Get latest jobs before others

Familievejleder søges til Specialpædagogisk spor i Helhedsindsatsen under Center for Børn og Unge i Næstved Kommune

Næstved Kommune



Vi søger en ny familievejleder/kontaktperson, som brænder for at arbejde med familier, med børn og unge med særlige behov og som har lyst til at blive en del af en organisation, som er fuld af faglighed og god til at finde løsninger.

Specialpædagogisk spor tilbyder en bred vifte af specialiserede tilbud til børn og unge i alderen 0 – 18 år med handicap/diagnoser/særlige behov og deres familier.

Kerneopgaven i Specialpædagogisk spor er ved en professionel og systematisk tilgang i arbejdet med børn og unge samt deres familier, at understøtte trivsel og udvikling med henblik på at give muligheder for et godt, aktivt og meningsfuldt voksenliv.

Tilbuddet om familievejledning fra Specialpædagogisk spor henvender sig til familier med børn og unge i alderen 0-18 år, hvor en overvejende del er familier med normaltbegavede børn og unge med diagnoser indenfor autismespektret/ADHD og følgestilstande som stress, angst, depression, spiseforstyrrelse mv., men der varetages også et mindre antal opgaver til familier med børn og unge med fysiske og/eller kognitive handicaps.

Vi løser både forebyggende og længerevarende indsatser efter Barnets lov. Vores forløb er individuelt tilpassede den enkelte familie og vi er gode til at tænke i kreative løsninger.
Vi gør os umage med at møde alle børn, unge og forældre åbent og tillidsfuldt.

Som familievejleder er du tilknyttet et team på 11 andre kontaktpersoner og familievejledere og har derudover et tværfagligt samarbejde med myndighed, psykiatri, skoler og andre relevante samarbejdspartnere.

Basen er lige nu i EgeHuset på Troensevej 15 i Næstved, hvor også det specialiserede fritidstilbud Birken og Bøgen holder til. Snart flyttes der til Herlufsholm allé 20, hvor hele Helhedsindsatsen samles.

Alle ansatte er en del af Helhedsindsatsen, som består af Specialpædagogisk spor, Familie sporet og Ungesporet .

Vi tilbyder

  • et højt specialiseret fagligt miljø, hvor du får plads til faglig refleksion med dygtige og ambitiøse kollegaer.
  • en dynamisk personalegruppe, som lægger vægt på faglighed, samarbejde og humor
  • gode kollegaer som værdsætter og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • en arbejdsplads med fokus på udvikling af området og kreative fleksible løsninger.
  • en høj grad af selvstændighed, ansvar og indflydelse.
  • fleksibilitet i egen tilrettelæggelse af det daglige arbejde med vekslende arbejdsopgaver.
  • faglig og personlig udvikling via fast supervision, kurser og uddannelse.
  • introforløb og mentorordning.

Vi forventer at du

  • er uddannet pædagog med specialpædagogisk erfaring.
  • er fagligt velfunderet, gerne med viden og praksiserfaring indenfor autisme og ADHD.
  • har erfaring med at arbejde med tilpassede individuelle strukturer, forberedelse og visualisering.
  • har erfaring i samarbejde med og vejledning til familier med børn og unge med særlige behov.
  • er nysgerrig, lyttende og møder børnene/de unge og forældrene med det udgangspunkt at familierne er eksperter i deres liv.
  • er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt.
  • er rolig og tydelig i din personlige fremtræden og evner at skabe gode relationer.
  • er interesseret i og evner at arbejde tværfagligt med andre faggrupper eks. myndighed, skoler, dagtilbud og psykiatri.
  • er aktivt deltagende i supervision og faglig sparring.
  • er indstillet på at opkvalificere dig såvel fagligt som personligt.

For at komme i betragtning som kvalificeret ansøger til stillingen som familievejleder/kontaktperson, skal du have kørekort og kunne stille egen bil til rådighed samt være pædagoguddannet.

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse 1. juni 2025, evt. før efter aftale.
Arbejdstid pr. uge er 37 timer.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Leder af Helhedsindsatsen, Dorthe Torstensen på telefon 2545 1566 eller Koordinator Liselotte Hansen på telefon 2332 5899.

Ansøgningsfrist søndag den 20. april 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 25. april eller mandag den 28. april 2025.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Afdeling: Center for Unge og Uddannelse

Ansøgningsfrist: 20 April 2025

Placering: Jernbanegade 10-12, 4700, Næstved

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Næstved Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Næstved Kommune

Main office: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2778379//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.