Terapeut til APV-teamet ved Hjælpemiddelcentret
Aarhus Kommune
Har du en bred viden om hjælpemidler og brænder du for at arbejde med hjælpemidler, så er du måske vores nye kollega. Da en af vores kollegaer har valgt at flytte tættere på sin familie søger vi nu 1 ergo- eller fysioterapeut til APV-teamet.
Dine opgaver i APV-teamet bliver primært:
- Telefonisk rådgivning og vejledning til praksisnære medarbejdere vedr. hjælpemidler, særligt APV-hjælpemidler.
- Kvalificering af hjælpemiddelrekvisitioner.
- Modtage og håndtere bestillinger fra praksis vedr. levering, afhentning og reparation af hjælpemidler i CURA.
- Bidrage til opgaveløsning omkring nye indsatser i relation til hjælpemidler og velfærdsteknologier, der skal igangsættes i kommunen.
- Borgerafprøvning af udvalgte hjælpemidler i samarbejde med Borgervælfærd eller kontaktperson.
- Dokumentation i Cura.
Hjælpemiddelcentret har derudover bl.a. opgaver så som:
- Indkøb af hjælpemidler hos hjælpemiddelleverandør.
- Rådgivning, vejledning og formidling af viden om hjælpemidler generelt til kolleger i kommunen.
- Udarbejdelse, planlægning og afvikling af undervisningsprogram inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi.
- Indgå i samarbejdet mellem hjælpemiddelservice og hjælpemiddelleverandører.
- Udarbejdelse af kravspecifikationer og øvrige afledte opgaver i forbindelse med udbud på hjælpemidler til udlån.
Hjælpemiddelområdet udvikler sig hastigt og bevirker at afdelingens opgaver har en dynamisk natur, hvorfor tyngden omkring de forskellige opgaver flytter sig. Dertil skal afdelingen være omstillingsparat.
Din profil:
Krav:
- Du er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut og har erfaring med hjælpemidler.
- Du er serviceminded, kan lide at rådgive og vejlede praksisnære medarbejdere.
- Du er god til både mundtlig og skriftlig formidling.
- Du skal have lyst til at bidrage til udvikling i afdelingen, så vi kan følge med tiden, organisationen og samfundet. Samtidig skal du være interesseret i at udvikle egne kompetencer, så du på sigt kan bidrage til Hjælpemiddelcentrets øvrige opgaver udover APV-bestilling.
Det vægter endvidere positivt, at du har et indgående kendskab til Sundhed og Omsorg, forløbsmodel og CURA, da det er en forudsætning for, at du kan løse dine opgaver. Derfor er det en fordel, at du har erfaring fra Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.
Det forventes også at du selvstændigt kan tilrettelægge og planlægge din egen arbejdstid med respekt for opgaven. Dertil skal du i samarbejde med dine kolleger planlægge ferie/fri, så dette ikke påvirker driften unødigt.
Derfor skal du vælge os:
På Hjælpemiddelcentret er vi 11 medarbejdere, hvoraf størstedelen er ergo- eller fysioterapeut uddannet. På arbejdspladsen er der høj social kapital og et godt kollegialt fællesskab.
Derudover er Hjælpemiddelservice på samme matrikel, hvor du også vil få et kollegialt fællesskab blandt medarbejdere med forskellige baggrunde og kompetencer.
Diversiteten i typen af henvendelser fra praksis kombineret med opgaver af mere driftsmæssig karakter giver en varieret hverdag. Der er stor berøringsflade med fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og SOSU-personale i magistratsafdelingerne Sundhed og Omsorg og Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Vi tilbyder professionelle og kompetente kolleger med et bredt erfaringsgrundlag, og god mulighed for faglig sparring. Vi arbejder både i teams og med enkeltstående opgaver. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og humor i hverdagen, hvor vi også fra tid til anden mødes uden for arbejdstid.
Vi vil ud fra dine kvalifikationer og kompetencer aftale en passende introduktion, så du hurtigt kan blive en ressource for afdelingen samtidig med at du oplever passende progression i din egen udvikling. Oplæring vil primært være sidemandsoplæring.
Hjælpemiddelcentret hører under Velfærdsteknologi og Hjælpemidler i Strategi og Udvikling. Hjælpemiddelcentret har til opgave at sikre, at Aarhus Kommune har de rigtige hjælpemidler på hylderne i nødvendigt omfang. Hjælpemiddelcentret bidrager til, at medarbejderne i Sundhed og Omsorg har adgang til nødvendig viden for at kunne bestille og anvende hjælpemidlerne korrekt.
Hjælpemiddelcentret arbejder tæt sammen med Hjælpemiddelservice og udviklingsafdelingen i VTH, hvorfor vi ser os som bindeled mellem praksis og udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal er som udgangspunkt: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Simon Graakjær på telefon +4520344098.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 12-01-2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 23. januar 2025
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Hjælpemiddelcentret
Ansøgningsfrist: 12 January 2025
Placering: Sintrupvej 17-19, 8220, Brabrand
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: