Get latest jobs before others

Dagplejer til Tarm

Ringkøbing-Skjern Kommune



Dagplejen i Tarm søger en dagplejer fra 1. juni 2025 eller snarest derefter

Kunne du tænke dig at blive dagplejer og hver dag have mulighed for at gøre en positiv forskel for en gruppe børn mellem 0 og 2 år, og har du de fysiske omgivelser, der skal til, så skal du læse med her; vi søger nemlig endnu en dagplejer i Tarm by.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er dagplejen en vigtig brik i børnenes opvækst. Dagplejen giver børnene en tryg og omsorgsfuld hverdag, og lige nu kan du blive vores næste kollega. I dagplejens faglige fællesskab indgår pædagogisk vejledning og individuel sparring. Du kommer i team med dine dagplejekolleger, hvor I blandt andet deltager i legestue.

Som dagplejer arbejder man 48 timer i ugen, passer fire faste børn, og man skal være indstillet på at modtage gæstebørn.

”Det er dejligt at præge børns opvækst og se dem, fra de kommer som små stille børn til to år senere at være helt klar til børnehave. Det er fantastisk. Jeg elsker mine unger”, Marianne, dagplejer i Ringkøbing-Skjern Kommune.

”Det er fantastisk at kunne give børn sådan en rolig start på livet. Det er helt unikt”. Bente, dagplejer i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Vi tilbyder et job, hvor du;

• får et tæt fagligt fællesskab

• arbejder med børn i dit eget hjem

• selv kan planlægge din hverdag

• skaber trygge rammer og nære relationer til små børn og deres forældre

• kan få indskrevet dit eget barn hvis barnet er mellem 26 uger og op til 2 år og ti måneder

Vi tilbyder efteruddannelse, herunder førstehjælpskursus, og understøtter naturligvis dig som dagplejer, hvis du passer børn med særlige behov.

Før du modtager de første børn, gennemgår du et introduktionsforløb, hvor du præsenteres for Børne- og Familiepolitikken, og for hvordan du skal arbejde med den pædagogiske læreplan. Desuden kan der aftales en mentorordning.

Vi ønsker os en ny kollega, som er kærlig, omsorgsfuld og anerkendende over for børnene.

Vi ønsker en kollega, som har lyst til et kollegialt og fagligt fællesskab om at skabe en tryg og udviklende hverdag for de små børn.

Er du den person, så ring til enhedsleder Helle Sandkvist på telefon 20653308 eller send en mail på helle.sandkvist@rksk.dk for at høre mere om stillingen, eller send en ansøgning af sted med det samme. Der er ansøgningsfrist den 25. maj 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig, og forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og senest den 27. maj. I forbindelse med udvælgelsen til samtalerne, skal du forvente, at dagplejepædagog og leder besøger dig hjemme, så vi kan se de omgivelser, du påtænker, dagplejen skal foregå i. Det besøg forventes at finde sted den 26. maj, idet din bolig og udendørsarealer skal godkendes, inden du kan ansættes.

Som dagplejer får du et forhøjet skattefradrag på 60% – dette er til at dække udgifter i forbindelse med, at du åbner dit hjem op for de dejlige børn og deres familier. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til FOAs gældende overenskomst for dagplejere.

Der indhentes børneattest for alle i husstanden over 15 år inden endelig ansættelse

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Afdeling: Klatretræet Tarm

Ansøgningsfrist: 25 May 2025

Placering: Skovvej 29, 6880, Tarm

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ringkøbing-Skjern Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 25 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ringkøbing-Skjern Kommune

Main office: Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing

We have right now no description of this company.

Workplace has right now 300 employees with higher educational background. In last periode they hired 50 candidates and 100 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2744883//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.