Get latest jobs before others

Operationsspecialist ved Eskadrille 722 i Karup

Forsvaret



Har du lyst til at beskæftige dig med planlægning og koordinering i den største eskadrille på Helicopter Wing Karup? Vil du være en del af et team, som er en central spiller i eskadrillens opgaveløsning og operative drift?

Så er stillingen som Operationsspecialist i Eskadrille 722 (ESK722) måske jobbet for dig!

Om os
Eskadrille 722 er den største af Helicopter Wing Karups tre operative helikoptereskadriller og huser flyvevåbnets middeltunge helikopter - EH101 Merlin. De i alt 14 EH101 helikoptere anvendes i rollen som Search And Rescue (SAR) helikopter, Taktisk Troppe Transport helikopter (TTT) og VIP transport for bl.a. kongehuset, ministeriet m.fl.

Eskadrille 722 er kontinuerligt indsat i nationale operationer, idet der 24/7 alle årets dage, er tre rednings- og antiterrorhelikoptere på kort beredskab rundt i landet. Eskadrillens TTT kapacitet løser operationer for bl.a. Hæren, Søværnet, Specialoperationsstyrkerne, Politiets Aktionsstyrke (AKS) og mange flere. TTT kapaciteten understøtter såvel nationale som internationale operationer.

Om stillingen
I jobbet som Operationspecialist ved ESK722, vil du komme til at arbejde med bl.a.

  • Planlægning og koordinering af indkommende opgaver og beredskaber.
  • Udfærdige og løbende opdatere fremadrettet flyveprogram, herunder kontakte og informere personel om ændringer.
  • Forestå den daglige og ugentlige planlægning af helikopteroperationer i tæt koordination med Vagthavende Tekniker og Flyvechef.
  • Forestå udpegning og varsling af personel ifm. kommende opgaver eller pludseligt opståede behov herunder prøveflyvning, VIP-flyvninger, tilkaldevagt mm.
  • Tilsikre at besætningerne inden flyveoperationer er briefet om aktuelle operative forhold med relevans for flyvningen.

Om dig
Du skal have gennemført Grundlæggende Sergentuddannelse eller være indstillet på at gennemføre dette.

Du kan lide at arbejde i en enhed, hvor høj faglighed er en selvfølge. Du er loyal, motiveret og fleksibel. Vi forventer således, at du er løsningsorienteret, herunder at du har evnen og viljen til at se muligheder frem for begrænsninger og indgå konstruktivt i dialog og samarbejde med kollegaer, samarbejdspartnere og ledelse for derved målrettet og effektivt at løse de pålagte opgaver.

Du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav.

Du anvender PC og Microsoft Office programmer som en naturlig del af din hverdag. Det er ønskeligt at du er bruger af Workzone og SAP/Demars.

Det er ønskeligt at du har en militær baggrund fra den operative søjle, enten som flyvende og/eller operationsrumstjeneste og gerne erfaring fra flere udsendelser.

Det er ønskeligt, at du har FLYVIS brugeruddannelse, Sharepoint kursus og eMTEP brugeruddannelse.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen som har et godt udviklingspotentiale.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Der er tale om en fast stilling med fast tjenestested ved ESK722, Helicopter Wing Karup på Flyvestation Karup.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til jobbet, herunder spørgsmål til ansøgningen, afprøvning, udvælgelse og eskadrillen som helhed, er du velkommen til at kontakte Eskadrillebefalingsmand SSG Niclas Pedersen tlf.: 29 66 46 73 eller via e-mail: NRP@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jim Kilbæk ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-JJK@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 1. maj 2025, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er til besættelse 1. juni 2025

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

OM HELICOPTER WING KARUP
Helicopter Wing Karup er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere og Flyveskolen. Vi træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter, og vi varetager uafbrudt samfundskritiske beredskaber samt støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og Politiets Aktionsstyrke. På Flyvestation Karup driver vi den militære lufthavn og uddanner Forsvarets kommende piloter og besætningsmedlemmer.

Vi er konstant indsat og operationstempoet er generelt højt. Vi tror på at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder og faglige skel, og ikke mindst en tryg fælles arbejdsplads skaber styrke i opgaveløsningen. Du bliver derfor en del af et godt hold af engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver med mening.

Fakta

Application due
01-05-2025

Start date
01-06-2025

Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2774711//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.