Projektleder til energiløsninger hos Ownel
Moment A/S
Vil du spille en central rolle i en voksende virksomhed inden for den grønne omstilling? Så er det måske dig vi søger til Ownel i Værløse.
Placering: Zealand
Jobtype: Permanent employment
Tid: Full time
30-04-2025
Ownel er totalleverandør af solcelle- og batteriløsninger til erhvervslivet, og hjælper virksomheder med at tage del i den grønne omstilling ved hjælp af finansierede energiløsninger, uden up-front investeringer, og som giver afkast allerede fra første år. For at styrke virksomhedens el-tekniske fundament og sikre succesfulde projektgennemførsler, søger Moment Search & Selection nu en projektleder til Ownel, der trives i en ansvarsfuld og selvstændig rolle, og som motiveres af et ambitiøst miljø, hvor dine beslutninger og bidrag får en direkte indflydelse på virksomhedens fremadrettede vækst.
En dynamisk virksomhed med en iværksætter-atmosfære inden for den grønne omstilling
Rollen som projektleder er varierende og indebærer både kontorarbejde samt aktiviteter ude af huset, herunder deltagelse i salgsmøder samt opfølgning på projekter hos kunderne. Derudover vil du være ansvarlig for at drive Ownel’s projekter, som er af forskellige størrelser, fra mindre installationer til større komplekse projekter, og du kan derfor se frem til at der sjældent er to dage eller projekter, der er ens.
Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Dimensionering af solcelle- og batteriløsninger
- Beregning og udarbejdelse af tilbud
- Planlægning og styring af projekter, herunder sikring af tidsplan, korrekte tilladelser, ressourceallokering og budgetoverholdelse
- Deltagelse på møder ved afdækning af kundens behov, formidling af tekniske løsninger og sikre kundetilfreds
- Tæt samarbejde og koordinering af internt montageteam og eksterne samarbejdspartnere for at sikre succesfuld projektgennemførsel
Som medarbejder hos Ownel bliver du en del af et mindre team, der dagligt møder ind på kontoret i Værløse, og som bidrager til en positiv, uformel og behagelig kultur. Din rolle som projektleder kræver at du kan arbejde tæt sammen med dine kolleger, men også at du formår at skabe tillidsfulde relationer til kunder og underleverandører.
Udover dit drive, engagement og interesse for den grønne omstilling, bidrager du også med
I stillingen som projektleder, er det et ufravigeligt krav, at du har en uddannelsesbaggrund inden for el-teknik, energiteknik eller vedvarende energi. Denne baggrund har du suppleret op med erfaring fra lignende stillinger, som har givet dig stærke kompetencer inden for projektledelse, tegningsforståelse og dimensionering, samt kendskab til lovgivning og standarder inden for energiinstallationer. Som person beskrives du som proaktiv, ansvarsfuld og selvkørende, hvilket giver dig gode forudsætninger for at kunne håndtere rollen som ’fagligt fyrtårn’ i en organisation, der har tillid til dine kvalifikationer, og at du er specialisten på dit område. Du motiveres af ansvar, indflydelse og at skabe resultater, hvorfor denne mulighed for at springe med på en spændende start-up rejse tiltaler dig. Trods du kan lide at det til tider går stærkt, formår du altid at holde orden i penalhuset, og din fremgangsmetode til dit arbejde er altid med en vis portion nysgerrighed og struktur, således du sikrer at kunder og samarbejdspartnere oplever et højt serviceniveau, professionalisme og at være velinformeret.
Er det dig, vi leder efter?
Moment Search & Selection varetager rekrutteringen af Ownel’s nye projektleder. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, tager vi stillingsopslaget ned.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant, Cindie Kogstad, på chk@moment.dk eller tlf. 3134 2460.
Apply job
The company
Ownel er totalleverandør af solcelle- og batteriløsninger til erhvervslivet, og hjælper virksomheder med at tage del i den grønne omstilling ved hjælp af finansierede energiløsninger, uden up-front investeringer og med positiv totaløkonomi. Virksomheden er kundernes eneste kontaktpunkt, og de varetager hele processen fra analyse til installation og vedligehold. Ownel bidrager til den grønne omstilling, ved at tilbyde erhvervsejendomme energiløsninger på fordelagtige leasingaftaler, der både er bæredygtige økonomisk og miljømæssigt.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: