Get latest jobs before others

Bioanalytikerunderviser Laboratorieenheden, Regionshospitalet Randers

Region Midtjylland



Ved Laboratorieenheden, Regionshospitalet Randers er en fuldtidsstilling som bioanalytikerunderviser ledig til besættelse pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.

Laboratorieenheden er en spændende og alsidig afdeling bestående af de 2 laboratoriespecialer: Patologi og Blodprøver og Biokemi.

Fakta om afdelingen
Afdelingen har en samlet stab på ca. 130 medarbejdere bestående af bioanalytikere, læger, kemikere, sygeplejersker og sekretærer.

Personalet fordeler sig med ca. 85 ansatte i Blodprøver og Biokemi og ca. 45 ansatte i Patologi.

Blodprøver og Biokemi har en analyseproduktion på ca. 5 mio. analysesvar om året. Patologi diagnosticerer ca. 30.000 histologiske prøver og 90.000 cytologiske prøver årligt. Afdelingen servicerer de kliniske afdelinger på Regionshospitalet Randers samt områdets praktiserende læger og speciallæger.

Laboratorieenheden i Randers har regionsfunktion indenfor både tarmkræftscreening og livmoderhalskræftscreening. Derudover har afdelingen blodbanksfunktion med donortapning i Grenaa Sundhedshus og Randers Sundhedscenter samt blodprøvetagning i 4 satellitter.

Afdelingen har stort fokus på kvaliteten og vi er en afgørende samarbejdspartner med klinikerne. Blodprøver og Biokemi er ISO akkrediteret siden 2006. Patologi er nyligt akkrediteret indenfor cervix cytologi og forventer en yderligere udvidelse af akkrediteringen i de kommende år.

Stillingen som underviser
Du vil i samarbejde med afdelingens anden bioanalytikerunderviser skulle varetage undervisningen af ca. 12-16 bioanalytikerstuderende på forskellige uddannelsesniveauer pr. semester. Der vil være studerende fra alle studiesemestre med en klinisk uddannelsesperiode inkl. bachelorprojekter.

Du vil primært skulle varetage undervisningen i Patologi, idet afdelingens anden underviser varetager undervisningen i Blodprøver og Biokemi. I vil skulle indgå i et tæt samarbejde og vi lægger vægt på, at de studerende har uddannelsesforløb på tværs i de 2 laboratoriespecialer.

Du vil får stor indflydelse på planlægningen af dit eget arbejde, og du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret.

Vi tilbyder

  • En afdeling i konstant udvikling
  • Kompetente og hjælpsomme kolleger
  • Høj grad af indflydelse, planlægning og ansvar
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi kontinuerligt har fokus på trivsel
  • En spændende afdeling med en uformel tone og med plads til humor

Vi forventer at du

  • Er uddannet bioanalytiker
  • Har flere års erfaring som bioanalytiker
  • Har en diplomuddannelse eller er indstillet på at tage den
  • Er udadvendt og har gode samarbejdsevner
  • Arbejder struktureret og målrettet
  • Er anerkendende og medvirker til det gode arbejdsmiljø

Ansøgningen sendes via link: ”Søg job/send ansøgning” og skal være modtaget senest d. 14. april 2025 kl. 12. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved chefbioanalytiker Jette Krüger tlf. 23722259.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Laboratorieenheden

Ansøgningsfrist: 14 April 2025

Placering: Skovlyvej 1, 8930, Randers

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2774960//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.