Lisbjerghus søger tilkaldevikarer
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Vi har brug for tilkaldevikarer, som har mulighed for at arbejde dagvagter, aftenvagter, weekend og gerne nattevagter. Vi kan ikke på forhånd love et specifikt antal timer om ugen, da det afhænger af behovet, men det bliver et sted mellem 0-37 timer.
Måske er du i gang med at uddanne dig til et fag, hvor du kommer til at arbejde med mennesker, måske er du gået på pension eller efterløn fra et fag, hvor du har arbejdet med mennesker, eller måske kommer din motivation et helt andet sted fra.
Uanset hvad, så har vi brug for dig, der gerne vil gøre en forskel og hjælpe vores 14 glade og rare beboere, som alle har et udviklingshandikap, til en tryg, aktiv og meningsfuld hverdag.
Der er brug for hjælp til bad og mad, støtte til sociale aktiviteter og hygge og meget mere.
Bostedet Lisbjerghus er en del af Center for Specialpædagogiske tilbud til voksne. Vi har kontinuerligt fokus på, at Lisbjerghus skal være et sted, hvor det er rart at bo, arbejde og komme på besøg. Vi vægter den gode stemning højt. Lisbjerghus skal ikke bare være et sted, hvor man bor, - det skal være et sted, hvor man lever!
Interesseret? Så send din ansøgning, hellere i dag end i morgen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ansættelse er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jonas Skovvang Borg på jsb@aarhus.dk eller 23380336.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: d. 13. april
Om os:
Center for Socialpædagogiske tilbud til voksne (CSV) rummer tilbud til borgere med forskellige grader af udviklingshæmning i kombination aldrig, psykiatri og hjerneskade. Vi står på vores faglige udviklingsplan, Borgeren ved Roret og Det Fælles Faglige Fundament i Voksne, Job og Handicap. Vi ser altid mennesket før handicappet, og vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, hvor handicappet altid ses i en kontekst, og udvikling som noget der sker i sociale sammenhænge, ofte i ryk og afhængigt af livsfaser.
Vores indsatser har altid borgerens livsmestring som udgangspunkt ud fra en tilgang om, at alle kan lære og udvikle sig, og at vi skal støtte gennem målrettede og virksomme metoder, herunder ASK, KRAP, LA2(U) og Åben Dialog. Vi indgår altid i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og har fokus på deres håb, ønsker og drømme, og det tilstræbte indefra-perspektiv.
Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen – både før, under og efter.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
13-04-2025
Afdeling: CSV Lisbjerghus.
Ansøgningsfrist: 13 April 2025
Placering: Marie Belowsvej 6, 8200, Aarhus N, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: