Get latest jobs before others

Søværnets Dykkertjeneste søger minedykkeruddannet kaptajnløjtnant

Forsvaret



Kunne du tænke dig en hverdag i et operativt miljø ved Søværnets mest specialiserede enhed? Kan du lede i et specialistmiljø, hvor erfaring og faglighed er vigtigere end rang? Vil du være med til at arbejde med innovation indenfor dykning og ammunitionsrydning i Søværnet, i relation til Seabed Warfare, og et ændret trusselsbillede?

Så er du måske den nye officer i Søværnets Dykkertjeneste.

Om os
Søværnets Dykkertjeneste er Forsvarets specialtjeneste inden for maritim ammunitionsrydning (EOD) og dyb dykning, samt Forsvarets kompetencecenter for udviklingen og uddannelse inden for militær dykning og ammunitionsrydning i det maritime domæne.

Vi er organiseret under Søværnets 2. Eskadre og er en del af Subsurface and Seabed Warfare Division.

Søværnets Dykkertjeneste er fordelt på tre tjenestesteder, hhv. Marinestation Kongsøre, Marinestation København og Bornholm.

Dykkertjenesten består af ca. 70 medarbejdere, og er en fagligt funderet enhed med stærkt sammenhold. Dykkertjenesten tilbyder en spændende og dynamisk hverdag, i et operativt miljø, hvor du bliver en del af et engageret og professionel enhed. Medarbejderne i Dykkertjenesten er højt motiverede og arbejder i en styret ramme, med en høj grad af frihed. Der er god nærværende ledelse med fokus på faglighed, personlig udvikling, hvor den enkelte medarbejders interesser og behov vægtes højt. Vi stiller høje krav til medarbejdere og ansætter ikke blot fordi vi kan.

Fokus for Søværnets Dykkertjeneste er løbende tilpasning til den sikkerhedspolitiske virkelighed, og militære kernekompetencer i relation til ammunitionsrydning i det maritime miljø nationalt, såvel som internationalt. Ydermere er Søværnets Dykkertjeneste en del af det nationale ammunitionsrydningsberedskab året rundt.

Du skal vælge Søværnets Dykkertjeneste, hvis du er tiltrukket af et specialistmiljø og en dynamisk hverdag, med mulighed for specialisering og udvikling både fagligt og personligt.

Om stillingen
I stillingen som officer bliver du en del af Søværnets dykkertjenestens ledelsesteam.

Du skal bidrage til styring og koordination ved indsættelse af dykkertjenestens operative kapaciteter, og tilsikre en løbende udvikling og kapacitetsopbygning.

Du skal koordinere på tværs af dykkertjenestens afdelinger med henblik på at sikre den interne og eksterne styrkeproduktion.

Stillingen stiller store krav til samarbejdsevner og respekt for faglighed og erfaring.

Stillingen stiller krav til at kunne sagsbehandle en bred pallette af sager fra personale til materielanskaffelser, samt bidrage til udvikling af kampkraften i Søværnets Dykkertjeneste.

Stillingen kræver deltagelse i det nationale ammunitionsrydningsberedskab, samt større indsættelser og øvelser. Nogle gange uden planlægningshorisont. Dette for at kunne styrke og supplere sergentgruppen ledelsesmæssigt, særligt i relation til C2 og rådgivning af eksterne, både nationalt og internationalt.

Stillingen kræver samarbejde med andre værn, eksterne samarbejdspartnere på niveau 2 og 3 samt Søværnets Subsurface and Seabed Warfare division og en række udenlandske samarbejdspartnere.

Stillingen kræver faglig fordybelse, og vil stille krav fysisk og mentalt, i relation til deltagelse i minedykkeroperationer, hvor det som leder er vigtigt at du kan fungere som et positivt forbillede.

Om dig
Vi søger en stærk ledelsesprofil på kaptajnløjtnant niveau, med solid ledelseserfaring. Er du præmiereløjtnant, gerne med cheferfaring kan du også søge stillingen. Der vil være mulighed for at indgå uddannelsesaftale.

Vi ser gerne du har forrettet tjeneste i Søværnets sejlende enheder, men dette er ikke et krav.

Du skal have kendskab til Søværnets organisation og opgaver.

Det er et krav du har en baggrund som minedykker.

Du skal kunne samarbejde med specialister med stærke holdninger og stor faglighed.

Du skal kunne formidle budskaber klart både på skrift og i tale, internt og eksternt.

Du skal kunne benytte dig af Work Zone på brugerniveau.

Du skal have en positiv og pragmatisk indstilling til udfordringer og være løsningsorienteret.

Du skal være indstillet på gennemgang af en række uddannelser i ind- og udland, for at sikre høj faglighed. Dette skal være afstemt med familie og private forhold. Da du i forbindelse med dette og den efterfølgende tjeneste kan forvente mange dage uden for hjemmet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Stillingen kan evt. besættes ved funktion i højere stilling og med uddannelsesaftale.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested er Odsherred, Marinestation Kongsøre.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Næstkommanderende Søværnets Dykkertjeneste, KL Henrik Nilsson på telefon: 728 55703, eller mail: 2E-SDT-NK@mil.dk.

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-Konsulent kaptajn Andreas Esben Knudsen fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 7281 9130.

Stillingen ønskes besat pr. 01. juni 2025, eller snarest muligt.

Ansøgningsfristen er søndag den 13. april 2025 og vi forventer at holde samtaler i uge 17.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

Du er velkommen til at medsende FOKUS bedømmelser.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.

Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Fakta

Application due
13-04-2025

Start date
01-06-2025

Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
Vest- og Sydsjælland

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2777426//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.