Specialist i risikovurdering til transformering af tekniske sikkerhedsregler
Banedanmark
Kom og få en vigtig rolle i moderniseringen af vores tekniske regler og normgrundlag i Banedanmark.
Banedanmark er midt i en ekspansiv fase med højt aktivitetsniveau inden for vedligehold, fornyelse og anlægsarbejder inden for jernbanesektoren. Banedanmark er blevet selvforvaltende på de tekniske regler og en af vores vigtigste opgaver er at gøre tekniske regler mere tilgængelige og brugervenlige. I den forbindelse skal du være med til udvikle en risikostyringsproces og typegodkendelsesproces.
Vores mål er at omstrukturere og digitalisere eksisterende tekniske regler og normgrundlag fra erfaringsbaserede til risikobaserede gennem risikovurderingsmetoden CSM-RA og ved brug af standardiserede metoder, f.eks. RAMS og FMEA. Du kommer til at arbejde i en sektion i vækst med en høj pionerånd, der består af 14 personer. Vi vægter vidensdeling og hjælpsomhed højt, og sætter fagligheden i højsædet samtidigt med, at der er plads til humor og sociale aktiviteter. Medarbejder Birgitte Madsen siger:
”At arbejde med risikovurdering er spændende fordi det forener analytisk tænkning med kreativ problemløsning og strategisk planlægning. Det kræver tværfaglig indsigt og samarbejde og muliggør en dybere forståelse for komplekse systemer.”
En dagligdag med tværgående sparring og faglige udfordringer
Som specialist, vil du have en central rolle i udvikling og fornyelse af vores tekniske regler. Du vil komme med i maskinrummet, når det handler om udførelsen af de konkrete opgaver og samtidig have en koordinatorfunktion ud mod resten af teamet og afdelinger. Du vil til daglig have en bred kontaktflade på tværs af organisationen til jura, økonomi og teknik inden for både design, konstruktion og vedligehold.
Dine opgaver vil bl.a. indebære at
- medvirke til udarbejdelsen af proces for risikovurdering ift. tekniske krav og proces for typegodkendelse af tekniske systemer i Banedanmark.
- identificere, analysere og kategorisere information i de eksisterende tekniske regler og normer. Herunder vurdering af behov for ændringer og forbedringer
- koordinere og samarbejde på tværs af fag og teams for at sikre, at alle relevante grænseflader er dækket i forhold til de tekniske regler indbyrdes og i det samlede jernbanesystem
- lede projekter, herunder opgave- og tidsplanstyring.
I stand til at skabe fremdrift på projekter og holde overblikket
Vi forventer at du har en relevant uddannelse inden for risikovurdering eller teknik. Herudover har du kendskab eller erfaring med risikovurdering og udvikling af processer.
Erfaring med projektledelse, kendskab til kvalitetsledelse samt asset management er en fordel i stillingen. Da du kommer ind i en teknisk verden, skal du gerne have interesse og motivation for at arbejde med tekniske regler, internationale standarder samt typegodkendelse.
Som person kan du genkende dig i følgende billede:
- Struktureret og procesorienteret – Du følger forudbestemte processer, men har også plads til en vis fleksibilitet.
- Overblik - Opgaverne kræver, at du er god til at holde overblik over flere fagområder og kan se sammenhænge.
- God kommunikator – Du evner at gøre det komplekse overskueligt og skabe forståelse mellem forskellige fagkompetencer. Du er velskrivende og har fornemmelse for detaljen og akkuratessen i skriftlige bidrag.
- Nysgerrig - Du er god til stille spørgsmål og bringe nye ideer til bordet med respekt for andre faglighed.
Det er vigtigt for os, at du er i stand til at skabe fremdrift på projekter, og finder motivation ved at se opgaven flytte sig fremad.
Din nye arbejdsplads
Vi sætter pris på alles input og supplerer hinandens færdigheder i hverdagen. Tonen er uformel, og du vil opleve en oprigtig interesse i at sørge for at du kommer godt ind i fællesskabet og opgaverne.
Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil en attraktiv jernbane. Fleksibilitet er et nøgleord hos os, hvor du kan udleve dine faglige mål, uden at give afkald på work-life-balance. Banedanmark kan bl.a. tilbyde betalt frokostpause, fitness rum, sundhedsordning og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.
Du får arbejdssted på vores kontor i Ringsted placeret lige ved siden af Ringsted station. Der er også gode muligheder for at parkere din bil eller cykel.
Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4, Provins.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Rasmus Schjærff Kjøller. For at søge stillingen skal du klikke på linket ’Søg stillingen’ og følge instruktionerne. Vi indkalder til samtaler løbende. Ansøgningsfrist 1. februar. Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team!
Stillingen påtænkes tiltrædelse 1. april 2024 eller så kort tid efter som muligt.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Afdeling:
Lokation: Ringsted
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: