Get latest jobs before others

Handlingsorienteret elementleder til udvikling af Cyberdivisionens operationscenter i Hvidovre

Forsvaret



Er du klar til at forme fremtiden for Cyberdivisionens operationscenter? Vi søger en dedikeret elementleder til udvikling og drift af et nyoprettet element i Hvidovre. Tag del i et højtprofileret team, der kontinuerligt arbejder med national sikkerhed i et meget omskifteligt miljø.

Om os:
Det er Forsvarets mission, at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden. Dette afføder et stadigt stigende krav om et højt it-serviceniveau, der skal sikre effektiv, sikker og pålidelig informationsdeling til Forsvarets kapabiliteter, herunder de nye F35 kampfly.
Cyberdivisionen (CD), under Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), er ansvarlig for at levere denne service i fred, krise og krig.
CD er en af landets største it-virksomheder, som udbyder it-services til ca. 20.000 brugere nationalt og internationalt, og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og it for Forsvarets ansatte.
Med henblik på at imødekomme Forsvarets stadigvæk stigende it-krav, har CD etableret et Vagthavende servicemangerelement (VSM-element), under It-Operationscenter Øst.

Elementet har til formål at sikre en hurtig og effektiv håndtering af major incidents, inden de påvirker Forsvarets evne til at kæmpe. Dette opnås bl.a. ved etablering af kontinuitet og ensartethed i vores hændelseshåndtering, og stiller ligeledes store krav til it-overvågningen.
It-Operationscenter Øst består pt. af én sektionschef og 2 underliggende elementer med 13 medarbejdere. Sektionen er en del af afdelingen IT-Operations, som bl.a. har ansvaret for level 2 it-support, klassificeret udstyr, ITSM og Cyberdivisionens støtte til F35-programmet.

Åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og spændende udfordringer!

Om stillingen.
Som elementleder vil du indledningsvist få ansvaret for et element, der skal vokse og som har en central rolle i opretholdensen af it-driften i Forsvaret, med henblik på at skabe de bedste forudsætninger for en effektiv og professionel it-overvågning/vagt, 24/7/365.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil være:

  • Strategisk udvikling og drift af enheden.
  • Ledelse af højt kvalificerede medarbejdere.
  • Koordination og optimering af Cyberdivisionens driftsprocesser.
  • Sikring af høj faglig standard og effektiv opgaveløsning.
  • Tæt samarbejde med andre myndigheder og operative enheder.

Det er hensigten, at al it-driftsovervågning, incident management og tværgående driftskoordination i CD skal konsolideres i IT-Operations, med henblik på at etablere ét samlet situations-/driftsbillede til effektiv og proaktiv prioritering af divisionens ressourcer. Som elementleder for VSM-elementet vil du få stort indflydelse på etablering af vores operationscenter.

Det er vigtigt for os, at dit privatliv også fungerer. Vi har derfor en fleksibel tilgang til den daglige arbejdstid. I praksis betyder det, at vi arbejder 37 timer om ugen, som udgangspunkt inden for tidsrummet kl. 0700-1700.

I CD, og ikke mindst i Forsvaret, er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre hverdagen for vores udsendte soldater i hele verden. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at indgå i et team af usædvanligt dygtige og engagerede IT-specialister, og der er mange muligheder for personlig og faglig udvikling.

Om dig.
Du er først og fremmest premierløjtnant. Derudover forventer vi, at du besidder flere af nedenstående færdigheder:

  • Ledelseserfaring.
  • Erfaring med driftskoordination.
  • Forståelse for Cyberdivisionens betydning for forsvarets operative virke, og
  • Kendskab til ITIL (ej et krav)

For at opnå succes hos os, skal du være kvalitetsbevidst, have både mod og vilje til selv at finde vejen til målet, have et ønske om at udvikle dig og dit fagområde, være åben og ærlig og hele tiden have kunden, Forsvaret, i centrum.
Har du den rette profil og personlighed, så er vi indforstået med, at du ikke nødvendigvis har mange års praktisk erfaring, men dog har den rette operative fokus.

Du skal have god forståelse for medarbejdernes behov, og således kunne skabe de bedst mulige vilkår for dem og deres opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Din arbejdsplads vil være i Hvidovre.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte OK Christian D. Sabroe på telefon 2924 3379.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-sbh@mil.dk eller telefon 7281 9172.

Ansøgningsfristen er mandag d. 13. april 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2025 eller snarest herefter.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Fakta

Application due
13-04-2025

Start date
01-06-2025

Work hours
37 timer

Position category
Position type
Tværgående it-arbejdeLedelse

Militære stillinger

Workplace
Københavns omegn

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (13 April 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2773766//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.