Kommunikationsassistent (KUA) til tjeneste og sejlads ombord Fregatten ABSALON
Forsvaret
Har du lyst til at værre en del af noget større, at være med til at sikre Danmarks fremtid til søs i en foranderlig verden.
Søger du spænding, et fællesskab i uniform, en struktureret hverdag hvor opgaven er i fokus og muligheden for et varieret sejlmønster med indsættelse i diverse opgaver, herunder både internationale og nationale operationer?
I så fald kan du nu blive kommunikationsassistent på fregatten ABSALON.
KORT INTRODUKTION TIL ORGANISATIONEN
Fregatten ABSALON er én af to fregatter i ABSALON-klassen, som indgår iblandt Søværnets største og primære kampenheder. Fregatterne er højteknologiske skibe, der kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – nationalt såvel som internationalt.
På ABSALON har vi en sund kultur og en helt særlig holdånd. Vi har respekt for den enkelte medarbejder, men løfter i samlet flok. Gennem faglig stolthed og godt kammeratskab tilstræber vi altid at løse vores opgaver på bedst mulig måde.
Vi kan tilbyde et alsidigt job hvor der sjældent er to ens dage. Jobbet giver mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund. Der må derfor påregnes rejseaktivitet udover sejlende tjeneste.
Du vil blive en del af en kompetent besætning med stærkt sammenhold. Vi vægter faglig stolthed og evnen til at tage ansvar for vores opgaver.
STILLINGEN INDEBÆRER
Du vil være sektionens ansvarshavende inden for taktisk kommunikation, der ser løsninger frem for udfordringer, og samtidig er den der altid kan finde mere arbejde.
Du vil som kommunikationsassistent være en del af operationsdivisionen, som består af 14 menige i kampinformationssektionen, 6 menige i kommunikationssektionen, 4 kampinformationsbefalingsmænd, 2 kommunikationsbefalingsmænd og 4 taktiske officerer.
Dine primære opgaver i basehavn vil være almindeligt forekommende opgaver på radioen, planlægning og gennemførelse af vedligeholdende uddannelse i kommunikation for kommunikatørerne, videreudvikling inden for faget kommunikation, vedligeholdelse af sektionens områder samt at gå vagt som vagtassistent.
Dine primære opgaver under sejlads vil, blandt andet, være vagtholdsleder for radiostationen i tørn med radiostationslederen, leder af taktisk kommunikation på bro og signaldæk, planlægning og gennemførelse af vedligeholdende uddannelse i kommunikation for kommunikatører, samt andet relevant personel.
KVALIFIKATIONER.
Er du uddannet sergent, eller en erfaren marineoverkonstabel, og har du en uddannelse i kommunikation?
Du skal have gennemgået grundlæggende sergentuddannelse, eller være vurderet egnet til uddannelsen.
Du skal have gennemgået uddannelse i kommunikation.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til NATO SECRET og på sigt COSMIC TOP SECRET for at
kunne behandle enhedens kryptomateriel.
Kendskab til INFOCOM 2000, CMS og MHS systemet.
Du skal være egnet til INTOPS og have blåt bevis.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en overkonstabel med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorerer de almene krav for udnævnelse.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lederen af radiostationen(LERA) på e-mail 2E-ABSL-LERA@FIIN.DK eller telefon 42409194.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 4. maj 2025 og samtaler forventes afholdt uge 19 - 20. Stillingen er til besættelse 1. juli 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
Fakta
Application due
04-05-2025
Start date
01-07-2025
Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger
Workplace
Nordjylland
Workplace
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: