Get latest jobs before others

Barselsvikariat som Professorsekretær ved Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



Er du klar til en spændende udfordring med sidemandsoplæring den første måned? Kom og bliv en vigtig brik i forskning og undervisning ved Blodprøver og Biokemi på Aarhus Universitetshospital.

Vores professorsekretær skal på barsel, og vi søger derfor pr. 1. juni 2025 en barselsvikar til varetagelse af sekretær- og administrationsopgaver i relation til forskning og undervisning. Stillingen er på 37 timer pr. uge og løber frem til 1. juli 2026, muligvis længere.

Vi søger en fleksibel og engageret sekretær, som trives med at have styr på detaljerne, arbejde selvstændigt og samtidig bidrage til et godt samarbejdsmiljø. Hos os får du en central rolle i at støtte forskning og undervisning – en stilling med varierende opgaver, fleksibel arbejdstid og mulighed for at gøre en forskel for både forskere og studerende.

I stillingen vil du få en stor indsigt i og lære en masse om forskningsadministration i et trygt og tillidsfuldt miljø.

Dine opgaver vil være:

  • assistere afdelingens forskere
  • administrere fondskonti (fakturabehandling og regnskab) i samarbejde med hospital og universitet
  • varetage kontakt til relevante stabspersoner ved ansættelser af forskere og ph.d.-studerende
  • håndtere kontrakter, udarbejde forskningsstatistikker, indberette forskningspublikationer og trække publikationslister i PURE
  • tovholder i forbindelse med fondsansøgninger, bevillinger og afrapporteringer
  • organisere møder (fx ph.d.-forsvar), booke lokaler, arrangere forplejning og tage referater
  • opdatere afdelingens forskningshjemmeside og udsende nyhedsbreve
  • være tovholder for planlægning af studenterundervisning og koordinere med universitetet
  • deltage i afdelingens daglige drift sammen med de øvrige sekretærer.

Vi tilbyder dig:

  • grundig oplæring og introduktion ved den nuværende medarbejder i funktionen
  • afvekslende og spændende opgaver i et tæt samarbejde med forskere og studerende
  • stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdsdag
  • et arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed og dialog
  • et dynamisk og udviklingsorienteret miljø med højt fagligt niveau
  • et uformelt og behageligt arbejdsklima.

Vi forestiller os, at du:

  • enten har erfaring fra en administrativ stilling eller har lyst til at lære
  • ikke er bange for at lære nye IT-systemer
  • har nogen økonomisk forståelse og evt. erfaring med regnskab
  • har gode samarbejdsevner og er fleksibel og venlig i dit møde med kolleger og samarbejdspartnere.

Blodprøver og Biokemi er en stor diagnostisk afdeling med over 300 medarbejdere, der arbejder tæt sammen om både forskning, undervisning og klinisk arbejde. Afdelingen er en central aktør på Aarhus Universitetshospital og bidrager til både forskning og udvikling af nye metoder inden for biokemi og blodprøvetagning.

Organisatorisk vil du referere til lærestolsprofessoren, og indgå i kollegafællesskab med afdelingens AC-fuldmægtig og de øvrige sekretærer i afdelingen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til lærestolsprofessor Holger Jon Møller på 3120 2201 eller holgmoel@rm.dk, eller professorsekretær Anne Mette Bossen på 4046 0755 eller anmesr@rm.dk.

Ansøgningsfrist den 21. april 2025.

Samtaler forventes afholdt23-25. april 2025.

Arbejdssted Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.

Læs mere om Blodprøver og Biokemi her og Clinical Biochemistry her.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Blodprøver og Biokemi

Ansøgningsfrist: 21 April 2025

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2776725//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.