Get latest jobs before others

Afdeling for Retspsykiatri søger socialrådgivere

Region Sjælland



Afdeling for Retspsykiatri søger to engagerede og erfarne socialrådgivere, som brænder for at gøre en forskel for de retspsykiatriske patienter.
Socialrådgiverens primære opgave i retspsykiatrien er at rådgive, vejlede og støtte vores patienter i forhold til deres sociale udfordringer. Vi understøtter de ressourcer, som hver enkelt patient har, og gennem tværfagligt samarbejde planlægger og koordinerer vi de sociale forhold omkring udskrivelse. Derudover følger vi patienterne i deres ambulante behandling efter udskrivning.

Vores personalegruppe består af flere forskellige faggrupper, og vi vægter tværfaglighed og konstruktivt samarbejde højt. Vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patienter og personale.

Afdelingen er i konstant udvikling, og vi tilstræber altid at højne det faglige niveau.

Vi søger to socialrådgivere, der arbejder helhedsorienteret og med struktur i opgaveløsningen, har gode samarbejdsevner, kan arbejde tværsektorielt og med praktisk erfaring i forhold til den sociale lovgivning, bl.a. Serviceloven, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om aktiv socialpolitik. Vi lægger vægt på, at vores nye kollegaer er engagerede, fleksible, professionelle i deres roller og er ansvarsfulde og gode kollegaer.

Vi prioriterer socialrådgivere, der værner om fagligheden som socialrådgiver og kan lide at arbejde med sager, der netop inviterer til socialrådgiverens viden, færdigheder og spidskompetencer.

Det er ligeledes vigtigt, at man kan trives i et tværfagligt, sprudlende miljø og bidrager til at videreudvikle det gode arbejdsmiljø og holde fokus på den værdibaserede udvikling, der netop sker i retspsykiatrien.

Som socialrådgiver i Retspsykiatrien i Region Sjælland vil du få mulighed for at arbejde på alle tre sikkerhedsniveauer (Sikringsafdelingen, de Regionale retspsykiatriske sengeafsnit og retspsykiatrisk ambulatorie) og du vil således gå på tværs af sengeafsnit og ambulatorie og være med til at sikre kontinuitet i relationer og sammenhængende patientforløb.

Vi tilbyder:

  • Planlagt introduktion
  • Gode kolleger
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling af metoder, rammer og behandlingsindsatser
  • En afdeling, hvor sikkerhed vægtes højt
  • Et tæt, tillidsfuldt, professionelt og konstruktivt samarbejde, i et tværfagligt forum
  • Faglig udvikling
  • Supervision
  • Godt arbejdsmiljø
  • Flexible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde

Retspsykiatrien
Retspsykiatrien Region Sjælland består af fem lukkede afsnit med i alt 62 pladser samt den højt specialiserede Sikringsafdeling med i alt 35 pladser. Desuden et Retspsykiatrisk Opsøgende Team, hvor der er tilknyttet 150 patienter.

Patienter er indlagt af undersøgelses-, behandlingsmæssige og/eller sikkerhedsmæssige årsager.

Vi behandler patienter med behandlings- og anbringelsesdomme samt patienter, der efter retslig kendelse er indlagt til mentalobservation, varetægtsfængslet i surrogat eller indlagt på Sikringsafdelingen i medfør af et farlighedsdekret.

Retspsykiatrien er en del af Psykiatrien i Region Sjælland, hvor kompleksiteten og udfordringerne gør afsnittene til noget særligt. Der er særlig bevågenhed i forhold til at opkvalificere personalet og derfor også gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Sikkerheden vægtes højt – det er fundamentet for det relations arbejde, der er det bærende element i behandlingen.

Rammer for stillingen
Afdelingen har i forvejen en socialrådgiver ansat, som vil være din nærmeste kollega og sparringspartner.

Stillingen er til besættelse pr. den 1/6-2025, eller efter nærmere aftale, arbejdstiden er 37 timer ugentligt, ønskes lavere timeantal bedes dette anføres.

Samtaler afholdes løbende.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Maibritt Warming Vadstrup

Email
mwha@regionsjaelland.dk

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
9356 6889

Navn
Charlotte Hansen Shkurti

Email
cshk@regionsjaelland.dk

Stilling
Socialrådgiver

Telefon
9357 7887

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Slagelse

QUICKNR.
041414

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
19. marts 2025

ANSØGNINGSFRIST
7. april 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juni 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 April 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Main office: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2775950//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.