Militær sagsbehandler til Strategi- og analysesektionen ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Brabrand
Forsvaret
Bliv en nøglespiller i Danmarks nye flådeprogram! Har du en skarp analytisk sans, er du god til strategisk tænkning og har du erfaring fra Forsvaret? Vil du være med til at skabe retningen for Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste?
Så søger Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT) en militær sagsbehandler til Strategi- og analysesektionen, hvor du får en central rolle i arbejdet med det nye flådeprogram. Her får du mulighed for, at drive strategisk udvikling i en kompleks organisation med en stejl læringskurve samtidig med at du udvikler dine kompetencer inden for forretningsudvikling og teknologiforståelse.
Som en del af FVT gør du en afgørende forskel for Forsvarets beredskab og operationer. Dit kendskab til Forsvarets og værnenes funktionsvilkår danner grundlaget for vores forretningsstrategier, og du vil arbejde tæt sammen med beslutningstagere på tværs af Forsvarsministeriets Departement, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
OM OS
Du bliver en del af Forretningsafdelingens Strategi- og analysesektion i Brabrand, som bl.a. varetager FVT strategiske udvikling og identificerer nye forretningsmuligheder inden for organisatorisk og teknologisk udvikling, udvikler business cases og driver organisationens performance management dashboard og business intelligence.
Strategi- og analysesektionen består af 12 engagerede militære og civile medarbejdere med ekspertise inden for blandt andet Forsvarets virke, virksomhedsledelse, industriel produktion, BI-analyser, organisationsudvikling m.v. Vi anvender vores kompetencer i samspil for at sikre helhedsorienterede løsninger, og udvikling og sparring er derfor en naturlig del af hverdagen, hvor der er plads til at tænke højt, når gode idéer opstår. I sektionen har vi en uformel omgangstone, med fokus på sammenhold og trivsel.
Forretningsafdelingen forventer at udvikle en bredere opgaveportefølje over de næste par år med strategi- og analysesektionen som kerne.
OM STILLINGEN
Stillingen kan bestrides af både M321 og M331 funktionsniveau.
I stillingen som militær sagsbehandler får du ansvar for at lede, eksekvere og følge op på udviklingsprojekter, herunder at følge det kommende flådeprogram tæt. Du leverer analyser og koncepter til direktionen med udgangspunkt i værnenes og FVT behov, samt analyser i forbindelse med Forsvarsforliget. Dit arbejde kommer til at foregå på tværs af alle værn og kommandoer, og i samarbejde med forskellige dele af Forsvarskommandoen.
Du vil blandt andet komme til at varetage følgende opgaver:
- Beslutningsoplæg, som gør FVT direktion i stand til at træffe oplyste strategiske beslutninger
- Militærfaglig input til FVT analyser
- Udarbejdelse af forretningsanalyser og business cases
- Strategi- og forretningsudvikling
- Forberedelse til Forsvarsforlig
- Implementering af strategier og koncepter baseret på dine analyser
Stillingen er oplagt for dig, hvis:
- Du vil arbejde i et krydsfelt mellem styrelser og under hensyntagen til en bred palet af love, regler og kulturer, godt støttet af professionelle og fagligt dygtige civile og militære kollegaer.
- Du vil indgå i projekt- og arbejdsgrupper inden for varierende sagsområder, hvor du repræsenterer FVT med et vedligeholdelsesfagligt perspektiv.
- Du besidder en bred virksomhedsforståelse, gode analytiske evner samt gode koordinations- og samarbejdsevner, der bevirker, at du formår at skabe kvalificerede logistiske løsninger.
- Du kommunikerer klart og tydeligt såvel skriftligt som mundtligt.
Til understøttelse af din udvikling vil du få mulighed for at deltage på flere kurser, som kan kræve rejsedage. Derudover skal du forvente et antal rejsedage om året. Rejseaktiviteten kan i perioder være hyppig, men er i langt overvejende grad dagsrejser til besøg ved samarbejdspartnere og værksteder.
Vi vægter fleksibilitet højt, der er derfor mulighed for hjemmearbejdsdage, når det ikke påvirker leveringen af opgaver inden for deadline.
OM DIG
Du har en faglig relevant baggrund. Ideelt set er du orlogskaptajn eller major. Alternativt er du kaptajnløjtnant eller kaptajn og optaget på Master i Militære Studier (MMS). I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du kan også søge stillingen som kaptajn/kaptajnløjtnant uden optagelse på MMS, hvor stillingens indhold vil blive tilpasset dit funktionsniveau.
Du er ambitiøs og motiveres af at arbejde i en kompleks organisation, hvor der er meget at lære og stort manøvrerum. Du udviser ansvarlighed og er god til at formidle strategiske budskaber. Det er afgørende, at du leverer dine opgaver inden for deadline.
Ideelt kan du nikke genkendende til det meste af det nedenstående:
- Du har en relevant militær uddannelse med et særligt fokus på det maritime område.
- Du har interesse for forretningsudvikling og logistik.
- Du har et stærkt drive samt et mindset, som gør dig i stand til at balancere de vilkår, der gør sig gældende i en militær struktur drevet af konkurrencedygtige og forretningsmæssige principper.
- Du er analytisk stærk med fokus på procesoptimering, styring og udvikling.
- Du har erfaring med projektledelse fra en tidligere stilling.
- Kendskab til Forsvarets organisationen bredt er en fordel.
- Du har måske kendskab til SAP og gerne SAP PM, SAP MM og SAP PS.
Vi sørger for, at du bliver godt klædt på gennem et skræddersyet introduktionsforløb ud fra din baggrund og kompetencer.
ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Dette brede opslag omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter og majorer/oplogskaptajner i lønegruppe 4 og 5. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Fast tjenestested er i Brabrand.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Terkel Hilkjær på telefon 5086 9622.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon 3266 5722 eller mail FPS-JUK@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 22. april 2025 og samtaler forventes gennemført i uge 17 og 18.
Ansættelse pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel, så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
Fakta
Application due
22-04-2025
Start date
01-06-2025
Work hours
37 timer
Position category
Position type
Militære stillinger
Workplace
Østjylland
Workplace
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: