Get latest jobs before others

Pædagogiske konsulenter til PPR i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse

Odense Kommune



Er du passioneret omkring at understøtte børn og unge i vanskelige situationer? Brænder du for at være med til at styrke børns deltagelsesmuligheder i skolernes læringsfællesskaber, og ønsker du at være med til at udvikle det pædagogisk-psykologiske tilbud i Odense Kommune? Så er det måske dig, vi har brug for!

PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse søger fire stærke pædagogiske konsulenter til at varetage opgaver indenfor det almene pædagogisk-psykologiske område.

Som pædagogisk konsulent vil du blive en del af kommunens nyetablerede Timeout team, der er et tværfagligt læringsfællesskab, som bl.a. betjener kommunens nyoprettede akut-tilbud for børn, der har brug for øjeblikkelig og intensiv pædagogisk indsats i en svær periode i deres skoleliv. Timeout teamet er et team med forskellige fagligheder, der støtter eleverne i at udvikle mestringsstrategier, så de får nye handlemuligheder, når ting er svært, og som gør dem i stand til at indgå i (lærings)fællesskaber igen.

Stillingen er på 37 timer ugentlig med opstart pr. 1. juni 2025.

Om PPR Odense Kommune
PPR på skoleområdet er organiseret i to afdelinger; det almene PPR, hvor skolepsykologerne betjener almen, fri-og privatskolerne samt SPPR, hvor skolepsykologerne betjener specialtilbuddene og specialskolerne. Derudover består PPR i Odense også af småbørnspsykologerne, der betjener dagtilbudsområdet. Vi er en gruppe med en mangfoldig videns-, interesse- og erfaringsbredde, hvor vi er optaget af at anvende og udvikle kompetencer, læring og viden sammen. Det faglige niveau er højt, og vi har fokus på at arbejde forebyggende, konsultativt og relationelt med kontekster og sammenhænge. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til socialt samvær både om faglige såvel som fællesskabsorienterede dagsordener.

Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse
PPR er en del af Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, som er organiseret i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er en del af en stor tværfaglig og forebyggende enhed, som dækker det almene og det specialiserede område, hvor vi sammen tilstræber en hverdag med god trivsel, høj faglighed og helhedsorienterede processer. Vi har et tæt samarbejde med forvaltningens Skoleafdeling og Dagtilbudsafdeling.

Vi tilbyder dig

  • En dynamisk arbejdsplads med mange nye og forskelligartede opgaver
  • Et fællesskab med omsorgsfulde, lyttende og dygtige kollegaer, der bakker hinanden op fagligt og forstår at hygge sig socialt
  • En arbejdsplads, der prioriterer et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Fast tid til sparring i faggruppen/teamet og prioritering af tæt tværfagligt samarbejde
  • Gode muligheder for at sætte dit præg på den fælles opgaveløsning

Du vil træde ind i en organisation, hvor vi sikrer introduktionsforløb og supervision.

Om jobbet
Du kommer til at arbejde med spændende, afvekslende og ofte komplekse opgaver, hvor der både skal være blik for individet, konteksten og læringsfællesskabet.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:

  • Udvikle og forme den særlige opgave med at understøtte skoler i forbindelse med kommunes Akut-tilbud
  • Udføre forskellige koordinerende opgaver og funktioner
  • Bidrage til udviklingsdagsordenen på det almene pædagogisk-psykologiske område
  • Understøtte og kvalificere skolernes arbejde med læring, trivsel og udvikling
  • Vejlede og understøtte medarbejderteams på skoler i forhold til at skabe deltagelsesmuligheder for børn i vanskelige skoleforløb gennem justeringer i læringsmiljøet
  • Være gennemgående ressourceperson for børn og deres familier i en svær periode i barnets skoleliv
  • Skabe nye narrativer og forståelser omkring barnet gennem anerkendende undersøgelser

Om dig

  • Du er uddannet lærer eventuelt med en overbygning som cand.pæd.psych., kandidat i inklusion, pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende
  • Du har erfaring med (eller interesse for) koordinerende opgaver/funktioner
  • Du kan sætte dig for bordenden, være faciliterende og samarbejdende i forskellige mødefora
  • Du har gode vejlederevner og har erfaring i at anvende forskellige metoder, der bidrager til at skabe læring i teams
  • Du har lyst til at indgå i et meningsfuldt arbejde, hvor du både har blik på barnet/gruppen og på at støtte de professionelles betingelser for at lykkes
  • Du betragter fleksibilitet i opgaveløsningen, omstillingsparathed og positivitet som selvfølgelige elementer i en hverdagspraksis
  • Du evner og har prioritet for det tværfaglige og helhedsorienterede samarbejde i en praksisnær opgaveløsning
  • Du trives, når du er i læring og bidrager til samarbejdet i en lærende organisation
  • Du er rundet af en systemisk tænkning og ser barnets adfærd som invitation til at være nysgerrig

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, så er du velkommen til at kontakte leder af PPR, Heidi Have på heah@odense.dk eller på 21 76 27 76.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 18. april 2025 (bemærk ansøgningsfristen ligger på en helligdag).

Ansættelsessamtaler afholdes henholdsvis den 23. og 24. april 2025. Bemærk, at der indkaldes til ansættelsessamtaler med kort varsel.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
18. april 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
01-06-2025

Kontaktperson i annoncen:
Heidi Have

Tlf. nr. i annoncen:
21 76 27 76

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Main office: Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2778450//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.