en proces, hvor vi er i gang med at skabe Danmarks bedste arbejdsplads!
Hvem er du
- Du er gerne uddannet pædagog
- Kendskab til autisme er en fordel, men ikke et krav
- Du er topmotiveret for at arbejde med borgeren i centrum – kerneopgaven
- Du er indstillet på at arbejde med dig selv, reflektere over egne handlinger og skabe bevægelse i egen udvikling
- Du er udviklingsorienteret og yderst omstillingsparat, har et godt overblik og kan træffe beslutninger – også i pressede situationer
- Du er fast forankret i din faglighed, men ved at de bedste løsninger finder vi i fællesskab sammen med borgerne og på tværs af fagligheder
- Du har blik for de små succeser og er nysgerrigt på jagt efter at lykkes sammen med borgeren og dennes ønsker og drømme for fremtiden – også når det kræver virkelig mange forsøg.
- Din tålmodighed og fleksibilitet hjælper individuelt borgerne med at få hverdagen til at fungere.
- Du er afklaret med fordele og ulemper ved dag/aftenarbejde og arbejde hver 2. weekend.
- Du har et gyldigt kørekort og er indstillet på at bruge det i dit arbejde med borgerne.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem din faglige organisation og Region Midtjylland.
Vi bestræber os på at udarbejde en individuel arbejdsplan som tager udgangspunkt i ansøgers ønsker og behov. Der er som udgangspunkt tale om faste stillinger på 30-37 timer med blandede arbejdstider dag/aften og hver 2. weekend.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist 20. januar 2025 og samtaler forventes afholdt i uge 4 og 5.
Forventet opstart hurtigst muligt eller senest 1. marts 2025.
Få mere at vide
Vi giver gerne en kop kaffe – ligesom du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Line Noe Byskov på telefon nr. 51320241. Du kan også ringe til vores hovednummer på 51858543.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: SAU Hinge
Ansøgningsfrist: 20 January 2025
Placering: Tingskrivervej 37A, 8620, Kjellerup, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: