Get latest jobs before others

Leder i Pleje- og Rehabilitering, Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Overskrift
Leder søges til Team Trige/Toftegården, Pleje og Rehabilitering, Distrikt Nord.

Stillingsbeskrivelse
Kan din ledelse gøre Aarhus Kommune til det bedste sted at være ældre borger? Bliver du motiveret af at kunne være med til at understøtte ældre hjemmeboende borgere i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt og tilbyde borgere den allerbedste pleje og omsorg? Er du leder med strategisk indsigt, evnen til at få drift og økonomi til at hænge sammen samt har andres og egen trivsel for øje? Formår du som leder at vise vejen og få ting til at lykkes igennem andre? Og trives du med ansvar med rig mulighed for selv at udfylde rammerne? Så kan du være præcis den leder, vi søger til jobbet som leder i Pleje- og Rehabilitering i Distrikt Nord til vores Team Trige/Toftegården.

I Sundhed og Omsorg arbejder vi ud fra vores strategi, de fem ledetråde – og din ledelsesopgave er at være med til at sikre, at disse omsættes til konkret praksis.

Om stillingen
Som en del af vores fortsatte udvikling og tilpasning i Pleje og Rehabilitering, Distrikt Nord, søger vi en leder til det nye, fusionerede team, der samler Team Toftegården og Team Trige. Beslutningen om sammenlægningen blev truffet i efteråret 2024 efter grundige overvejelser og analyser. Fusionen træder i kraft pr. 1. juli 2025, hvor fusionsprocessen dog allerede er i proces. Den nye fælles matrikel bliver i Trige.

Sammenlægningen er besluttet for at:

  • Samle faglige kompetencer og skabe et stærkere team.
  • Sikre kontinuitet og fleksibilitet i borgerrettede ydelser.
  • Optimere økonomien og logistikken i driften.

Vi søger en engageret og strategisk stærk leder, der vil have ansvaret for at drive og udvikle det fusionerede team i samarbejde med en viceleder. Som leder får du en central rolle i at styrke teamsamarbejdet, sikre optimal faglighed og skabe et godt arbejdsmiljø. Du vil skulle balancere strategisk planlægning med nærværende ledelse og arbejde tæt sammen med medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelseskolleger om at opbygge en fælles kultur og sikre en smidig overgang.

I Team Trige/Toftegården vil du blive leder for engagerede sosuhjælpere, sosuassistenter, ressourcekoordinatorer, ergo-/ fysioterapeuter, sygeplejersker samt ufaglærte medarbejdere. Derudover er der ansat en kompetenceudviklende sygeplejerske og ergoterapeut i teamet, der har til opgave at foretage systematisk og fortløbende kompetenceudvikling af medarbejderne. Vi vægter faglighed meget højt og medarbejderne her får mulighed for at udvikle sig løbende.

En vigtig opgave er at skabe et bedre liv for borgeren, hvor borgeren bliver så uafhængig af vores hjælp som muligt og får mulighed for at leve det liv, som han eller hun ønsker. Vi tænker derfor rehabilitering og tværfaglighed ind i alle sammenhænge.

Opgaven i Pleje og Rehabilitering består i at yde pleje og praktisk hjælp, sygepleje og træning til hjemmeboende borgere og skabe gode og sammenhængende borgerforløb, der tager udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for borgeren.

Vi lægger vægt på den gode dialog, kultur og relationer, rehabilitering, omsorg og kompetenceudvikling, med afsæt i datadreven ledelse. Derudover har Pleje og Rehabilitering et stort fokus på løbende og systematisk kvalitetsudvikling af både den faglige, den organisatoriske og den borgeroplevede kvalitet.

Vigtige indsatser i Pleje og Rehabilitering er derudover borgeroplæring, velfærdsteknologi, samarbejde med borgernes familie/netværk samt at sikre, at de rette kompetencer er til stede i det enkelte borgerforløb.
Vi arbejder systematisk og målrettet mod at styrke de faglige kompetencer på tværs af alle fag for at højne rehabiliteringsforståelsen, og sikre den relationelle kapacitet, så alle arbejder ud fra en koordineret indsats.

I Sundhed og Omsorg arbejder vi i tværfaglige teams, bestående af både sosuhjælpere, sosuassistenter, sygeplejersker, ergo- fysioterapeuter. Faglig ledelse og ledelse af tværfaglighed – fælles tværfaglig koordinering, vil derfor også blive en vigtig ledelsesopgave.

Som leder er dine vigtigste samarbejdspartnere i hverdagen borgerne, borgernes familie/netværk, medarbejdere, lederkolleger og de praktiserende læger. Vi søger en leder, der både har en nærværende og tydelig ledelsesstil og kan vise retning for medarbejderne i teamet.

Du bliver leder for 46 faste medarbejdere i samarbejde med en viceleder, som både har ledelses- og driftsmæssige opgaver. Teamet har et godt tværfagligt samarbejde, er imødekommende og vil borgerne det bedste.

Herudover indgår du i samarbejde på tværs af områderne i MSO, ligesom der afholdes årlige temadage, netværksmøder og ledertræf.

Du kan læse mere i stillingsbeskrivelsen: Stilling som leder i hjemmeplejen

Om stedet
Team Trige/Toftegården har base på Gartnerparken 1, 8380 Trige ved Folkehuset Trige.

Distrikt Nord består af 11 teams, som hjælper og støtter borgere i eget hjem med pleje og omsorg, træning og sygepleje ud fra en tværfaglig, koordineret og rehabiliterende tilgang.

Team Trige/Toftegården har et tæt samarbejde med naboteamet i Tilst, Tilst/Sabro og Lystrup, som vi danner netværk med og de tilhørende sundhedsenheder ift. opgaveløsning om konkrete borgerforløb.

Distrikt Nord består af de førnævnte 11 teams. Derudover er kommunens dagcentre også en del af Distrikt Nord. Du bliver en del af et dygtigt og engageret ledelsesteam på i alt 12 ledere og 12 viceledere, samt distriktschefen, der lægger vægt på at løfte i fællesskab med et højt engagement, åbenhed, loyalitet, strategisk fokus og nytænkning. Derudover er ledelsesteamet kendetegnet ved godt humør, højt til loftet og at løfte i flok.

Vi tilbyder et afvekslende lederjob, hvor to dage sjældent er ens, og med stor frihed til selv at udfylde rammerne.

I Aarhus Kommune har vi en fælles vision: Aarhus skal være en god by for alle, og vi er heldigvis godt på vej, men for at komme helt i mål er vi nødt til at handle anderledes – og tænke Mindre system. Mere borger. Læs mere om Aarhuskompasset, som er vores nye forståelsesramme, hvad den handler om og hvilken forskel den skal gøre for borgerne og samfundet: Aarhuskompasset.

Kandidatens profil
Som kommende leder i Pleje- og Rehabilitering i Distrikt Nord er det vigtigt, at du:

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse og en tydelig ledelsesstil, som kan inspirere og motivere medarbejdere, og evnen til at sætte retning for udviklingen af teamet.
  • Er et rummeligt og robust menneske, der kan få ting til at lykkes igennem andre og kan udstikke klare retningslinjer og vise vejen derhen
  • Kan skabe og vedligeholde gode relationer
  • Reflekterer over din egen praksis og kan lede, udvikle og skabe refleksion hos medarbejdere og kolleger
  • Sætter borgeren i centrum
  • Har et skarpt øje for drift og styrer ressourcer og økonomi med sikker hånd
  • Bedriver ledelse af kultur
  • Kan stå i dilemmaer, prioritere og træffe nødvendige beslutninger - også når dette er svært
  • Evner at arbejde aktivt på at skabe et godt arbejdsmiljø fysisk og psykisk – både for dine medarbejdere og for dig selv
  • Kan oversætte og implementere Sundhed og Omsorgs strategi - de 5 ledetråde – i egen del af organisationen

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt 1. juli 2025 eller efter aftale. For at sikre den bedst mulige overgang ved sammenlægningen er der mulighed for at starte tidligere, så du kan være med i planlægningen og etableringen af det nye team.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Jf. forhåndsaftale indgået med de faglige organisationer for ledere i Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, er årslønnen for ledere i hjemmeplejen er efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for Pleje og Rehabilitering, Distrikt Nord, Mette Skjærbæk Svane på [email protected] eller på telefon 21 44 66 64.

Ansøgning
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 2. februar 2025 ved dagens udgang.

Der vil i ansættelsesprocessen blive afholdt to samtalerunder. Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 18. februar 2024 og den 24. februar 2024. Imellem de to samtaler vil der blive udført en personlighedsprofil, som du skal have en personlig tilbagemelding på.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger den 20. februar 2024.

1. Samtalerunde
Dato og klokkeslæt: den 18. februar 2024 kl.8-16

Profiltilbagemeldinger til kandidater
Dato: den 20. februar 2024

2. Samtalerunde
Dato og klokkeslæt: den 24. februar 2024 kl.8-11

I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.

Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se Lederjob (aarhus.dk)

Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os, Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Leder Hj.pl. Trige

Ansøgningsfrist: 02 February 2025

Placering: Gartnerparken 1-5, 8380, Trige, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2715929//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.