Get latest jobs before others

UDDANNELSESKONSULENT/MYNDIGHEDSSAGSBEHANDLER TIL DET BESKÆFTIGELSESFAGLIGE TEAM I DE KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER

Aarhus Kommune



Brænder du for at arbejde indenfor det kriminalpræventive område med en beskæftigelsesrettet dagsorden, og kan du lide at have en koordinerende funktion?
Så læs med her:
Ungecenter Uddannelse og Vejledning, der er ét af de fem centre under driftsområdet Unge, Job og Uddannelse, søger lige nu en uddannelseskonsulent/myndighedssagsbehandler til det beskæftigelsesfaglige team i de kriminalpræventive indsatser. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. marts 2025.

Du vil som vores nye kollega indgå i en afdeling med fagligt dygtige og engagerede uddannelses- og virksomhedskonsulenter, der arbejder ud fra en fælles målsætning om at understøtte de unge i målgruppen for den kriminalpræventive indsats i deres vej væk fra kriminalitet og mod uddannelse eller beskæftigelse.

Målgruppen for indsatsen er aktivitets – eller uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp eller overgangsydelse i alderen 18-29 år, hvor der vurderes behov for en kriminalpræventiv indsats.

Vi arbejder i afdelingen efter en klar politisk uddannelses- og beskæftigelsesstrategi på kriminalitetsområdet.

Strategiens hovedværktøjer er:

  • Job og uddannelse som virksom kriminalpræventiv indsats.
  • Maksimal aktivering og effektiv sanktionering til borgere, der ikke ønsker at forlade kriminalitet og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet
  • Motivation, brobygning samt tilbud om Bande EXIT til borgere, som ønsker at samarbejde og forebygge yderligere kriminalitet.

Om jobbet:
Stillingen som uddannelseskonsulent/myndighedssagsbehandler er koblet på de kriminalpræventive samarbejder i SSP og indeholder blandt andet en række opgaver i regi af de tværsektorielle kriminalpræventive samarbejdsmodeller. Teamet indgår som helhed bl.a. i arbejdet med God Løsladelse, Bande EXIT, TOP100, Ungesporet, Infohus, KPO18+ og Forældremøder 18+.

Arbejdsopgaverne i stillingen som kriminalpræventiv uddannelseskonsulent/myndighedssagsbehandler på beskæftigelsesområdet er forskelligartede og forudsætter et stort samarbejde med en række aktører både internt i og uden for Aarhus Kommune. Vi samarbejder bl.a. tæt med Østjyllands Politi, Kriminalforsorgen og andre relevante parter.

Stillingen er placeret i Den Kriminalpræventive Afdeling, som har til huse i Blixens i Gellerup sammen med Det Opsøgende Ungeteam og Den Kriminalpræventive Afdeling på socialområdet.

Vi lægger særligt vægt på, at du har erfaring med og kendskab til arbejdet med målgruppen, samt at du har lyst til løbende at udvikle og lære. Derudover er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner. Du befinder dig godt ved at være forankret i en afdeling, hvor der er fokus på videndeling og samarbejde, som en væsentlig del i opgaveløsningen. Vi er åbne og ærlige, også når tingene kan være svære, og der er meget på spil.

Dagligdagen er præget af samarbejde med unge, der foruden kriminalitet også har forskellige andre udfordringer, f.eks. psykiatriske diagnoser, misbrug, hjemløshed m.v.

Arbejdsopgaverne i jobbet som uddannelseskonsulent/myndighedssagsbehandler består primært af at:

  • Fungere som koordinerende sagsbehandler for den unge tilknyttet de kriminalpræventive indsatser.
  • Varetage myndighedsopgaver efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om en Aktiv Socialpolitik, herunder lovpligtige jobsamtaler, rettidighed i tilbud/indsatser samt løbende registrering og dokumentation i fagsystemer (primært FASIT).
  • Udarbejde uddannelses- eller jobplaner.
  • Samarbejde og koordinere tværfagligt med ungerådgivere fra Socialområdet samt interne og eksterne aktører, der samarbejder med den kriminalpræventive dagsorden, herunder Kriminalforsorgen, Østjyllands Politi m.fl.
  • Følge op på den unges forløb med et stærkt uddannelses- og beskæftigelsesrettet fokus. Vi giver de unge både en ret, men også en pligt til at tage ansvar for eget liv og arbejdsliv.
  • Forberede sager, samt deltage i møder sammen med den unge, hvis sagen skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam. Dette med henblik på at tage stilling til den unges berettigelse til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Din profil:
Som vores kollega lægger vi vægt på, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og/eller har indgående erfaring med myndighedsarbejdet på beskæftigelsesområdet, det tværgående samarbejde og det kriminalpræventive felt.
  • Har en grundlæggende forståelse for og viden om lovgivningen på området og kan anvende FASIT som et relevant arbejdsredskab i det daglige arbejde. Herunder evnen til at omsætte de lovgivningsmæssige muligheder med et ressourceorienteret fokus i de konkrete sager.
  • Har erfaring med og lyst til professionel netværksdannelse med henblik på løbende at sikre de relevante koblinger til samarbejdspartnere i udarbejdelsen af helhedsorienterede løsninger.
  • Tror på, at uddannelse og beskæftigelse er afgørende faktorer for at komme godt på vej i livet.
  • Har erfaring med anvendelse af Signs of Safety eller som minimum lyst til at lære og anvende metoden.
  • Har lyst til at arbejde i en organisation, hvor vi løbende udvikler praksis i tæt samarbejde med kolleger og ledelse.
  • Har en god systematik, let ved at skabe overblik og er grundlæggende struktureret anlagt.
  • Trives med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning ofte stiller krav om omstillingsparathed, højt fagligt niveau og personlig fleksibilitet.
  • Har blikket for helheden og forståelse for de organisatoriske sammenhænge og rammer, som centret indgår i.
  • Deltager aktivt i at være med til at løfte i flok, skabe resultater i afdelingen og centret som helhed.
  • Tager smilet og det gode humør med på arbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø og en sund samarbejdskultur, både i relationen til de unge samt kolleger og samarbejdspartnere.

Derfor skal du vælge os:
Du får en unik mulighed for at gøre en stor forskel for de unge i deres vej væk fra den kriminelle løbebane og ind på arbejdsmarkedet.

  • Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi og i tråd med kommunens værdier: Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng.
  • Vi tilbyder en udfordrende og spændende stilling, som du kan være med til at sætte dit præg på.
  • Vi tilbyder fagligt dygtige kolleger og samarbejdspartnere.
  • Vi sætter den unge i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte den unge i at deltage aktivt og tage ansvar for eget liv.
  • Vi samarbejder med kolleger både i og uden for Unge, Job og Uddannelse og tager afsæt i koblingskompetencer og kuvertmodellen. Se videoen her.
  • Vi er en arbejdsplads, hvor vi arbejder tillidsbaseret, med troen på hinanden, samarbejdspartnere og de unge.
  • Alle medarbejdere tilbydes supervision og fleksibelarbejdstid.

Du kan læse mere om Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik og virksomhedsstrategi her.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler mellem KL og DS/HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Fuldtid
Da teamet bidrager til bemandingen af Ungesporet mandag og onsdag fra kl. 15-18 samt torsdage fra kl. 18-20, må der forventes vagtdækning én gang i ugen hver anden uge. Timerne indregnes i fleks.

Der er en vis transport forbundet med stillingen. Hvis man som medarbejder, efter aftale med nærmeste leder, benytter eget transportmiddel i den forbindelse, vil refusion ske efter gældende regler i Aarhus Kommune, hvilket sædvanligvis vil være den lave kilometertakst.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mette Mondrup Pedersen på telefon +4541858714.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 15-01-2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22-01-2025

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

15-01-2025

Afdeling: UUV Krim

Ansøgningsfrist: 15 January 2025

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2714357//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.