Get latest jobs before others

Fenrishus kalder på dig! Vi søger socialpædagoger til vores døgnafdeling.

Region Midtjylland



Fenrishus kalder på dig!
Vi søger socialpædagoger til vores døgnafdeling.

Banker dit hjerte for det nære relationsarbejde med børn med komplekse og multiple funktionsnedsættelser? Så læs videre…

Gå med det samme ind og se filmen om Fenrishus på vores hjemmeside.

Fenrishus er en afdeling under Region Midt, Specialcenter Børn og Unge (SBU).

Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i den neuroaffektive udviklingspsykologi. Vores fokus er at skabe relationer og indgå i samspil med barnet, bl.a. gennem sansestimuli, individuelt tilpassede aktiviteter og delmål. Vi arbejder ud fra en individuel tilgang til barnet, hvor det enkelte barns færdigheder, ressourcer og behov er i centrum.

Da alle børn på Fenrishus har diagnoser af livsbegrænsende karakter, og deraf kortere forventet levetid, er den pædagogiske indsats suppleret med den palliative tilgang, hvor fokus er på lindring og hvad der er livskvalitet for det enkelte barn og dennes familie. Derudover arbejder vi i et tværfagligt miljø, og vægter det tværfaglige samarbejde meget højt. Her arbejder socialpædagoger, sygeplejersker, SOSU assistenter samt terapeuter tæt sammen om den samlede indsats for børnene.

Børnene på Fenrishus er kørestolsbrugere, har intet verbalt sprog og kommunikerer gennem mimik og lyde. Mange af børnene er ernæret via sonde. De har alle behov for at blive reguleret via en nænsom tilgang, gennem dagsstrukturer og individuelle kommunikationsformer.

En af dine fornemmeste opgaver bliver at være med til at sikre, at børnene får det bedst mulige børneliv med de forudsætninger, de er givet.

På Fenrishus leves livet – og det gode børneliv er altid i centrum.

Vi tilbyder:

  • Et grundigt introforløb
  • Mentorordning, hvor du tilknyttes en fast mentor fra teamet
  • En arbejdsplads i et stærkt fagligt og udviklende miljø
  • Undervisning i børnepalliation, psykologisk tryghed, belastningspsykologi, forflytninger, neuroaffektiv udviklingspsykologi, medicinhåndtering og meget andet
  • Supervision
  • Et meningsfuldt arbejde med mulighed for faglig og personlig udvikling, hvor du gør en forskel – hver dag.
  • En arbejdsplads, hvor du aldrig er alene, og hvor vi hjælper hinanden
  • Tæt samarbejde og sparring med dine kollegaer i hverdagen
  • Intern undervisning i SBU i faglige tilgange og metoder

Vi ønsker:

  • At du er uddannet pædagog – du behøver ikke have erfaring indenfor området, og du må gerne være nyuddannet
  • En åben og aktiv kollega, som vil medvirke til at afdelingen er et trygt sted at være for børnene og deres familier
  • En god kollega, der vægter det gode samarbejde og arbejdsmiljø
  • At du vægter det tværfaglige samarbejde højt
  • At du har fokus på det respektfulde samarbejde med forældre og pårørende

Arbejdstid:
Vi tilbyder en fuldtidsstilling, men har du ønske om lavere timetal, er der mulighed for at aftale dette.

Stillingen består af en kombination af dag- og aftenvagter.

Dagvagten er fra kl. 6.30 til kl. 14.00 eller 15.15. En aftenvagt starter kl. 14.00 eller 15.00 og slutter ml. kl. 21.00 og 23.15 med variation. Der arbejdes i fast weekendrul, hver anden weekend.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst ml. SL og Danske Regioner.

Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingsleder Hanna Ramlov på tlf. 24268012 eller tilbudsleder Ulla Monrad Jensen på tlf. 23438525. Du er også meget velkommen til at ringe og aftale et besøg. Hovednummeret til Fenrishus er 78478100.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så vent ikke med at sende din ansøgning. Der vil blive afholdt løbende samtaler, indtil de rette pædagoger er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Da Region Midt løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SBU Fenrishus

Ansøgningsfrist: 10 April 2025

Placering: Fenrisvej 37, 8210, Århus V, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (10 April 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2767337//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.