Get latest jobs before others

Erfaren sygeplejerske til Gastroenterologisk Ambulatorium

Region Sjælland



Vi er et lille dedikeret team bestående af to erfarne sygeplejersker, som søger en kollega, der har lyst til at arbejde og blive specialiseret indenfor den ambulante gastroenterologi.

Vores arbejdsområde omfatter patienter med sygdomme i lever og pancreas, patienter med inflammatoriske tarmsygdomme og anæmipatienter samt Hæmokromatosepatienter. Vi har voksne patienter i alle aldersgrupper og patienter, som spænder fra stabil kronisk sygdom til svær kronisk og palliativ sygdom. Vi arbejder med patienter, som kan være socialt og psykisk sårbare. Mange af vores patienter kender vi gennem en årrække, andre har vi kun flygtig kontakt med.

Vores arbejdsområde omhandler

  • Varetagelse af akut-telefon, konsultationer, diagnosesamtaler og selvstændige opfølgninger
  • procedureorienterede opgaver, ascitesdrænage, venesectio, infusioner, transfusioner, kapselendoskopi etc.

I vores ambulatorie arbejder sygeplejerskerne selvstændigt og planlægger selv fremmødeprogrammerne. Vi har fokus på relationsarbejde for vores patienter og prioriterer kontinuitet i patientkontakterne.

Vi vil prioritere en grundig, løbende introduktion med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaringer. Med tiden vil du kunne varetage alle funktioner i ambulatoriet.

Vi har fokus på kontinuerlig personlig og faglig udvikling. Vi har løbende undervisning og mono- og tværfaglige drøftelser og sparring. Hos os er der kort fra undring og spørgsmål til refleksion og svar.

Vores ambulatorie er organiseret i Medicin 2 og er en del af Medicinsk Fællesambulatorie (MFA), som ledes af vores oversygeplejerske. Udover gastroenterologi omfatter MFA reumatologi, lungemedicin og infusions/transfusionsambulatorie. Vi har et tæt samarbejde og godt arbejdsmiljø på tværs af specialer.

Gastroenterologisk ambulatorium er lægefagligt funderet under Gastroenterologien på SUH.

Du forventes at deltage i weekendvagt hver 4. weekend, fortrinsvis dagvagt. Der er 3 sengeafsnit i Medicin 2, hvor du vil blive tilknyttet et af dem efter grundig introduktion.

Dine personlige og faglige kompetencer

  • Gerne kendskab til specialet, eller lyst til at lære det at kende
  • I stand til at arbejde selvstændigt
  • Lyst til at lære nyt og motiveres af et miljø bestående af høj faglighed
  • Medvirke til samarbejde og udvikling mono- og tværfagligt, således at funktionerne i ambulatoriet understøtter hinanden og vores fælles faglighed fortsat udvikles
  • Lyst til at arbejde i en lille enhed og medvirke til at sikre en attraktiv arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og med mulighed for udvikling af personlige og faglige kompetencer
  • Har kendskab til sundhedsfaglig dokumentation

Har ovenstående vakt din interesse, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og CV via ”søg jobbet”.

Hvis du vil vide mere om jobbet og Medicin 2, da er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Jannie Breiner Jensen på 23 69 18 94

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Jannie Breiner Jensen

Email
jabrj@regionsjaelland.dk

Stilling
Chefsygeplejerske

ARBEJDSSTED
Holbæk Sygehus

QUICKNR.
041472

JOBTYPE
Deltid over 21 timer

OPSLÅET
20. marts 2025

ANSØGNINGSFRIST
13. april 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. maj 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Main office: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2776724//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.