Ny Forskningschef til Region Sjælland
Region Sjælland
Har du visionen og evnerne til at sætte den strategiske retning for forskning i Region Sjælland?
Region Sjælland søger en visionær og strategisk stærk forskningschef, der kan drive og udvikle vores forskningsindsats på tværs af sundhedsområdet. Med udgangspunkt i Region Sjællands forskningsstrategi, "Mere forskning for borgerne", søger vi en chef, der kan stå i spidsen for at forbedre sundheden via forskningsindsatser, der kommer flest mulige borgere i regionen til gode.
Om stillingen
Som forskningschef får du det overordnede ansvar for at udvikle og implementere Region Sjællands forskningsstrategi, en strategi, der i lyset af den forekommende Sundhedsreform er vigtigere end nogensinde.
Forskning i det flest borgere fejler, lighed i sundhedsydelser samt forebyggelse og sundhedsfremme er særdeles vigtige fokusområder, der skal underbygges af forskning og innovative løsninger. I den nye organisering Region Østdanmark vil det kræve et endnu større fokus på succesfuldt samarbejde mellem sygehuse, kommuner, private sundhedsaktører, foreningslivet og uddannelsesinstitutioner for at sikre, at forskningsresultaterne omsættes til praksis.
Stillingen har tidligere indeholdt både forsknings- og innovationsenhederne, som nu er separate. Der er dog stadig et tæt samarbejde mellem områderne, og den kommende forskningschef skal derfor også kunne formå at linke forsknings- og innovationsområdet, med det formål at bidrage til regionens samlede tilgang til innovation.
Vi søger en profil med indgående kendskab til sundhedsvæsenet og dets kliniske udfordringer, og som samtidig tænker ind i forskningsbaseret udvikling med stor ledelsesmæssig troværdighed og gennemslagskraft. Stillingen indebærer ikke fokus på egen forskning, men er fokuseret på at understøtte og udvikle forskningen i tråd med regionens politik i tæt samarbejde med kliniske og administrative enheder.
Du vil have din primære arbejdsplads på Sjællands Universitetshospital, Køge, hvor du har det overordnede ledelsesansvar for Forskningsstøtte Center, Region Sjælland. Du indgår i ledelsesteam for 16 dedikerede medarbejdere, og du vil have reference til direktionen på Sjællands Universitetshospital. Stillingen involverer også et ansvarsområde i forbindelse med den videnskabsetiske komité, hvor du vil referere direkte til den lægefaglige koncerndirektør i regionen, grundet komiteens uafhængighed af sygehusene.
Dine primære ansvarsområder:
- Udvikling og implementering af Region Sjællands forskningsstrategi med fokus på borgernær forskning
- Sikre at forskningsstrategien bæres tydeligt ind og sikres i den nye Region Østdanmark til gavn for borgerne i udkanten af den nye region.
- Udvikling af forskningsunderstøttelsen i Region Sjælland
- Udvikling af forskningsmiljøer på tværs af regionens sygehuse og institutioner
- Være regionens ansigt på forskningsområdet ud ad til og varetage regionens interesser i nationale fora og grupper og påvirke den nationale dagsorden på forskningsområdet
- Være sparringspartner i forhold til forskningsmiljøerne, sygehusledelser, videnscentre og andet i Region Sjælland
- Ansvarlig for etablering, styrkelse og vedligeholdelse af partnerskaber med forskningsinstitutioner, universiteter, erhvervsliv og patientforeninger for at fremme lighed i sundhed
- Ansvarlig for understøttelse af forskernes arbejde og fremme af forskningsbaseret innovation, i tæt samarbejde med regionens innovationsenhed
- Ansvar for ledelse og udvikling af Forskningsstøtte Center, Region Sjælland
Vi søger en leder med:
- Lægefaglig baggrund og solid erfaring indenfor sundhedsvidenskabelig forskning, herunder klinisk forskning
- En leder der kan skabe et miljø hvor troværdighed, empati og åben kommunikation er kerneværdier.
- Dokumenteret ledelseserfaring, gerne fra en forskningsinstitution eller sundhedssektor
- Evnen til at bygge bro mellem forskning og praksis
- Erfaring med forskningsfinansiering og strategisk udvikling
- Stærke samarbejds- og kommunikationsevner der kan skabe stærke forbindelser på tværs af fagligheder og områder, specielt i forhold til innovationsområdet.
Vi tilbyder:
- En central rolle i udviklingen af sundhedsforskning i Region Sjælland
- Et dynamisk forskningsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En organisation med fokus på forskning og fremtidens sundhedsløsninger
- Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende chefaftaler
Kort om os
Forskningsstøtte Center, Region Sjælland er en selvstændig, tværgående enhed, som understøtter hele regionen med bistand på forskningsområdet. Med et strategisk fokus på sundhedsforskning er Forskningsstøtte Center, Region Sjælland en væsentlig aktør i at fremme forskning, som skaber værdig for patienter og det sundhedsfaglige personale.
Vi medvirker til at sætte en retning for den regionale forskningsstrategi, indgår i nationale samarbejder med de øvrige regioners tilsvarende enheder og bidrager til at udarbejde retningslinjer og rammer for forskningsområdet på tværs af Danmark via bl.a. Danske Regioner og diverse fora.
Forskningsstøtte Center, Region Sjællands opgaveportefølje omfatter blandt andet forskningsjuridisk understøttelse, generel og strategisk forskningsunderstøttelse samt universitære samarbejder, drift af regionens fagbibliotek, nationale samarbejder og understøttelse relateret til kliniske forsøg, understøttelse af kommercialisering af forskningsbaserede opfindelser med mere.
Du kan læse mere her: Forskning - Region Sjælland - Vi er til for dig
Forskningsstøtte Center, Region Sjælland er fysisk placeret på Sjællands Universitetshospital, Køge.
Ansættelse, Ansøgning og kontakt
Er du klar til at tage forskningen i Region Sjælland til næste niveau? Send din ansøgning og CV via vores rekrutteringsportal senest den 21. april 2025. Samtaler vil bliver holdt i uge 18-20. Der vil afholdes test mellem 1. og 2. samtale.
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte:
Lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital, Køge, Morten Eklund Ziebell på
Tlf. 23821635 E-mail: mzi@regionsjaelland.dk
eller
Funktionschef i Forskningsstøtte Center, Region Sjælland, Tanja Schwartzbach Frederiksen på
Tlf. 93566000 E-mail: tarf@regionsjaelland.dk
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv
Søg jobbet
ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Køge
QUICKNR.
041345
SPECIALE
Administration
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
21. marts 2025
ANSØGNINGSFRIST
21. april 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juli 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: