Get latest jobs before others

Chef for Eskadrille 722 ved Helicopter Wing

Forsvaret



Har du lyst til at stå i spidsen for en flok dedikerede medarbejdere, der hver dag møder på arbejde for at gøre en forskel, redde menneskeliv, og være en del af en af Forsvarets operative enheder, der indsættes skarpt på daglig basis, så er jobbet som chef for Eskadrille 722 måske noget for dig.

Om os
Helicopter Wing (HW) løser en lang række opgaver – både nationalt og internationalt. Vores helikoptere er i luften fra langt mod nord i Arktis, til de sydlige himmelstrøg og herhjemme i Danmark.

Vores opgaver består bl.a. i at levere helikopterstøtte til en række andre myndigheder, både inden for Forsvaret og civile myndigheder.

Alle forsvarets helikoptere hører sammen med Flyveskolen hjemme på Helicopter Wing og er fordelt på tre eskadriller; EH101 i Eskadrille 722, SEAHAWK i Eskadrille 723 og FENNEC i Eskadrille 724. Den samlede opgaveportefølje giver os en tydelig og eksponeret operativ profil – såvel nationalt som internationalt. Nationalt varetager vores helikoptere fire typer beredskaber til støtte af det danske samfund, og er derudover kontinuerligt indsat på Søværnets skibe i og omkring Grønland og Færøerne. Vores kapaciteter træner og øver regelmæssigt med styrker fra Specialoperationskommandoen, Hæren, Søværnet, andre enheder i Flyvevåbnet, Rigspolitiet samt Politiets Efterretningstjenestes Aktionsstyrke, og er altid klar til at blive indsat.

Eskadrille 722 er den største af de tre helikoptereskadriller, og eskadrillens primære opgaver er Search And Rescue (SAR) og Taktisk Troppe Transport (TTT), men kapaciteten løser også andre opgaver - herunder antiterror opgaver og VIP flyvninger.

TTT kapaciteten er dog pt. sat på pause, med henblik på at prioritere ressourcerne på opretholdelse af SAR beredskabet.

Eskadrille 722 er kontinuerligt indsat i nationale operationer, idet der 24/7 alle årets dage, er tre SAR-helikoptere på højt beredskab rundt om i landet.

Om stillingen
Som chef for Eskadrille 722 er du chef for Flyvevåbnets største helikoptereskadrille med cirka 120 medarbejdere, et bredt spektrum af daglige arbejdsopgaver og med mange alsidige daglige udfordringer. Enheden, som du bliver chef for, er konstant indsat i nationale operationer og potentielt internationale operationer.

Logistiske udfordringer og udvikling af medarbejdernes kompetencer fylder meget i den daglige drift, og der skal være et konstant højt fokus på effektiv anvendelse af ressourcerne. Størstedelen af styrkeopbygning og opretholdelse af indsættelsesevnen, gennemføres således som en del af indsættelserne.

Jobbet som eskadrillechef byder på en høj grad af kompleksitet og tempoet er højt, hvilket stiller krav til, at der træffes intelligente beslutninger – ofte under pres. Til at hjælpe dig, har du dit ledelsesteam og dine mellemledere som samlet sætter retningen for eskadrillen, ligesom du selv indgår i Helicopter Wing chefgruppe.

Eskadrillen har snitflader til mange samarbejdspartnere, og det vil derfor være en væsentlig del af virket som eskadrillechef, at fastholde Eskadrille 722 som en god og velanset samarbejdspartner. Som chef for Eskadrille 722 vil du blive involveret af Helicopter Wing stab i alle projekter omhandlende EH101. Du vil blive formelt underlagt Chefen for Helicopter Wing, men samarbejder i det daglige virke med Helicopter Wing øverste ledelse og den øvrige del af staben.

Om dig
Du er M331 major eller erfaren M321 kaptajn, som enten er i gang med MMS eller tilsvarende uddannelse, med henblik på udnævnelse til M331 major. Såfremt den videre uddannelse ikke er påbegyndt, skal der indgå en uddannelsesaftale for dette. Uddannelse frem mod M331 niveau er et ufravigeligt krav.

Du er pilot, og har – eller har haft – operativ status på mindst én af Forsvarets flytyper – og meget gerne tidligere helikoptererfaring. Det forventes, at du kan gennemføre omskoling til EH101 under din periode som chef for eskadrillen med henblik på at kunne indgå i den operative opgaveløsning.

Du bør have tidligere erfaring med ledelse af personel, herunder have indgået i ledelsesfunktioner på forskellige niveauer, idet ledelsesfunktionen som chef i Eskadrille 722 fylder meget, og er en stor del af hverdagen.

Det er et ubetinget krav, at du er god til mennesker, da trivsel blandt medarbejderne er en mærkesag for Helicopter Wing. Håndtering af personelsager – herunder konflikter og uoverensstemmelser er en del af jobbet. Desuden er det afgørende for dit virke, at der blandt medarbejderne er tillid til dig og dine beslutninger.

Det er samtidig afgørende, at du er analytisk stærk og kan træffe helhedsorienterede beslutninger, som er langtidsholdbare. Som chef for Eskadrille 722 har du endvidere en stor kontaktflade ud af Helicopter Wing, og du vil af Helicopter Wing stab blive involveret i relevante projekter inden for kapacitetsområdet, dimensionering, opstilling, og indsættelse af kapaciteten. Det er derfor også ønskeligt, at du har gjort stabstjeneste på NIV I/II/III og har kendskab til processer og strukturen ved Forsvarskommandoen i relation til kapacitetsudvikling og/eller indsættelser.

Kommunikation internt i enheden såvel som til eksterne samarbejdspartner er en vigtig del i driften og udviklingen af eskadrillen. Derfor er det centralt, at du besidder veludviklede evner i såvel den mundtlige og skriftlige formidling.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Helicopter Wing OB Hans Kristian Skovmose (HOK) på telefonnummer 25600499.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengston Heede på telefonnummer 7821 9172.

Ansøgningsfristen er søndag den 20. april 2025. Samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse den 1. maj 2025 eller efter aftale.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Helicopter Wing
Helicopter Wing er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere. Helicopter Wing træner og opretholder beredskaber, der understøtter såvel den nationale opgaveløsning som den internationale, herunder udsendelser af helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter. Helicopter Wing støtter ligeledes Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste 24 timer i døgnet 365 dage om året. Endvidere forestår Helicopter Wing den grundlæggende og supplerende flyveuddannelse af piloter og besætningsmedlemmer til Forsvaret.

Fakta

Application due
20-04-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2777429//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.