Get latest jobs before others

Leder af Sekretariatet for centrene Ejendomme og Arealer samt Byudvikling og Natur i Ishøj Kommune

Ishøj Kommune



Brænder du for at lede og for at strukturere og understøtte processer, så har Center for Ejendomme og Arealer et perfekt job til dig.
Ishøj Kommune er en mindre hovedstadskommune med tæt samarbejde mellem ansatte, politikere og borgere. Vi kender hinanden og arbejder sammen om løsningerne. Kommunen er kendetegnet ved stærke institutioner og dygtige, engagerede ledere og medarbejdere, og stillingen som leder af Sekretariatet CEA/CBN giver gode muligheder for at sætte et aftryk og skabe løsninger på tværs.

Hvem er vi?
Sekretariatet CEA/CBN servicerer Center for Ejendomme og Arealer samt Center for Byudvikling og Natur. Sekretariatets opgave er at understøtte centrenes ca. 180 medarbejdere og 14 ledere ved at løse administrative opgaver samt yde rådgivning og sparring. Derudover er Sekretariatet tovholder på udvalgte, strategiske og tværgående udviklingsforløb. Der er ca. 14 medarbejdere i Sekretariatet med forskellige uddannelsesmæssig baggrund, som er organiseret i teams.

Ledelsesområdet
Sekretariatet består af en kompetent medarbejdergruppe, som udfører mange forskelligartede opgaver inden for områder som bl.a. økonomi, administration af kommunale bygninger og arealer, betjening af MED udvalg, forsikring, juridisk rådgivning, udviklingsprojekter, diverse administration samt løn og personale. Medarbejderne i Sekretariatet løser ofte opgaver direkte for fagområderne, og man kan derfor tale om et fleksibelt opgave- og arbejdsfællesskab, som kræver en åben og kommunikerende arbejdsform. I fællesskab arbejder ledelsen i centrene kontinuerligt på at udnytte hinandens ressourcer og kompetencer på tværs. Netop dette samarbejde på tværs med ledere og centerchefer er et af de vigtigste parametre for at lykkes i jobbet.

Du refererer til centerchefen for Ejendomme og Arealer og indgår i centrets ledergruppe, der består af i alt 7 ledere inkl. centerchefen.

På den korte bane vil dine succeskriterier bl.a. være:

  • at etablere dig som nærværende personaleleder for medarbejderne
  • at opbygge gode samarbejdsrelationer til den øvrige organisation, centralt som decentralt
  • at sikre driften af alle igangværende projekter og opgaver
  • at bidrage til implementering af nyt økonomistyringsværktøj for lederne sammen med økonomikonsulenterne (NEM økonomi)

På den længere bane forventes fokus på:

  • at arbejde videre med udviklingen af vores intranet
  • at fortsætte implementeringen af ressourcestyringssystem for driftsenhederne i Center for Ejendomme og Arealer (OPUS entreprenør)
  • at sikre gennemsigtige og robuste processer for den administrative opgaveløsning
  • at gøre Sekretariatet endnu bedre til at understøtte den faglige opgaveløsning

Leder af Sekretariatets profil og kompetencer
Vi leder efter en kollega, der har lyst til ledelse og drivkraften til at organisere, styre, strukturere og facilitere. Du har evnen til at skabe gode arbejdsfællesskaber på tværs af faggrupper og roller, og du forstår at skabe følgeskab og lede en dygtig medarbejdergruppe. Du har erfaring med ledelsesbetjening og er en stærk kommunikator og formidler, såvel skriftligt som mundtligt.

Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund. Som person er du engageret, analytisk, selvstændig og udadvendt. Du er kendt for din systematik og evne til at planlægge, sans for detaljen, og du har et konstant overblik over fremdriften på de opgaver, som du og Sekretariatet har ansvaret for. Du er ikke bange for selv at bidrage til opgaveløsningen, hvis det bliver nødvendigt.

I din ledelsesstil er du anerkendende, involverende og kommunikerer klart. Desuden har du blik for den daglige trivsel blandt dine medarbejdere. Du har en god organisatorisk forståelse og sikrer vidensdeling og koordinering. Leder for Sekretariatet skal både kunne støtte og skubbe til organisationen, drifte og udvikle.

Vi søger en leder, der kan nikke ja til følgende:

  • Erfaring med personaleledelse med en anerkendende og inddragende ledelsesstil
  • Motiveres af personaleledelse og kan udvikle og vedligeholde et godt arbejdsmiljø og sikre en høj trivsel hos medarbejderne
  • Har en relevant faglig uddannelsesmæssig baggrund og/eller erfaring indenfor administration og kommunal forvaltning,
  • Erfaring med økonomistyring i en offentlig kontekst
  • Motiveres af at arbejde i en mindre kommune, hvor omgangstonen er uhøjtidelig og opgaverne meget varierede
  • Er tillidsvækkende og evner at skabe følgeskab gennem tydelig kommunikation både ift. medarbejdere, lederkollegaer, og andre samarbejdspartnere
  • Har lyst til løbende at udvikle dine egne ledelseskompetencer samt ønske om at bidrage til ledelsesfællesskabet på det tekniske område samt i kommunen i øvrigt
  • Struktureret, ordentlig i den administrative tilgang og kan holde snor i opgavernes løsning
  • Samarbejdsorienteret, fleksibel med stærke relationskompetencer og blik for at binde Sekretariatet sammen med de decentrale enheder og andre samarbejdspartnere

Løn og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer ugentligt. Vi har fleksibel arbejdstid. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Forventet tiltrædelse pr. 1. juni 2025.

Samtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17 og 18.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.

Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Bianka Saarnak
Tlf.: 24659213

Ansøgningsfrist:
21. april 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ishøj Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ishøj Kommune

Main office: Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

Ishøj er en grøn kommune med vådområder, mark og skov på mere end 75 procent af arealet. Ishøj er byen ved stranden med lystbådehavn, campingpladser og indsøer. Det moderne Ishøj ses omkring Ishøj Bycenter. Her er der gader og torve med rådhus, butikker og spisesteder af enhver art. Det gamle Ishøj ses i landsbyerne Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby. Her er der stråtækte huse, gamle kirker og gravhøje. Ishøj er en flerkulturel by med mange nationaliteter, et spirende musikliv og enestående museer. Og Ishøj er Vestegnens uddannelsesby med unge, der flokkes på vej til gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2778097//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.