Get latest jobs before others

Hjemmevejledere til opgangsbofællesskaberne

Holbæk Kommune



Da vores 2 gode kolleger går på pension, søger vi 2 engagerede og kompetente hjemmevejledere til vores opgangsbofællesskaber Konsul Beyers Allé/Lundestræde. Stillingerne er på 37 timer ugentligt og er ledige fra den 1. marts 2025.

Om opgangsbofællesskaberne: Opgangsbofællesskaberne er et tilbud til voksne med udviklingshandicap. I Konsul Beyers Allé bor der 14 beboere og i Lundestræde bor der 8 beboere. Vi tilbyder individuelt tilrettelagt støtte ud fra bevillinger fra myndighedsafdelingen og borgerens behov. Alle beboere har deres egen lejlighed, og i begge opgange har vi en fælleslejlighed, hvor vi blandt andet har fællesspisning og personalefaciliteter.

Dit arbejde: Som hjemmevejleder i Konsul Beyers Allé/Lundestræde vil du være en del af en kollegagruppe på 8 medarbejdere og derudover indgå i samarbejde med de øvrige medarbejdere i vores opgangsbofællesskab i Kløverstien. Vi arbejder ud fra en anerkendende og relationsorienteret tilgang og vi bruger KRAP-metoden. Som ny medarbejder vil du også få mulighed for at tage KRAP-uddannelsen. Vi har løbende KRAP-supervision med ekstern supervisor.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere målrettet pædagogisk samarbejde med borgerne, udarbejdelse af statusbeskrivelser og dokumentation i NEXUS. Du vil også understøtte borgerne i madlavning og det sociale fællesskab i “madklubberne.”

Vi forventer, at du:

  • Har en pædagogisk uddannelse
  • Har kendskab til og gerne erfaring med arbejdet med voksne mennesker med udviklingshandicap
  • Kan og vil arbejde i borgerens eget hjem
  • Trives med selvstændigt arbejde
  • Indgår i et forpligtende og tværfagligt samarbejde med og omkring borgeren
  • Holder dig opdateret på din faglige viden og er åben for udvikling
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø og er en aktiv medspiller i organisationen
  • Deltager aktivt i supervision
  • Har IT-kundskaber på brugerniveau
  • Er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
  • Er mødestabil

Vi kan tilbyde:

  • Et arbejde, hvor du som hjemmevejleder bliver set som en kompetent ressourceperson
  • Høj grad af selvstændig opgavetilrettelæggelse
  • Et spændende og alsidigt arbejde med mange berøringsflader og samarbejdspartnere
  • Fokus på borgernes ressourcer
  • Mulighed for faglig udvikling og en organisation, der gerne vil udvikles, sammen med dig.
  • Et godt TRIO-samarbejde med fokus på arbejdsmiljø og trivsel

Ansættelsesvilkår: Du ansættes i Holbæk kommune, med opgaveløsning i Opgangsbofællesskaberne Konsul Beyers Allé/Lundestræde. Der er personale i opgangsbofællesskaberne alle dage året rundt, i tidsrummet 07.00-22.00. Der er på nuværende tidspunkt aftenarbejde 1-2 dage ugentligt samt weekendarbejde hver 4. weekend.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten med SL.

Ansøgning og samtaler: Ansøgningsfrist er tirsdag den 21. januar 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 27. januar 2025.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Afdeling: SIOU-Konsul Beÿers Allé 6, Opgangsbofæll

Ansøgningsfrist: 21 January 2025

Placering: Konsul Beÿers Allé 6, 4300, Holbæk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Holbæk Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Holbæk Kommune

Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Workplace has right now 4 employees with higher educational background. In last periode they hired 2 candidates and 1 students and interns.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2716419//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.