Intern teknisk sælger til INOXPA Skandinavien
Moment A/S
Vil du med på en spændende rejse og kan du understøtte en voksende forretning med din tekniske viden inden for procesindustrien?
Placering: Central Jutland
Jobtype: Permanent employment
Tid: Full time
10-04-2025
INOXPA Skandinavien opererer inden for fremstilling af procesudstyr og anlæg til fødevare-, mejeri-, drikkevare-, kosmetik- samt farmaceutindustrien, og er en del af en større virksomhedsgruppe fra Spanien. Som intern teknisk sælger træder du ind i en mindre, men ambitiøs og dynamisk virksomhed i vækst.
En selvstændig og ansvarsfuld rolle tæt på beslutninger
Til at styrke den tekniske rådgivning og sikre den bedste service for kunderne oprettes nu en ny funktion som intern teknisk sælger. Her får du en central position i teamet og bliver ansvarlig for at vejlede kunderne med din tekniske indsigt samt solide produktforståelse. Derudover får du en international kontaktflade, hvor du bliver bindeled mellem distributører, eksterne sælgere og INOXPA’s Engineering-afdeling, der har kontorer flere steder i Sydeuropa.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Teknisk salg og håndtering af komponenter og større units
- Beregne og udarbejde tilbud
- Daglig dialog og samarbejde med udenlandske og danske kunder, kolleger og distributører
- Evt. deltagelse på kundemøder og FAT test
Som intern teknisk sælger bliver du en del af en mindre virksomhed, der består af to salgssupportere, to eksterne sælgere og en daglig leder som du refererer direkte til. I løbet af foråret/sommeren 2025 vil INOXPA flytte i nye, moderne og lyse kontorlokaler i Trekantområdet. Arbejdsmiljøet kendetegnes ved at være uformelt, ligesom humor og godt humør vægtes højt i en ellers travl hverdag, som i denne funktion vil bærer præg af selvstændighed samt mulighed for at sætte dit eget aftryk på den fremtidige udvikling hos INOXPA Skandinavien.
Hvem leder vi efter?
Vi er på udkig efter dig, der kommer fra en lignende stilling, hvor du har ydet teknisk salg inden for f.eks. køl, mejeri, ventiler og/eller pumper. Har du ovenikøbet en baggrund inden for teknik eller mekanik, er dette en fordel, men ikke krav. Vigtigst er din erfaring fra branchen, og at du er vant til at regne og udarbejde tilbud samt indgå i tværkulturelle samarbejdsrelationer, hvorfor du udover dansk, også kan begå dig på engelsk i tale og på skrift.
Som person er du kendetegnet ved at være energisk, proaktiv og ansvarsfuld. Du trives med mange kontaktpunkter i løbet af din dag, men nyder også at opgaven til tider kræver, at du dykker ned i detaljen. Du er struktureret og besidder en vis ordenssans, der gør det muligt for dig, at bevare overblikket trods flere igangværende opgaver på samme tid. Derudover beskrives du ved at være imødekommende og nysgerrig, og du udfordrer gerne status quo, hvis du ser en smartere løsning.
Lyder det som jobmuligheden for dig?
Moment Search & Selection varetager rekrutteringen af INOXPA Skandinavia’s nye interne tekniske sælger. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant, Cindie Kogstad, på chk@moment.dk eller tlf. 3134 2460
Apply job
The company
INOXPA er en af de førende indenfor fremstilling af procesudstyr og anlæg til fødevare-, mejeri-, drikkevare-, kosmetik- og farmaceutindustrien. Virksomheden tilbyder den højeste standard inden for fremstilling, installation, automatisering og idriftsættelse. Med egenproduktion af udstyr og komponenter er INOXPA i stand til at sikre den højeste kvalitet af alle produkter. INOXPA har produktionsafdelinger over hele verden, hvilket giver stor alsidighed. Det skaber synergier, som giver balance i forholdet mellem kvalitet og pris, og giver INOXPA mulighed for at gå ind på nye vækstmarkeder med stort potentiale.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: