Ambitiøs og engageret pædagog kan tilbydes fast stilling i børneinstitutionen Hyldemosen
Herlev Kommune
Er du en ambitiøs, faglig fokuseret, omsorgsfuld og initiativrig pædagog– så er du måske vores nye kollega?
Den sammenlagte institution Hyldemosen/Troldemosen kan tilbyde en fast pædagogstilling med tiltrædelse snarest. Du vil være en del af Hyldemosen med primær tilknytning til vuggestuen.
Om Hyldemosen
Hyldemosen består af en vuggestuegruppe (12 børn) og to børnehavegrupper (ca. 30-32 børn). I hjertet at huset er vores store alrum, hvor børnene har mulighed for at gynge eller svinge sig i ringe. Det er rummet, som forbinder vores vuggestuegruppe og to børnehavegrupper, og her vi mødes til morgenmad og leg inden dagen fortsætter på stuerne/legepladsen eller i vores fælles rum – konstruktionsrummet, værkstedet, net rummet eller fællesrummet.
Vi arbejder tæt sammen i Hyldemosen og brænder for at understøtte udviklingen af hvert enkelt barn.
Udenfor har vi den skønneste legeplads med masser legemuligheder. Der er bålhytte, som vi ofte bruger til både at lave mad ved, men også som samlingssted, hvor vi synger eller fortæller røverhistorier. Masser af gode naturmuligheder, gemmesteder og ikke mindst udfordringsmuligheder på den nyetablerede del af legepladsen. Vi bruger også gerne vores el-ladcykler til at gå på opdagelse i nærområderne og skoven.
Din hverdag vil være i et hus, hvor faglighed, nærhed, sjov, godt kollegaskab og stort fokus på det pædagogiske arbejde er omdrejningspunktet. Vi er en engageret personalegruppe, som har en anerkendende tilgang til børn, forældre og hinanden. Du vil få mulighed for at have indflydelse på hverdagen og bidrage i arbejdet med den styrkede læreplan.
I Hyldemosen er vi især optaget af relationer, fordybelse og nærvær, som er vigtige nøgleord i vores pædagogiske arbejde. Vi udvikler løbende vores pædagogik via uddannelse, temaaftener, oplæg og gennem dialog og fælles refleksion.
Institutionen er certificeret gennem DGI, så leg, idræt og bevægelse har en stor rolle i vores hverdag. Dette er ligeledes et område, du har stor mulighed for at få indflydelse på og bidrage til, i forhold til at optimere og indarbejde det i hverdagen og vores DNA.
Vores drømmekollega
Vores drømmekollega:
- har en faglig tilgang til opgaverne.
- har interesse i at arbejde i et dynamisk børnehus med ansvarsfulde kollegaer.
- har en positiv tilgang til arbejdsopgaver og samarbejdspartnere.
- er omsorgsfuld, anerkendende og inkluderende.
- er åben, nysgerrig og reflekterende i din tilgang til arbejdet.
- har lyst til at bidrage til faglig udvikling i huset.
Om os
Vi er:
- et hus, hvor vi løbende udvikler vores pædagogik via uddannelse og vidensdeling.
- en stabil personalegruppe med mangfoldige talenter.
- et hus med plads til humor.
- en skøn og harmonisk børnegruppe.
- et hus med et godt forældresamarbejde.
Vi lægger vægt på en dagligdag med omsorgsfulde og trygge ramme til børnenes trivsel, læring, dannelse og udvikling.
Hyldemosen er normeret til 54 enheder og er beliggende i Herlev nord, tæt på naturskønne områder og offentlig transport. Vi arbejder ud fra Herlev Kommunes børnepolitik, værdierne i dagtilbud og de styrkede læreplaner.
Vores åbningstid er kl. 6:30-17:00 og fredag til kl. 16:00.
I Herlev er vi sammen om det gode børneliv. Vi prioriterer derfor dine kompetencer og din faglige udvikling så vi sammen kan blive endnu bedre i mødet med børnene.
Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer med mulighed for at imødekomme et ønske om færre timer. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag d. 8. januar 2025.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål eller vil se huset (vi er dog ikke i Hyldemosen mellem jul og nytår), er du velkommen til at kontakte Linda på 4452 5990.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Afdeling: Hyldemosen
Ansøgningsfrist: 08 January 2025
Placering: Hyldemosen, 2, 2730, Herlev, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: