Get latest jobs before others

SOSU-hjælper ved Distrikt Nord team Lystrup, Pleje og Rehabilitering Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Har du lyst til at gøre en forskel i længerevarende borgerforløb og skabe stærke relationer i dit arbejde?
Hos Pleje og Rehabilitering, Team Lystrup, leder vi efter dig, der elsker at skabe tætte relationer til borgerne og støtte dem i at vedligeholde deres helbred og funktionsevne. Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel i borgernes liv.

Vi arbejder målrettet på at tilbyde borgerne sammenhængende og velkoordinerede forløb, der tager udgangspunkt i deres individuelle ønsker og behov. Med afsæt i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel sikrer vi, at borgerne får den bedst mulige pleje og rehabilitering.

Høj faglighed og kontinuerlig udvikling
Vi lægger stor vægt på høj faglighed og din løbende udvikling. Derfor har vi et kompetencestærkt team, hvor en sygeplejerske og en ergoterapeut arbejder med kompetenceudvikling. De tilbyder følgeskab, støtter den faglige indsats og hjælper med dokumentation i journalsystemet. Derudover har de fokus på arbejdsteknikker ved rengøring, forflytning og sygeplejefaglige ydelser. Du vil derfor opleve en arbejdsplads med rig mulighed for tæt sparring og faglig udvikling.

Din rolle i vores team
Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og borgersikkerhed. Dine opgaver vil være alsidige og kan blandt andet omfatte:

  • Praktisk hjælp og vedligeholdende træning
  • Pleje af borgere med somatiske diagnoser, psykiske problemstillinger, hjerneskader og demens
  • Tværfagligt samarbejde for at sikre høj kvalitet og sammenhæng i borgerforløbene

Borgerforløbene i hjemmeplejen varierer fra komplicerede forløb med kronikere, psykiatriske og multisyge borgere til mindre komplicerede opgaver som praktisk hjælp og lettere plejeopgaver. Vi sikrer, at du får en grundig oplæring, så du føler dig tryg i dine opgaver.

Arbejdstid
Stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Vi forventer primært dag- og aftenvagter samt weekendvagt hver tredje weekend.

Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Trives med ansvar og samarbejde på tværs af fagligheder
  • Arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med borgerens mål for øje
  • Møder borgere og kolleger med respekt og anerkendende kommunikation
  • Har en løsningsorienteret tilgang til opgaver
  • Har kørekort
  • Lyst til at gøre en forskel

Derfor skal du vælge os:

  • God introduktion og oplæring
  • En spændende arbejdsdag med mange faglige udfordringer
  • En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden i hverdagen
  • Mulighed for høj grad af indflydelse på opgaveløsning i samarbejde med borgere og kolleger
  • En humoristisk, men professionel tilgang i dagligdagen

Om os
I Pleje og Rehabilitering, Team Lystrup, arbejder vi tværfagligt med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, en ergoterapeut og en fysioterapeut. Vi har desuden en kompetenceudviklende sygeplejerske og ergoterapeut samt en styrket faglig ledelse med en viceleder med sygeplejefaglig baggrund og en leder med fysioterapeutisk baggrund. Vi prioriterer trivsel og skaber en kultur, hvor humor, faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Så drømmer du om et meningsfuldt job, hvor du udvikler dig fagligt og gør en forskel, så glæder vi os til at høre fra dig!

Dit ansøgningsmateriale
Vi vil gerne en lidt anderledes ansøgning. Derfor vil vi gerne, at du i din ansøgning svarer på disse tre spørgsmål:

  • Beskriv en situation, hvor du har gjort en forskel for en borger som SOSU-hjælper?
  • Hvordan bidrager du til kollegafællesskabet?
  • Hvad gør du, når du får givet en opgave, du ikke har løst før?

Vær gerne konkret i dine svar, så vi kan få et indtryk af din tilgang.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt hurtigst muligt eller senest 1. marts 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceleder Mette Sloth Rubak på 4187 2183 eller leder Mads Uldum Roesgaard på 8713 8947.

Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 13. januar 2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler i løbet af uge 4, 2025.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. (obligatorisk afsnit)

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. (obligatorisk afsnit)

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Hj.pl Lystrup

Ansøgningsfrist: 13 January 2025

Placering: Lystrup Centervej 78, 8520, Lystrup, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2715921//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.