Socialrådgiver søges til Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Selvmordsforebyggelse, Afdeling For Depression og Angst.
Region Midtjylland
Vi søger pr. 01.03.25 eller snarest muligt en socialrådgiver til en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Om Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Selvmordsforebyggelse
Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Selvmordsforebyggelse består af 3 specialiserede enheder under fælles ledelse; Enhed for Personlighedsforstyrrelser, Enhed for Selvmordsforebyggelse samt Sexologisk Enhed. Klinikken består af ca. 45 medarbejdere med en tværfaglig sammensætning, primært psykologer og ledes af ledende psykologer Rikke Bøye, Diane Andersen og Kristina Jeppesen.
Enhed for Personlighedsforstyrrelser tilbyder specialiseret ambulant behandling til voksne patienter med personlighedsforstyrrelse. Enhed for Selvmordsforebyggelse tilbyder specialiseret behandling med selvmordsproblematik til børn og unge under 18 år samt voksne. Sexologisk Enhed tilbyder specialiseret behandling af seksuel dysfunktion hos voksne.
Vi har et godt fagligt miljø, hvor alle kan bruge deres faglige baggrund til at fremme den gode behandling. Vi vægter supervision og faglig sparring højt.
Om Afdeling for Depression og Angst
Afdeling for Depression og Angst (ADA) er en af fire hospitalsafdelinger, der til sammen udgør AUH Psykiatrien. ADA består af fire sengeafsnit, fem ambulante enheder samt Psykiatriens Hus. Hver enhed har sin egen funktionsledelse. Vi værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø og har fokus på inddragelse af medarbejdere, patienter og pårørende.
ADA tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet til voksne patienter med lidelser inden for det affektive spektrum. Vi arbejder med integrerede, medicinske og non-farmakologiske behandlingsforløb, ofte rettet imod mere komplekse problemstillinger.
Dine arbejdsopgaver
- Administrative opgaver, herunder dokumentation af journal, referater etc.
- Rådgivning til patienter og pårørende
- Etablere kontakt til at lave aftaler med primær sektor og myndigheder
- Tovholder i koordinerende indsatser og samarbejde omkring patienter med dobbeltdiagnoser
- Afdække sociale problemer, der har betydning for patientforløbet
- Planlægge og koordinere møder/samtaler med interne og eksterne samarbejdspartnere
Ønskede kvalifikationer
- Bred viden om lovgivning inden for det sociale område både i forhold til børn og unge samt voksne
- Relevant erfaring, gerne fra det kommunale område/psykiatrien
- Kan rådgive, vejlede og handle inden for den sociale lovgivning
- Evne til at arbejde selvstændigt herunder tilrettelægge sin arbejdsdag og prioritere i opgaverne i samarbejde med ledelsen
- Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
- Gode samarbejds- og koordineringsevner. Du har lyst og evne til at samarbejde på tværs af myndigheder og faggrupper
Vi kan tilbyde
- Gode muligheder for selvstændig planlægning af arbejdsopgaverne
- Fagligt engagerede og dygtige kolleger
- Sparring med de øvrige socialrådgivere i ADA
- Grundig introduktion til afdelingen, indgår i onboarding processen
- Et dynamisk miljø
- En organisation i udvikling
Yderligere information
Har du brug for yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte: ledende psykologer Rikke Bøye og Kristina Jeppesen på tlf.nr. 78 47 21 70
Ansøgningsfrist: d. 12.januar 2025
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag den 16. januar 2025
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: ADA Klinik for personlighedsforstyrrelser og selvmordsforebyggelse
Ansøgningsfrist: 12 January 2025
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: