Get latest jobs before others

Praktikanter til Kvalitet og Lægemidler i Region Midtjylland i efterårssemesteret 2025

Region Midtjylland



Vil du have et unikt indblik i kvalitetsudvikling på praksisområdet, og vil du gerne omsætte din teoretiske viden til praksis i en organisation, der både arbejder tæt på almen praksis og det politiske miljø i Region Midtjylland? Så er du måske én af vores nye praktikanter i Kvalitet og Lægemidler i efteråret 2025.

Om os
I Kvalitet og Lægemidler er vi ansvarlige for, at vores indsatser og projekter udvikler kvaliteten på praksisområdet i hele regionen i samarbejde med resten af sundhedsvæsenet. Vi arbejder målrettet for at styrke kvaliteten i praksis – til gavn for patienterne. Vi har en bred tilgang, hvor vi understøtter implementering gennem efteruddannelse, organisationsudvikling, lægemiddelrådgivning, klyngepakker mv. For at komme i mål med indsatserne arbejder vi tæt sammen med andre afdelinger i regionen og indgår i netværk med medarbejdere i andre regioner.

Kontorets 20 medarbejdere og 23 tilknyttede lægelige konsulenter fra almen praksis indgår i praksiskvalitetsenheden MidtKraft. Du kan læse mere om MidtKraft her: https://midtkraft.dk/

Som praktikant hos os får du mulighed for at deltage i aktuelle, spændende og udfordrende opgaver, der gør afstand fra teori til praksis meget kortere. Det kan fx være:

  • Udvikle vores tilbud og materialer til almen praksis
  • Arbejde med data
  • Deltage i udarbejdelsen af dagsordenspunkter og referater til diverse mødefora
  • Bidrage til formidling rettet mod praksisområdet
  • Deltage i arbejdet med vores et af vores fokusområder: Lighed i sundhed
  • Bidrage til eventuelle evalueringer af projekter og indsatser

Du får lov til at prøve kræfter med mange forskellige opgaver, men der vil også være gode muligheder for, at du selv kan vælge, hvilke opgaver du finder mest interessante og gerne vil arbejde med.

Vi tilbyder:

  • En spændende og tværfaglig praktikplads, hvor du udfører dine opgaver i samarbejde med en række forskellige medarbejdere i Kvalitet og Lægemidler samt forskellige aktører i sundhedsvæsenet. Du vil blive tilknyttet en praktikvejleder i afdelingen, som vil stå til rådighed i forhold til sparring mv.
  • En mulighed for at omsætte viden fra din uddannelse i praksis
  • En mulighed for at få indsigt i regionens arbejde på praksisområdet og regionens mere strategiske kvalitetsarbejde
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Et udfordrende fagligt miljø med venlige og åbne kolleger og en uformel omgangstone
  • En mulighed for at indgå i et netværk med andre praktikanter i Regionshuset

Vi forventer af dig:

  • At du er kandidatstuderende. Stillingsopslaget er som udgangspunkt rettet mod ansøgere med samfundsvidenskabelig baggrund, fx folkesundhedsvidenskab, statskundskab, sociologi, samfundsfag, politik og administration eller lignende
  • At du har interesse for sundhedsområdet og har lyst til at kaste dig over spændende og forskelligartede opgaver i en politisk ledet organisation
  • At du er åben og positivt indstillet over for nye udfordringer
  • At du har gode samarbejdsevner
  • At du kan arbejde selvstændigt, men samtidig er god til at spørge, når du er i tvivl

Praktiske oplysninger:

  • Kvalitet og Lægemidler er fysisk placeret i Regionshuset Viborg, og arbejdsstedet vil primært være der
  • Praktikperioden er fra 1. september 2025 – medio januar 2026, og arbejdstiden er 37 timer om ugen eller efter aftale
  • Praktikopholdet er ulønnet, men der kan ydes tilskud til eventuelle transportudgifter
  • Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når de rette kandidater er fundet

Hvis du vil vide mere om praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte Gry Stie på telefon 2326 4263, mail grysti@rm.dk eller Line Due Christensen på telefon 4023 5686, mail: liuchr@rm.dk - Koncern Kvalitet, Kvalitet og Lægemidler.

Afdeling: Kvalitet og Lægemidler

Ansøgningsfrist: 01 May 2025

Placering: Skottenborg 26, 8800, Viborg, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 May 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2771718//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.