Get latest jobs before others

Trafikmodelekspert til enheden Trafik ved Teknik- og Miljøforvaltningen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Trafikmodelekspert til enheden Trafik ved Teknik- og Miljøforvaltningen
Vil du være en del af COMPASS-ekspertteamet og være med til at sikre, at Københavns Kommune får mest mulig gavn af trafikmodellen COMPASS – og vil du være med til at skabe det strategiske grundlag for Københavns Kommunes fremtidige infrastruktur? Så læs her
Trafikenheden har ansvaret for Københavns Kommunes trafikmodel COMPASS. Vi har etableret et ekspertteam til at drifte og anvende COMPASS, og dertil søger vi en eller to trafikmodelfaglige medarbejdere.

Du har en unik chance for at være med til at opbygge viden om trafikmodeller i Københavns Kommune og blive ekspert i brugen af COMPASS.

Dine primære opgaver
Som trafikmodelfaglig medarbejder i teamet omkring COMPASS skal du foretage analyseopgaver med modellen. Du vil være ansvarlig for at gennemføre trafikmodelberegninger, og du skal forstå og tolke resultaterne af beregningerne til faglig brug og deltage i driften af COMPASS.

Du får mulighed for at anvende trafikmodellen til konsekvensvurderinger af både større og mindre infrastrukturprojekter, ligesom du skal formidle resultaterne af trafikmodelberegninger til omverdenen.

Du vil arbejde i et dynamisk miljø og skal kunne håndtere mange bolde ad gangen.

Du vil deltage i udbredelsen af brugen af trafikmodellen på tværs af kommunen gennem sparring med kolleger. Du har mulighed for at være med til at forme, hvor meget og hvordan Københavns Kommune kommer til at anvende COMPASS fremadrettet.

Du og teamet omkring COMPASS indgår i et samarbejde med kolleger på tværs af TMF og kommunes øvrige forvaltninger samt eksterne samarbejdspartnere som fx Vejdirektoratet, Movia, Metroselskabet og rådgivere.

Din profil

  • Du har en akademisk baggrund – sandsynligvis som civil- eller diplomingeniør
  • Du har kendskab til arbejdet med trafikmodeller (fx GMM, OTM eller andre regionale trafikmodeller)
  • Du har en naturlig trafikal forståelse og interesse
  • Du er analytisk og kan gennemskue matematisk statistiske modeller
  • Du er vant til at visualisere, bearbejde og formidle data
  • Du har kendskab til SQL og/eller Python

Det er vigtigt, at du er metodisk og systematisk i din opgaveløsning, og at du har en høj kvalitet i din skriftlighed på både dansk og engelsk. Du er proaktiv og arbejder struktureret, er selvkørende og følger dine opgaver helt til dørs.

Som kommunikator er du både mundtligt og skriftligt god til at formulere og formidle kernen i sagen til forskellige faggrupper og samarbejdspartnere.

Som person er du ansvarsfuld, udadvendt og har et godt humør. Du er fleksibel, og du motiveres af at skabe optimale løsninger og gode resultater på egen hånd og i samarbejde med andre. Det er væsentligt, at du værdsætter vidensdeling og sparring.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job på et højt fagligt niveau, hvor ambitionerne er store og stemningen uformel.

Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og du får mulighed for at møde interessante og engagerede samarbejdspartnere og skabe gode netværksrelationer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med Københavns Kommune.

Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt at balancere arbejdsliv og privatliv, idet du gennemsnitligt får en 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause.

Der er mulighed for en deltidsstilling – dog minimum 32 timer ugentligt.

Du vil få din daglige gang på Islands Brygge 37, 2300 København S.

Stillingerne er med tiltrædelse snarest muligt.

Mere information
Du kan læse mere om Københavns kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen og afdelingen på www.kk.dk og www.kk.dk/tmf.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Christina Mose på 5146 9863 og/eller teamkoordinator Sidsel Kjems på 2135 1488.

Søg via linket senest fredag den 11. april 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 17 2025.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (11 April 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2776801//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.