Get latest jobs before others

Policy- og analysemedarbejder til Koncernøkonomi i Banedanmark

Banedanmark



Trives du i spændingsfeltet mellem økonomi, analyser og politik? Og kunne du tænke dig at bidrage til at optimere vores tværfaglige økonomiske koordination? Så er det måske dig, vi søger!

I de kommende år skal der som led i den grønne omstilling bygges meget jernbane, og vi har derfor brug for medarbejdere med solide økonomiske og analytiske færdigheder til at sikre, at vi kommer godt i mål.

Koncernøkonomi er en tværgående sektion i Banedanmarks økonomifunktion med 6 akademiske medarbejdere. Sammen har vi ansvaret for Banedanmarks bevillinger og finanslovsbidrag med et samlet, årligt budget på over 7 mia. kr.

Din rolle vil indebære ansvar for at håndtere forskelligartede opgaver samt at sikre et højt niveau af kvalitet i vores resultater. Vi er en meget social sektion, der holder af et godt grin og har en uformel omgangstone. Hos os er de fleste arbejdsdage både sjove, lærerige og udfordrende.

I din opstartsfase vil du blive en del af et team, hvor erfarne medarbejdere bidrager til, at du får en solid introduktion til dine arbejdsopgaver. Vi lægger vægt på grundig oplæring, tæt samarbejde og løbende kompetenceudvikling.

Koordinerende rolle i et lærerigt miljø

Dine primære opgaver vil bestå i at foretage bevillings- og finanslovsarbejde samt at udarbejde information til Banedanmarks topledelse. Du skal desuden bidrage til at koordinere større og mindre leverancer og indgå i løsningen af strategiske opgaver med offentlig og politisk bevågenhed. Din opgaveløsning vil ske i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i hele Banedanmark.

Dine opgaver vil særligt omfatte:

  • Koordinere sager og analyser af tværgående økonomisk karakter.
  • Økonomien forbundet med ’Fremtidens S-bane’, hvor sektoransvaret for S-banen samles hos DSB.
  • Udarbejde finanslovsbidrag, aktstykker samt håndtere bevillingssager.
  • Lave budgetter og følge op på disse, herunder grundbudget og udgiftsopfølgninger til Transportministeriet og Finansministeriet.
  • Udarbejde ledelsesinformation til Banedanmarks direktion.

Analytisk sans, gode kommunikationsevner og et fokus på at skabe gode relationer

Du har en samfundsvidenskabelig kandidat, f.eks. cand.scient.pol., cand.polit. eller lignende. Det forventes, at du har nogle års erfaring fra arbejdsmarkedet og at du derigennem har udviklet gode analytiske egenskaber, en veludviklet talforståelse og besidder gode formidlings- og koordinationskompetencer.

Vi leder herudover efter en person, der forstår at skabe gode relationer, og som går til opgaverne med højt humør. Du kommer til at samarbejde på tværs af organisationen og bidrage til, at vores løsninger er i høj kvalitet.

Løn og ansættelsesforhold

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Dit arbejdssted vil være Banedanmarks nybyggede hovedkontor i København.

Vi har flekstidsordning og kan tilbyde en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, som sikrer en god balance mellem arbejde og fritid. Hjemmearbejde vil i et vist omfang være muligt.

Desuden lægger vi vægt på det gode arbejdsmiljø og din faglige udvikling. Vi er derfor meget fokuseret på løbende sparring med dig om arbejdet og din faglige udvikling.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef i Koncernøkonomi Sebastian Bartholdy Spanggaard på [email protected] eller tlf. 24210294.

Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling:

Lokation: København V

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Banedanmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2716040//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.