Get latest jobs before others

Konsulent der brænder for HR-drift og udvikling, Staben på Sjællands Universitetshospital

Region Sjælland



Vi har brug for dig, der er stærk til kommunikation og har et organisatorisk udviklingsperspektiv, så du kan være med til at udvikle og drifte strategiske initiativer, som styrker SUH som en attraktiv arbejdsplads. Du kommer til at arbejde med udviklingsprojekter til gavn for medarbejdere, ledere og i sidste ende patienten, hvor brugerinddragelse er en hjørnesten, der sikrer succesfuld implementering i organisationen. Du skal derudover bidrage til andre HR kerneopgaver fx kursusadministration og betjening af samarbejdsudvalg.

Sjællands Universitetshospital (SUH) er midt i en spændende udvikling frem mod indflytning på det nye universitetshospital (Nyt SUH) i Køge og en regional fusion med Region Hovedstaden til Region Østdanmark. Vi arbejder målrettet efter SUH´s vision om ”at være et stærkt universitetshospital, der skaber lighed i sundhedsydelser”.

Hvem er vi i HR?
Du vil blive en del af Stabens HR-afdeling, der består af 17 medarbejdere og en HR-chef. Vores vigtigste samarbejdspartnere er sygehusledelsen, ledere på hospitalet, Koncern HR samt øvrige kolleger i Staben. HR understøtter hospitalets personaleressourcer, ledelsesrådgivning, trivsel og arbejdsmiljø samt strategiske projekter. Du bliver en del af et team, som bl.a. arbejder med strategiske udviklingsprojekter på organisations- og ledelsesniveau. I teamet er vi nysgerrige på hinandens faglighed, interesseret i nye perspektiver/teoretisk viden indenfor vores arbejdsområde og optaget af at lære af hinanden.

Hvem er du?
Du har gerne en todelt kandidatuddannelse inden for fx HRM, virksomhedsledelse, organisationsudvikling kombineret med kommunikation. Du er enten nyuddannet eller har få års erfaring fra en lignende stilling.
Du er struktureret, har organisatorisk forståelse, gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner, styrer skarpt mod en deadline, og du tager ansvar for dine leverancer.
Du brænder for at udvikle dig og lære nyt, lige som du bidrager med nye perspektiver på opgaverne. Du skal være omstillingsparat og trives i en hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig løbende og nogle gange fra dag til dag.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Projektdeltagelse og projektledelse af mindre delprojekter, der indebærer udvikling og implementering – fx SUH som attraktiv arbejdsplads, revideret onboardingkoncept, koncept for kompetence- og karriereudvikling m.m.
  • Inddragelse af kommunikationsperspektivet i strategiske udviklingsprojekter.
  • Drift og administration af HR-initiativer.
  • Formidling, branding og ledelseskommunikation fx grafisk- og kommunikativ udvikling og opsætning af materialer fx dialogværktøjer, kompetencemodeller mv., webredaktør på intra- og internettet.
  • Akademisk sagsfremstilling af mødesager indenfor HR-området til sygehusledelsen.
  • Kursusadministration, såsom kursusfordeling, superbruger af læringsplatformen Plan2Learn, lokalebookinger, planlægning af videndelingskonference, udvikling af kursuspakker fx indenfor lederonboarding, samarbejde med kursusudbydere m.m.
  • MED-samarbejdet og administration, herunder udarbejdelse af dagsordner, sagsbehandling og referatskrivning på højt HR-fagligt niveau.
  • Research af nyeste viden inden for HR-området til konkrete opgaver.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Løn- og øvrige vilkår
Løn- og øvrige vilkår er efter gældende overenskomst.
Dit arbejdssted kan enten være i Køge eller Nykøbing F afhængig af din bopæl. Du skal være indstillet på fremmøde på begge matrikler efter behov.
Vil du vide mere om den spændende stilling, så er du meget velkommen til at kontakte HR-chef Kitta Talarek-Andersen på tlf. 2329 6613.

Vi vil være sikre på at vælge den rigtige kollega, derfor afholder vi to samtalerunder – til den sidste samtale skal der forberedes en case. Første samtale er den 8. april og anden samtale er den 11. april 2025.

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Kitta Talarek-Andersen

Email
kita@regionsjaelland.dk

Stilling
HR Chef

Telefon
2329 6613

ARBEJDSSTED
Nykøbing F. Sygehus
Sjællands Universitetshospital, Køge

QUICKNR.
041256

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
13. marts 2025

ANSØGNINGSFRIST
2. april 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juni 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (02 April 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Main office: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2772916//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.