Get latest jobs before others

Afdelingsleder til Fleksjob og Integration i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune



Vil du være med til at gøre en forskel for både borgere og medarbejdere? Vil du lede to vigtige teams, der arbejder målrettet for at få vores borgere i job, gennem værdig sagsbehandling og bæredygtige resultater? Så er du måske vores nye afdelingsleder for Fleksjob og Integration i Holbæk Kommune.

Som afdelingsleder får du en central rolle i at styrke samarbejdet både internt og eksternt. Vi søger en leder, der kan lide at være tæt på medarbejderne og som vægter medarbejdertrivsel lige så højt som kvaliteten af den indsats, vi leverer til borgerne.

Vi tilbyder en lederstilling med ansvar og udvikling
Du får ansvaret for to teams: Integrationsteamet med 10 medarbejdere og Fleksjobteamet med 11 medarbejdere. Sammen håndterer I beskæftigelsesindsatser, modtagelse af flygtninge, opfølgning på borgere i fleksjob og meget mere. Din opgave bliver at videreudvikle opgaveløsningen i de to teams, sikre en velfungerende drift, fokus på borgerens potentialer, som gør at borgere kommer i job og uddannelse, samt fastholde fokus på værdig sagsbehandling.

Som leder bliver du en del af et engageret lederteam i kerneområdet Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice (AUBO), hvor vi vægter samarbejde, sparring og fælles løsninger højt. Vi er optaget af at skabe en kultur, hvor vi arbejder med hinanden, som vi ønsker, at medarbejderne arbejder med borgerne – nysgerrigt, respektfuldt, anerkendende og med fokus på ressourcer.

Hvem er du?
Vi søger en leder, der:

  • Kan lide ledelse, coaching, jævnlige 1-1’ere og mennesker i alle afskygninger – på daglig basis
  • Kender til beskæftigelsesområdet
  • Har fokus på værdig sagsbehandling – både i mødet med borgerne og i samarbejdet med medarbejderne
  • Kan skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne oplever mening med deres arbejde og stolthed over deres faglighed
  • Prioriterer tydelig kommunikation, tillid og sparring
  • Arbejder systematisk og datadrevet for at sikre en effektiv og sammenhængende opgaveløsning
  • Ser det som en styrke at være nysgerrig, formbar og villig til at lære i samarbejdet med kollegaer og medarbejdere

Du behøver ikke være specialist fleksjob eller integration, men det er vigtigt, at du er specialist i beskæftigelse, kan facilitere processer, motivere medarbejdere og skabe et fælles fokus på kerneopgaven. Måske har du erfaring med ledelse og en lederuddannelse – eller lyst til at tage én.

Ansvarsområderne
I Fleksjobteamet og Integrationsteamet arbejder I blandt andet med:

  • At få borgere i job og uddannelse
  • Modtagelse og indkvartering af flygtninge samt social viceværtindsats i midlertidige boliger
  • Samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund for at skabe muligheder for borgerne
  • Udvikling af faglighed, arbejdsgange og dokumentation, der styrker indsatsen for borgerne

Vi tilbyder
En stilling, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af to vigtige indsatsområder. Du vil opleve en arbejdsplads med dygtige medarbejdere, som sætter pris på en leder, der støtter, inspirerer og skaber retning. Du får desuden tæt sparring med faglige konsulenter, din lederkollega og områdelederen.

Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 1. marts 2025. Løn og ansættelse sker efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Stillingen er kategoriseret på ledelsesniveau 5.

Ansøgningsfristen er den 12. januar 2025. Første samtalerunde afholdes i uge 3, og anden samtalerunde i uge 5. Der indgår en test mellem de to samtaler.

Vil du vide mere? Kontakt områdeleder Ulf Lolk Larsen på tlf. 7236 1124.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Afdeling: AUBO-Virksomhedsservice

Ansøgningsfrist: 12 January 2025

Placering: Jernbanevej 6, 4300, Holbæk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Holbæk Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (12 January 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Holbæk Kommune

Main office: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Workplace has right now 4 employees with higher educational background. In last periode they hired 2 candidates and 1 students and interns.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2714231//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.