Get latest jobs before others

Politisk ledelsessupporter til minister- og ledelsesbetjening i Signalprogrammet

Banedanmark



Har du interesse i at arbejde i et politisk sekretariat med en varieret hverdag, og er du god til at skrive klare notater og finde ind til en kompliceret sags kerne – og vil du samtidig bidrage til arbejdet for en klimavenlig og digital jernbane?

Hvis svaret er ja – og du også kan lide at arbejde med mange kontakter og have ansvar uden daglig vejledning i et stort infrastruktur- og IT-program i Danmark, så læs videre.

Vi søger lige nu en ledelsessupporter til sekretariatet i Signalprogrammet, som skal arbejde med politisk betjening og ledelsessupport for flere sagsområder på tværs af området Signaler. Vi arbejder med politisk betjening og ledelsessupport op imod ledelsen i Signaler, Banedanmarks direktion og Transportministeriet.

Nye signalsystemer og fremtidens digitale jernbane

Vores opgave er at udrulle og idriftsætte de nye digitaliserede signalsystemer i hele landet, som er en forudsætning, for at jernbanen kan elektrificeres og gøre togdriften endnu mere klima- og miljøvenlig. Du bliver en del af en international organisation, der giver dig en bred kon­taktflade og mulighed for at arbejde i et tværfagligt miljø i en varieret og spændende hverdag, hvor arbejdssproget er dansk og engelsk.

Du bliver en central ressource i sekretariatet, der har ansvar for bl.a. politisk betjening, understøttelse af samarbejdet med vores vigtige interessenter og stakeholders, intern og ekstern kommunikation, koordinering af EU-specifikke-sager samt administrativ støtte til ledelsen af Signalprogrammet.

Bred vifte af spændende opgaver

Sekretariatet løser ofte komplekse opgaver og har stor berøringsflade med mange interessenter. Du skal derfor trives med mange forskelligartede opgaver, som til tider skal løses parallelt og med korte frister.

Du kommer bl.a. til at:

  • Assistere Signalers ledelse med ledelsessupport, mødeunderstøttelse og politisk betjening inden for forskellige emner og områder
  • Udarbejde, kvalitetssikre og bidrage til sager til Banedanmarks direktion, Transportministeriet m.fl.
  • Være bindeled og sikre at sager koordineres tilstrækkeligt i en stor organisation med mange involverede parter
  • Understøtte Signalers overordnede samarbejde med interessenter, for eksempel forberedelse af møder, mødedeltagelse, referatskrivning, opfølgning på beslutninger/aktioner mv.

Målrettet tilgang, venlig og med dygtige skrivefærdigheder

Vi leder efter dig, som har et par års erfaring med f.eks. ministerbetjening eller ledelsessupport fra et departement, en styrelse eller lignende. Du har en akademisk baggrund f.eks. cand.scient.pol. eller cand.mag. Afhængig af erfaring og kvalifikationer kan den rette kandidat blive ansat som specialkonsulent.

Som person er du serviceminded og ressourcefuld. Du er god til at kommunikere på skrift og i tale. Og så kan du både koordinere og strukturere, og du følger op på aftaler og deadlines.

Samtidig skal du trives med til tider korte deadlines i et miljø med mange nationaliteter, fagligheder og interessenter, som du skal navigere i. Det er derfor vigtigt, at du også kan begå dig på engelsk både mundtligt og skriftligt.

Du vil til gengæld blive en del af et team med godt sammenhold og frie rammer. Det skal være givende og interessant at gå på arbejde, så selvom vi arbejder effektivt og har mange opgaver, gør vi det med et venligt miljø og med fokus på sparring, vidensdeling og sociale aktiviteter.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen så kontakt teamleder Alexander Ludwig Funch Adamsen. Dog er vi på juleferie i perioden d. 24/12 - 1/1. Vi vurderer ansøgninger løbende, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling:

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Banedanmark



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (24 December 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2715139//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.