Get latest jobs before others

Intern bygherrerådgiver med fokus på byggeri og bæredygtighed

Odsherred Kommune



Har du kendskab til rollen som bygherrerådgiver, erfaring inden for renovering og nybyggeri, og er du klar til at kombinere din byggetekniske viden med projektledelse? Kan du bevare overblikket med mange opgaver, overholde budgetter og tidsplaner og samtidig opbygge og styrke relationer med både kunder og kollegaer?
Hos Ejendomme i Odsherred Kommune søger vi en dedikeret bygherrerådgiver, der vil være en del af vores løsningsorienterede byggetekniske team. Vi søger dig, der kan, og vil, være med til at bygge videre på afdelingen og dens fremtidige udvikling. Du ved, hvad der skal til for at gennemføre et byggeprojekt fra start til slut med fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Måske arbejder du i dag som byggeleder i en entreprenørvirksomhed eller har en anden baggrund i en bygherrerådgivende virksomhed?

Opgaverne består af små og mellemstore projekter hvor du som projektleder styrer byggeprocessen fra start til slut. Det gælder bl.a. idegenerering, budgetopfølgning, brugerinddragelse, rådgivning, byggefase, mangelgennemgang ved aflevering samt implementering og overdragelse til bruger og drift. Det er afgørende at du kan håndtere flere opgaver sideløbende. Da der i fremtiden er et ønske om at arbejde efter en projektmodel for renoverings- og byggeprojekter, skal du kunne se fordelen ved at have standarddokumenter.

Afdelingens fokus vil i fremtiden komme til at ligge på genbrug, bæredygtighed og valg af intelligente løsninger.

Du skal blandt andet:

  • Projektere og udbyde bygge- og anlægsprojekter i tæt samarbejde med eksterne rådgivere, brugere og kollegaer i andre afdelinger
  • Planlægge og gennemføre egne projekter fra start til slut, så budgetter og tidsplaner overholdes
  • Stå for opfølgning og afrapportering på egne projekter
  • Deltage i udvikling af projektmodel for renoverings- og byggeprojekter
  • I samarbejde med teamet af bygherrerådgivere få udarbejdet og implementeret standarddokumenter
  • Medvirke til valg af bæredygtige og intelligente løsninger for projekter og ejendomsdrift
  • Udbygge gode relationer til interne og eksterne samarbejdspartnere

Hvem er du?
Som person er du glad og tillidsskabende med en positiv tilgang til opgaverne, som gør dig god til at samarbejde. Du forstår værdien i at skabe pragmatiske og konstruktive løsninger, der kan få hverdagen til at hænge sammen for alle involverede parter.

Du er teamorienteret med højt et ambitionsniveau, har stort overblik og er proaktiv, også i pressede og komplekse situationer. Du får en bred kontaktflade, både internt og eksternt, så du er udadvendt, god til at kommunikere i skrift og tale samt i stand til at gøre din indflydelse gældende over for flere faggrupper og ledelsesniveauer.

Derudover er det et krav:

  • at du har erfaring med projektering af byggeprojekter - og gerne at du har en projektlederuddannelse
  • at du er fortrolig med AB18 og ved, hvornår opgaver kræver specielle kompetencer
  • at du har kendskab til regler inden for brand
  • at du er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • at du har god økonomisk forståelse og analytisk sans
  • at du kan arbejde i tegningsprogram, gerne AutoCad/Revit
  • at du har kørekort til kategori B

Du har forståelse og interesse for at arbejde i en politisk styret organisation, og det vil være en fordel, hvis du har arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen, men ikke et krav.

Om os
Vi tilbyder en afdeling:

  • med et godt arbejdsmiljø og 12 energiske kollegaer, som du kan sparre med
  • hvor vi hjælper hinanden, og det er tilladt at spørge om hjælp
  • med en alsidig arbejdsdag med mange forskelligartede opgaver
  • med en uformel omgangstone
  • som er en god og fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde
  • med gode efteruddannelsesmuligheder

Afdelingen Ejendomme er organiseret under Center for Organisation og er fysisk placeret på kommunens rådhus, men opgaverne er forankret i hele kommunen.

Odsherred kommune kan tilbyde dig spændende udfordringer i et selvstændigt og afvekslende job med mange forskellige samarbejdspartnere og relationer. Afdelingen Ejendomme er en uformel organisation med stor faglig bredde, indsigt og erfaring og anvender dette med en praktisk tilgang til opgaverne.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Stillingen er på 37 timer om ugen. Stillingen er en fast stilling og indgår i lokalaftalen om fleksibel arbejdstid. Det betyder blandt andet, at vi har lukket for offentligheden om fredagen mod øget tilgængelighed de øvrige fire dage. Du vil, med få undtagelser, have mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid på ugens første fire dage eller på fem dage. Der er samtidig mulighed for at arbejde hjemme op til to dage om ugen, når opgaverne tillader det. Det betyder, at du vil have god mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden i forhold til arbejdsopgaverne, dine kollegaer og dit privatliv.

Det er en del af Odsherred Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldigheden og vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset køn, alder, religion, etnisk oprindelse etc. at søge stillingen.

Ansættelsesforløb
Ansøgningsfrist er onsdag den 14. april 2025.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt mandag den 28. april 2025. En eventuel 2. samtale vil foregå den 29. april. Her vil indgå en mindre case med afsæt i et projekt fra hverdagen.

Tiltrædelse 1. juni 2025 eller efter aftale.

Erstat denne tekst med selve jobbeskrivelsen

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Peter Sørensen
Afdelingsleder

pesor@odsherred.dk

Tlf.: 20751188

Ansøgningsfrist:
14. april 2025, kl.: 21:59

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odsherred Kommune



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (14 April 2025)
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odsherred Kommune

Main office: Nyvej 22, 4573 Højby

Odsherred er for folk, der har taget et aktivt valg om at leve det gode liv midt i Danmark. Det gør vi i en unik natur, der sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2778415//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.