Get latest jobs before others

Ukraineafdeling søger helhedsorienteret profil som gerne vil gøre en forskel

Forsvaret



Har du lyst til et arbejde drevet af relevans og aktualitet, og hvor din indsats gør en tydelig og efterspurgt forskel? Vil du være med til at sikre dansk støtte til Ukraine – både nu og på længere sigt? Befinder du dig godt i et internationalt præget miljø?

Så skal du søge stillingen som sagsbehandler i Ukraineafdelingen i Udviklings- og Planlægningsstaben. Vi skal bruge en medarbejder, som er klar på at søge udfordringer sammen med et hold af dygtige og højt motiverede kollegaer.

Vi er interesserede i såvel tjenestegørende som tidligere tjenestegørende personel.

Om os
Afdelingen består af en chef og på sigt op til 15 medarbejdere. Vi syntes selv, at vi er en afdeling, der er præget af dedikerede kollegaer, teamwork, godt humør og sammenhold.

Vores hverdag er karakteriseret med skiftende arbejdsintensitet, stor berøringsflade med inter-nationale samarbejdspartnere, høje krav om kvalitet, men også med fleksibilitet og opmærksomhed på den enkeltes arbejdsvilkår.

Vi er ansvarlig for den overordnede koordinering og sagsbehandling af arbejdet med Forsvarets donationer til Ukraine. Som led heri varetager vi Forsvarets deltagelse i internationale fora ret-tet mod moderniseringen af det ukrainske forsvar. Der er særligt fokus på det luftmilitære, men vi favner øvrige donationer også.

Dertil varetager vi mere generel sagsbehandling som del af Forsvarsstaben for at understøtte forsvarschefens samlede virke.

Om stillingen
Din primære opgave bliver at varetage sagsbehandling vedrørende donationer til Ukraine på det militærstrategiske niveau. Du skal evne at respektere forskelligheder, omfavne dem og sam-mensætte disse i løsninger, der både opnår det operative formål, udnytter rådige ressourcer bedst muligt samt tilgodeser den militærstrategiske som politiske målsætning.

Som sagsbehandler i Udviklings- og Planlægningsstaben arbejder du tæt sammen med For-svarsministeriet, de operative kommandoer og støttende styrelser. Du skal sammen med kom-petente kollegaer udarbejde beslutningsoplæg til Forsvarets ledelse, herunder militære anbefa-linger til det politiske niveau samt omsætte beslutninger til direktiver mv. for Forsvarets myndigheder.

Du bliver en del af en afdeling, hvor vi prioriterer og værdsætter hinanden. Det er vigtigt for os, at vi støtter hinanden i opgaveløsningen og trækker aktivt på vores forskellighed, styrker og erfaringer. Vi forventer, at du er villig til at investere i vores fælles sociale kapital og bidrage til at styrke os som hold.

Stillingens nærmere indhold fastsættes ud fra dine specifikke kompetencer og erfaring samt de konkrete opgaver i afdelingen, herunder dit ambitionsniveau.

Ukraineafdelingen er placeret i København. Der er gode muligheder for at arbejde hjemmefra, og du vil løbende være i dialog med chefen om, hvordan du tilrettelægger din arbejdsuge bedst muligt, så du både kan lykkes på arbejdet og på hjemmefronten. For den rette kandidat kan vi også se på muligheden for at pendle, herunder med en kombination af tilstedeværelse og hjemmearbejde.

Om dig
Du har gennemført VUT-II (L), Master i Militære Studier eller en anden relevant og akkrediteret uddannelse på kandidat- eller masterniveau, alternativt er du i gang med MMS. Er du tidligere tjenestegørende officer, på M331 niveau eller højere, kan du også komme i betragtning til stillingen.

Som person er du analytisk og selvstændigt tænkende med udpræget helhedsforståelse. Du kommunikerer klart og præcist i skrift og tale.

Du udstråler personlig autoritet gennem dine faglige og sociale kompetencer. Du evner at koble mange elementer sammen til en helhed, der forstås og accepteres af andre. Du er i stand til at prioritere og få opgaverne i mål.

Du skal evne at håndtere selvstændige og komplekse arbejdsopgaver og samtidig kunne præ-sentere din viden kort og præcist.

Du vil opleve, at vi i ansættelsessamtalen prioriterer din person højt. Både fordi vi vil sikre os, at du passer ind i vores team, men også at teamet passer for dig.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Dette brede opslag omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter og majorer/orlogskaptajner i løngruppe 4 og 5. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er kaptajn/kaptajnløjtnant og er i gang med at gennemføre Master i Militære Studier eller anden relevant masteruddannelse, kan du ansættes i stillingen som kaptajn/kaptajnløjtnant mod, at der indgås en uddannelsesaftale indtil uddannelseskravet kan honoreres. Ansættelse og aflønning sker i så fald som kaptajn/kaptajnløjtnant i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som major/orlogskaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos afdelingschef oberst Søren Vinther Jensen på telefon 5115 7549. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 11. april 2024. Vi forventer at gennemføre samtaler ved Forsvars-kommandoen, Holmens Kanal nr. 9, København i uge 16 eller 17.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og ved-hæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stil-lingen.

Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed og har ansvaret for at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i national og international opgaver. Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er for-svarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker.

Fakta

Application due
11-04-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
København by

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2776454//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.