Get latest jobs before others

Afdelingslæge til Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital Roskilde

Region Sjælland



En stilling som afdelingslæge Børne- og Ungeafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, er ledig til besættelse fra 01.06.25 eller snarest derefter.

Stillingen
Vi søger en engageret og fagligt stærk speciallæge til Børne- og Ungeafdelingen. Stillingen vil have funktion inden for den brede pædiatri, men der vil være mulighed for at fokusere på et eller flere fagområder som nefrologi, allergologi eller endokrinologi, og vi understøtter efter aftale opnåelse af fagområdeuddannelse.

Vi har et stort og subspecialeinddelt ambulatorium med fokus på højt fagligt niveau og gode patientforløb. Vi arbejder aktuelt på at konsolidere den børnenefrologiske funktion i afdelingen med speciallægeambulatorier samt superviserede reservelæge- og sygeplejerskeambulatorier. Urologisk Afdeling på SUH har ansat en børneurolog og vi stiler mod et tæt samarbejde om udredning og kontrol af børn med urologiske problemstillinger.

Stillingen omfatter arbejde inden for den brede pædiatri, herunder stuegang, ambulatoriefunktion samt vagtbærende funktion med 14-skiftet bagvagt med tilstedeværelse.

Dine kvalifikationer

  • Speciallæge i pædiatri. Kandidater med interesse eller erfaring inden for nefrologi, allergologi eller endokrinologi vil have en fordel.
  • Opdateret neonatologisk viden og rutine på speciallægeniveau.
  • Du er god til at kommunikere med familier og personale og trives med tværfagligt samarbejde.
  • Du er en dygtig underviser og brænder for at deltage i den løbende uddannelse af afdelingens øvrige læger og sygeplejersker.
  • Vi har en konkret ambition om at udvikle afdelingens forskningsaktivitet, og forskningserfaring vil være en fordel.

Om Børne- og Ungeafdelingen
Vi kan tilbyde en afdeling med fokus på:

  • Høj faglig kvalitet og gode patientforløb med lægefaglige kompetencer på højt niveau
  • Et godt kollegialt fællesskab og tværfagligt samarbejde
  • Uddannelse og faglig udvikling
  • Et bæredygtigt arbejdsliv

Afdelingen omfatter et almenpædiatrisk sengeafsnit, børnemodtagelse med døgnfunktion, neonatalafsnit samt et subspecialeopdelt ambulatorium. Vi er 13 speciallæger og 12-15 uddannelsessøgende læger.

Vi har regionsfunktioner i neonatologi, benign hæmatologi, gastroenterologi, hepatologi, neuropædiatri og infektionssygdomme. I afdelingen er der specialambulatorier svarende til ovenstående regionsfunktioner samt pulmonologi/allergologi, kardiologi, endokrinologi/diabetes og nefro-/urologi.

Afdelingen rummer også det regionale Palliative Team for børn og unge, som har udgående funktion til familier i hele Region Sjælland.

Vi vægter et godt uddannelsesmiljø for yngre læger højt og har superviserede reservelægeambulatorier og børnemodtagelse. Afdelingen varetager også klinisk og teoretisk undervisning samt eksamination af lægestuderende på 12. semester med 5 tilknyttede lektorater.

Børne- og ungeafdelingen er en del af Sjællands Universitetshospital og flytter i 2027 til det nye universitetshospital i Køge. Afdelingen arbejder med at udvikle arbejdsgange og faglighed hen mod indflytningen, og ansøger forventes at bidrage hertil.

Afdelingen blev i 2024 ledelsesmæssigt fusioneret med Børne- og Ungeafdelingen i SUH Nykøbing Falster, og vi arbejder med at skabe faglig sparring og vidensudveksling mellem de to matrikler med henblik på at optimere de faglige miljøer på begge matrikler.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstilrettelæggelse: 12-14-skiftet døgnvagt med tilstedeværelse.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning
I ansøgning eller CV vil vi bede dig forholde dig konkret til de 7 lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel).

Ansøgningsfrist: 14. april 2025
Samtaler forventes afholdt 22. april 2025.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Malene Boas.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
041368

SPECIALE
Pædiatri

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
17. marts 2025

ANSØGNINGSFRIST
14. april 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. maj 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Main office: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2774068//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.