Get latest jobs before others

Statsautoriseret revisor eller erfaren Cand.merc.aud. til Erhvervsstyrelsens tilsyn med ikke-PIE revisionsvirksomheder

Erhvervsstyrelsen



Er du en statsautoriseret revisor eller erfaren Cand.merc.aud. med interesse for kvalitetskontrol og tilsyn? Er du klar til at tage en central rolle i tilsynet med ikke-PIE revisionsvirksomheder? Så har vi en spændende og fagligt udfordrende mulighed i Erhvervsstyrelsen.

En central rolle i tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder
Erhvervsstyrelsens tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder omfatter erklæringer med sikkerhed - herunder på virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Vores mål er at styrke tilliden til revisors erklæringer ved at sikre, at revisors arbejde opfylder høje standarder for kvalitet og faglighed.

I denne rolle vil du få mulighed for at arbejde tæt på beslutningsprocesserne, der styrer lovgivning og regler på revisions- og bæredygtighedsområdet, hvilket giver dig unik indsigt og viden. Du vil også kunne deltage i internationale tilsynsfora afholdt verden over.

Dine arbejdsopgaver
Som en del af teamet, der arbejder med tilsyn af ikke-PIE revisionsvirksomheder, vil dine primære opgaver omfatte:

  • Udarbejdelse af rapporter om kvalitetskontrol baseret på en kvalificeret gennemgang af eksterne kvalitetskontrollanters indrapportering
  • Faglig vurdering af behovet for videre undersøgelser i forbindelse med kvalitetskontroller
  • Gennemførelse af undersøgelser, herunder påtaler og indbringelser for Revisornævnet
  • Dialog og møder med revisionsvirksomheder og kvalitetskontrollanter
  • Planlægning og udførelse af temabaserede kvalitetskontroller samt rapportering herom
  • Kommunikation udadtil om resultat af vores tilsyn, samt vejledninger
  • Bidrag til udviklingen og procesoptimering af tilsynsområdet

Du vil arbejde tæt sammen med teamets øvrige medlemmer og andre fagområder i Erhvervsstyrelsen, særligt regnskabskontrollen og hvidvasktilsynet.

Hvem er vi
Vores samlede team består af 12 dygtige og engagerede kollegaer, der har baggrund som statsautoriserede revisorer eller cand.merc.aud. med flere års praktisk erfaring fra revisionsbranchen. Vores arbejdsmiljø er dynamisk, spændende og præget af stor ansvarsførelse over for de interessante opgaver. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi generelt arbejder meget selvstændigt. Vi får tingene til at fungere med et rigtig godt samarbejde, sparring om opgaverne, gensidig hjælp, en god tone og højt humør.

I Erhvervsstyrelsen har vi gode arbejdsvilkår, herunder flekstid, pension og en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det er vigtigt for os, at den enkelte medarbejder mærker fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen og muligheden for medindflydelse på egne arbejdsopgaver. Derudover er der gode muligheder for såvel personlig som faglig udvikling.

Om dig
Du er en engageret og fagligt orienteret statsautoriseret revisor eller erfaren Cand.merc.aud., og vi forventer, at du:

  • Har et indgående kendskab til revisionsprocessen og formår at anvende denne viden i praksis
  • Er fortrolig med revisorlovgivningen, revisionsstandarder og årsregnskabsloven
  • Er en dygtig kommunikator og kan formidle komplekse budskaber klart og præcist – både skriftligt og mundtligt – til fagfolk, virksomheder og revisorer
  • Har en naturlig interesse for revisionsbranchen og revisionskvalitet
  • Er i stand til at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre

Om ansættelsen
Ansættelsen sker som udgangspunkt chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet, og dertil forhandling af kvalifikationstillæg. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest mulig.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Susanne Thorhauge på tlf. +45 35 29 19 32 eller kvalitetschef Joakim Juul Larsen på tlf. + 45 35 29 13 46. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. +45 91 33 70 80.

Interesseret?
Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning via "Søg stilling"-knappen i annoncen. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest søndag d. 18. maj 2025
.

Vi forventer at holde samtaler i uge 21 og 22. Der vil blive anvendt tests i rekrutteringsprocessen.

Afdeling: Langelinie Allé 17 2100 København Ø.

Lokation: Langelinie Allé 17, 2100 København Ø

Ansøgningsfrist: 18 May 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Erhvervsstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Erhvervsstyrelsen

Main office: Langelinie Allé 17, 2100 København Ø

Erhvervsstyrelsens mission er i partnerskab med andre at gøre det enkelt og attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Vi arbejder bl.a. for at yde en effektiv service til erhvervslivet med fokus på brugervenlige digitale løsninger, fremme vækstmulighederne i hele landet gennem erhvervsudvikling, færre byrder og fysisk planlægning og styrke konkurrenceevnen gennem erhvervsregulering, der understøtter nye forretningsmodeller, og et tilsyn der modvirker misbrug og svindel.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2773368//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.