Get latest jobs before others

Nysgerrige og samarbejdende psykologer til PPR i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse

Odense Kommune



Brænder du for at være med til at styrke børns deltagelsesmuligheder i skolernes læringsfællesskaber, og er du passioneret omkring at understøtte børn og unge i vanskelige situationer i livet?

PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse søger to psykologer, der ønsker at gøre deres psykologfaglighed gældende i et tværfagligt samarbejde tæt på skolernes pædagogiske praksis.

Som psykolog vil du blive en del af kommunens nyetablerede Timeout team, der er et tværfagligt læringsfællesskab, som bl.a. betjener kommunens nyoprettede akuttilbud for børn, der har brug for øjeblikkelig og intensiv pædagogisk indsats i en svær periode i deres skoleliv. Timeout-teamet er et team med forskellige fagligheder, der støtter eleverne i at udvikle mestringsstrategier, så de får nye handlemuligheder, når ting er svært, og som gør dem i stand til at indgå i fællesskaber igen. Som psykolog skal du her både være undersøgende og understøttende i forhold til, hvordan barnet igen kan blive en betydningsfuld del af et (lærings)fællesskab.

Stillingerne er på 37 timer ugentlig og med opstart den 1. juni 2025.

Om PPR i Odense Kommune
PPR på skoleområdet er organiseret i to afdelinger; det almene PPR, hvor skolepsykologerne betjener almen, fri- og privatskolerne samt SPPR, hvor skolepsykologerne betjener specialtilbuddene og specialskolerne. Derudover består PPR i Odense også af småbørnspsykologerne, der betjener dagtilbudsområdet. Vi er en gruppe med en mangfoldig videns-, interesse- og erfaringsbredde, hvor vi er optaget af at anvende og udvikle kompetencer, læring og viden sammen. Det faglige niveau er højt, og vi har fokus på at arbejde forebyggende, konsultativt og relationelt med kontekster og sammenhænge. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til socialt samvær både om faglige såvel som fællesskabsorienterede dagsordener.

I PPR samarbejder vi med skolerne om både forebyggende indsatser i læringsmiljøerne, men også om fokuserede og indgribende indsatser i forhold til børn i faldende faglig og social trivsel. Her sætter vi vores viden og kompetencer i spil i samarbejdet med teams, vejledere og ledelser på skolerne.

Som psykolog i PPR kommer du til at arbejde med spændende, afvekslende og ofte komplekse opgaver, hvor der både skal være blik for læringsfællesskabet, barnet/den unge og samspillet, der foregår her.

Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse
PPR er en del af Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, som er organiseret i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er en del af en stor tværfaglig og forebyggende enhed, som dækker det almene og det specialiserede område, hvor vi sammen tilstræber en hverdag med god trivsel, høj faglighed og helhedsorienterede processer. Vi har et tæt samarbejde med forvaltningens Dagtilbudsafdeling og Skoleafdeling.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig:

  • En dynamisk arbejdsplads med mange nye og forskelligartede opgaver
  • Et fællesskab med omsorgsfulde, lyttende og dygtige kollegaer, der bakker hinanden op fagligt og forstår at hygge sig socialt
  • En arbejdsplads, der prioriterer et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Fast tid til sparring i faggruppen/teamet og prioritering af tæt tværfagligt samarbejde
  • Gode muligheder for at sætte dit præg på den fælles opgaveløsning

Du vil træde ind i en organisation, hvor vi vægter introduktionsforløb og supervision, så du er klædt godt på til en hverdag med mange forskelligartede opgaver.

I PPR er vi optagede af at arbejde praksisnært og forebyggende samtidig med, at vi arbejder undersøgende og udredende. Som psykolog på skoleområdet arbejder vi med afsæt i Folkeskoleloven, hvilket betyder, at du skal vurdere børn og unges specialpædagogiske behov samt understøtte og kvalificere skolernes arbejde med udvikling af deres læringsmiljøer.

Du vil du blive en del af et nyetableret team, der arbejder ind i Odense Kommunes nyetablerede akutte Timeout-tilbud. Arbejdsopgaverne her kan således bestå i at:

  • Udvikle og forme den særlige opgave med at understøtte skoler i forbindelse med det akutte Time-out tilbud
  • Udarbejde pædagogisk psykologisk vurdering
  • Gennemføre sparringsforløb med pædagogisk personale og ledelse på baggrund af undersøgelser i læringsmiljøet
  • Gennemføre observationer, testning, interviews mv.
  • Udføre forskellige koordinerende opgaver og funktioner
  • Skabe nye narrativer og forståelser omkring barnet gennem anerkendende undersøgelser

Om dig

  • Du er uddannet psykolog med en særlig interesse indenfor den pædagogiske psykologi
  • Du sætter naturligt din faglighed i spil og nyder at reflektere sammen med andre
  • Du evner og har prioritet for det tværfaglige og helhedsorienterede samarbejde
  • Du kan sætte dig for bordenden, være faciliterende og samarbejdende i mange forskellige fora
  • Du finder det interessant og meningsgivende at arbejde selvstændigt og navigere i en travl og kompleks hverdag, der er foranderlig og til tider uforudsigelig
  • Du er rundet af en systemisk tænkning og ser barnets adfærd som invitation til at være nysgerrig
  • Du har flair for at skabe nye forståelser for børns adfærd

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, så er du velkommen til at kontakte leder af PPR, Heidi Have på heah@odense.dk eller på 21 76 27 76.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er fredag den 18. april 2025. ( bemærk ansøgningsfristen ligger på en helligdag ).

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 28. april 2025. Bemærk, at der indkaldes med kort frist til ansættelsessamtaler.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
18. april 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
01-06-2025

Kontaktperson i annoncen:
Heidi Have

Tlf. nr. i annoncen:
21 76 27 76

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Main office: Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2778451//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.