Get latest jobs before others

Stud.jur eller stud.ha.jur. søges til understøttelse af efterforskning af økonomisk kriminalitet

Rigspolitiet



Fyns Politi søger nogle studentermedhjælpere til understøttelse af efterforskningen af økonomisk kriminalitet.

Afdelingen for økonomisk kriminalitet arbejder med meget forskelligartede sagstyper – lige fra den mindste sag om bedrageri til store indviklede sager. Det kan være sager vedrørende skat, bedrageri, hvidvask og andre kriminalitetsformer, der retter sig mod både samfund og borgere. Da det er et område i rivende udvikling, skal vi konstant udvikle nye metoder til at bremse den igangværende kriminalitet.

Som studentermedhjælper vil du bistå med forskelligartede administrative opgaver, som understøtter efterforskningen.

Opgaver
Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Understøtte visitationen af anmeldelser om økonomisk kriminalitet, f.eks. ved at indhente manglende bilag, videoovervågning m.v.
  • Klargøre sager til efterforskning, f.eks. ved at lægge bilag i rette rækkefølge, udfærdige evt. indholdsfortegnelse, udarbejde forslag til bevistemaer i samarbejde med øvrige.
  • Udfærdige udkast til juridiske afgørelser og anmodninger til retten vedr. beskikkelser, editionspålæg m.v. efter godkendelse afsende, modtage og vurdere disse.
  • Hjælpe afdelingens efterforskere med løsning af diverse juridiske spørgsmål
  • Bistå revisor, jurist og efterforskere med visualiseringer af relationer, pengestrømme m.v.
  • Lettere sagsbehandling og kontorarbejde.

Opgaverne tilpasses din faglighed.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du har følgende kompetencer:

  • Er fagligt velfunderet studerende, der har bestået bacheloruddannelsen.
  • Du er god til at arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver.
  • At du har gå-på-mod og er indstillet på at samarbejde på tværs af fagligheder.
  • Er omstillingsparat og fleksibel i forhold til arbejdsopgaverne.

Om afdelingen
Hos os bliver du del af et team af dygtige og engagerede efterforskere og konsulenter med fokus på faglighed og kvalitet. Vi lægger vægt på at have et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø. Politiet er i disse år i hastig udvikling og efterforskning af økonomisk kriminalitet er i fokus. Vores fornemste opgave er at sikre, at opgaverne bliver løst, så de får størst mulig samfundsmæssig værdi.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst. Der er tale om en stilling på 15 timer ugentligt, på hovedpolitistationen i Odense, Hans Mules Gade 1, 5000 Odense C.

Tiltrædelse er til august.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning
Du er velkommen til at kontakte politikommissær Christian Billesø, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Når du ansøger om en stilling ved politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Du skal derfor ikke slette tidligere
dokumenter, hvis du søger endnu en stilling. Det er først, hvis du får afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Du bedes navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Du skal uploade alle dokumenter i
pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
15.04.2025

Ansøgningsfrist:
15.04.2025

Arbejdsgiver:
Fyns Politi

Jobsted (langt):
Odense

Deltid / fuldtid:
Deltid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rigspolitiet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rigspolitiet

Main office: Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2771766//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.