Forskningssekretær, Videns- og Forskningscenter, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Region Sjælland
Trives du med at arbejde i sygehusvæsenet, og er du lidt af en administrativ haj med skarpe IT- og SoMe-kompetencer?
Så har vi lige nu en spændende stilling som Forskningssekretær i Videns- og forskningscenter for Multisygdom og Kroniske sygdomme på Slagelse Sygehus, i det nye Forskningshus på Fælledvej 2F. Stillingen er på 3 dage om ugen.
Opgaver
Som Forskningssekretær vil du have en meget bred og alsidig opgaveportefølje, som stiller krav til dine administrative og IT-mæssige færdigheder. Dine opgaver vil bl.a. bestå af følgende:
- Planlægning af workshops, seminarer og konferencer
- Mødeplanlægning, herunder indkaldelse til møder, dagsorden og referatskrivning
- Udarbejdelse af nyhedsbreve, PowerPoint-præsentationer og skriftlig korrespondance
- Arbejde med publikationslister og web-baserede profiler i PURE og CURIS
- Deltagelse i udarbejdelse af forskningsansøgninger
- Forskningsadministration, herunder håndtering af forskningskonti og økonomi, bevillinger og projekter samt patientkommunikation
- Økonomiadministration
- Rejseplanlægning
- Håndtering af IT-rettigheder i det Centrale Bruger Administrationssystem
- Administration og udvikling af centerets tilstedeværelse på sociale medier (SoMe)
Videns- og forskningscenter for Multisygdom og Kronisk sygdom
Centeret ledes af klinisk professor og centerleder Anne Frølich, Københavns Universitet. Centerets forskning arbejder med at afdække, udvikle og implementere hensigtsmæssige sundhedsfaglige indsatser og tilbud i sundhedsvæsenet for mennesker med multisygdom og kronisk sygdom.
Centrets forskning tager afsæt i kliniske problemstillinger i Region Sjælland i det samlede sundhedsvæsen. Centeret har tilknyttet en lektor, to seniorforskere og seks ph.d.-studerende samt samarbejder nationalt og internationalt.
Vi tilbyder
- En stilling på 3 dage om ugen
- Spændende og varierende opgaver, tilpasset dine kompetencer
- Dynamisk og professionelt arbejdsmiljø med mange forskellige samarbejdspartnere
- Mulighed for personlig udvikling i et ambitiøst forskningsmiljø
- En unik mulighed for at arbejde tæt sammen med vores professorer og forskere samt bidrage til succesfuld forskning
Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du har en bachelorgrad eller lignende inden for fx administration eller kommunikation samt en relevant erhvervsmæssig baggrund.
Som den ideelle kandidat besidder du desuden flere af nedenstående kompetencer:
- Du er åben og fleksibel over for nye opgaver og kan arbejde selvstændigt
- Du har indgående kendskab til sygehusvæsenet
- Du er administrativt stærk og har en systematisk tilgang til dit arbejde
- Du har erfaring inden for kommunikation og IT
- Erfaring med HR-arbejde er en fordel
- Du har gode sprogkundskaber på både dansk og engelsk
- Du besidder fremragende organisatoriske og planlægningsmæssige færdigheder
- Erfaring med forskningsprojekter og akademisk miljø er en fordel
- Du har erfaring med sociale medier og kan understøtte centerets kommunikation på digitale platforme
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder, Klinisk Professor Anne Frølich på mobil 27 12 16 22 eller mail: afrol@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist
Sidste frist for ansøgning er d. 10. april 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 17 med ansættelse hurtigst mulig herefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Ansættelsen vil være i henhold til gældende relevant overenskomst
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Anne Frølich
Email
afrol@regionsjaelland.dk
Stilling
Cheflæge
Telefon
27121622
ARBEJDSSTED
Slagelse Sygehus
QUICKNR.
041576
JOBTYPE
Deltid over 21 timer
OPSLÅET
24. marts 2025
ANSØGNINGSFRIST
10. april 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. maj 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: